Hvordan tager i snakken?

An&Jo skriver:

har ikke taget snakken, men ladet dem bestemme overordnet selv.. men dem der har passet mit barn har godt vidst hvilke principper jeg har, så derfor har de overholdt dem som de nu har syntes de kunne..

Okay, tror også bare det bliver sådan vi gør det. De kender jo godt til os og hvem vi er, så mon ikke det er nok

Himmelsmil skriver:

Ja, Jeg blev også selv forkælet lidt mere hos mine bedster, og det er da skønt.. Men ønsker stadig at de vil høre hvis vi har 'noget at sige'. Fx med hensyn til røg indendørs ved barnet osv..

Har der slet ingen problemer været hos jer? Og det er da dejligt hvis der ikke har været noget at sige...

Er faktisk også i tvivl om jeg overhovedet skal bringe noget på bane hos dem, for vil jo ikke 'bestemme' over dem.. 

Nej der har intet været.

Jeg ville vente med at tage snakken hvis jeg var Jer, til at de selv sagde.. f.eks " Så igår røg jeg lige en smøg mens X sad på gulvet og legede" Så kunne du jo lige dertil tilføje at det er I ikke så glade for. og at en anden gang så I gerne at den smøg blev røget udenfor Så burde der ikke være nogen der blev stødt.

Man kan nemlig risikere at hvis man starter ud med at sige,"når I passer vores barn, må i ikke gøre det og det, og vi ser også gerne at i gør sådan og sådN" At vedkommende bakker helt ud, for hvorfor man kunne tro at man ville ryge i nærheden af abrnet, give slik eller andet. Hvis du forstår?

Himmelsmil skriver:

Ja, altså jeg synes det er lidt svært at skulle sætte grænser overfor bedsterne. Jeg ved at de vil gøre det bedste for vores dreng, og jeg føler mig meget heldig med svigerfamilie, min egen familie osv., men er stadig meget nervøs for at lade ham blive passet, for hvad nu hvis de ikke 'gør det på vores måde', hvilket de nu nok ikke gør

Min kæreste og jeg har snakket om det. På en eller anden måde må vi få dem fortalt hvordan vi ønsker vores dreng opdraget, hvad han må få at spise osv., uden selvfølgelig at vi bliver ekstreme..

Har i taget snakken med jeres forældre/svigerforældre inden jeres barn skulle passes, eller løbende mens de har passet barnet? Og hvordan gør i? Sætter i jer ned med dem og fortæller jeres ønsker,? Og hvad har reaktionerne været? 

Håber i kan hjælpe lidt, for har tænkt lidt over det den sidste tid (selvom der stadig er noget tid til vores dreng skal passes i længere tid)

Nej det har vi ikke snakket om , fordi jeg ikke ser grund til det ..

Min svigermor har haft 4 små børn engang , og hun ved godt hvordan man passer et barn

Og ja , han blir forkælet der , og det må han gerne . Hun ved hvornår nok er nok , og propper han selvf. ikke med slik og diverse.. 

signe. skriver:

Nej der har intet været.

Jeg ville vente med at tage snakken hvis jeg var Jer, til at de selv sagde.. f.eks " Så igår røg jeg lige en smøg mens X sad på gulvet og legede" Så kunne du jo lige dertil tilføje at det er I ikke så glade for. og at en anden gang så I gerne at den smøg blev røget udenfor Så burde der ikke være nogen der blev stødt.

Man kan nemlig risikere at hvis man starter ud med at sige,"når I passer vores barn, må i ikke gøre det og det, og vi ser også gerne at i gør sådan og sådN" At vedkommende bakker helt ud, for hvorfor man kunne tro at man ville ryge i nærheden af abrnet, give slik eller andet. Hvis du forstår?

ja det forstår jeg godt

tror også jeg vil lade helt være med at tage snakken.. Kan godt se at det måske ikke vil være nogen god ide. Og bare tage det hen ad vejen  hvis noget skulle opstå..

Hej Jeg tror jeg nogle gange har brugt den der plejer... Altså sådan at så kan de jo høre det uden at jeg nødvendigvis står og siger at sådan skal de gøre..

Himmelsmil skriver:

Ja, altså jeg synes det er lidt svært at skulle sætte grænser overfor bedsterne. Jeg ved at de vil gøre det bedste for vores dreng, og jeg føler mig meget heldig med svigerfamilie, min egen familie osv., men er stadig meget nervøs for at lade ham blive passet, for hvad nu hvis de ikke 'gør det på vores måde', hvilket de nu nok ikke gør

Min kæreste og jeg har snakket om det. På en eller anden måde må vi få dem fortalt hvordan vi ønsker vores dreng opdraget, hvad han må få at spise osv., uden selvfølgelig at vi bliver ekstreme..

Har i taget snakken med jeres forældre/svigerforældre inden jeres barn skulle passes, eller løbende mens de har passet barnet? Og hvordan gør i? Sætter i jer ned med dem og fortæller jeres ønsker,? Og hvad har reaktionerne været? 

Håber i kan hjælpe lidt, for har tænkt lidt over det den sidste tid (selvom der stadig er noget tid til vores dreng skal passes i længere tid)

jeg går ind for at børn godt kan skelne mellem de forskellige steder de er...hjem/vuggestue/bedsteforældre og der er ting de må hos bedsteforældre som de ikke må derhjemme...og det er da også dejligt

Her er det kun min mor der får lov at passe Julia indtil videre. Jeg har været meget hos dem med Julia, så min mor kender hende, kan tyde hende og har helt styr på at give hende mad og er god til at spørge, så hun ikke står og er i tvivl når hun står alene med hende. Og så er jeg så kold og kynisk at jeg bare er mest tryg ved at efterlade hende hos min mor, det er hende jeg stoler mest på efter mig selv og min kæreste selvfølgelig. Min kæreste er helt med på den, og min svigermor har ikke "brokket" sig eller noget endnu . Men hvis vi skulle stå i situationen hvor vi skulle sige noget, ville jeg bare sige præcis hvordan jeg har det.

Himmelsmil skriver:

Jeg er nu sikker på at de vil gøre det godt nok, det er jeg ikke bange for..

Jeg spørger også kun fordi jeg gerne ville vide om nogle af jer har taget snakken og hvordan i har gjort... Jeg ved ikke endnu om vi overhovedet skal tage en 'snak' med dem..

Ja, jeg gad godt have et par timers pause på et tidspunkt

Har du aldrig haft det svært ved at aflevere Isabella hos dine forældre eller svigerforældre?

Okay, men jo i starten var jeg. Og når hun har været væk i nogle timer savner jeg hende også helt vildt. Men når jeg så ser hende igen har jeg meget mere energi. Og kan mærke at jeg aldrig vil miste hende for kan ikke forestille mig et liv uden hende

Himmelsmil skriver:

Ja, altså jeg synes det er lidt svært at skulle sætte grænser overfor bedsterne. Jeg ved at de vil gøre det bedste for vores dreng, og jeg føler mig meget heldig med svigerfamilie, min egen familie osv., men er stadig meget nervøs for at lade ham blive passet, for hvad nu hvis de ikke 'gør det på vores måde', hvilket de nu nok ikke gør

Min kæreste og jeg har snakket om det. På en eller anden måde må vi få dem fortalt hvordan vi ønsker vores dreng opdraget, hvad han må få at spise osv., uden selvfølgelig at vi bliver ekstreme..

Har i taget snakken med jeres forældre/svigerforældre inden jeres barn skulle passes, eller løbende mens de har passet barnet? Og hvordan gør i? Sætter i jer ned med dem og fortæller jeres ønsker,? Og hvad har reaktionerne været? 

Håber i kan hjælpe lidt, for har tænkt lidt over det den sidste tid (selvom der stadig er noget tid til vores dreng skal passes i længere tid)

"The new Vegetarian Baby" er en bog. Giv dem eventuelt den i julegave! Hilsen en kødspiser

Himmelsmil skriver:

Ja, altså jeg synes det er lidt svært at skulle sætte grænser overfor bedsterne. Jeg ved at de vil gøre det bedste for vores dreng, og jeg føler mig meget heldig med svigerfamilie, min egen familie osv., men er stadig meget nervøs for at lade ham blive passet, for hvad nu hvis de ikke 'gør det på vores måde', hvilket de nu nok ikke gør

Min kæreste og jeg har snakket om det. På en eller anden måde må vi få dem fortalt hvordan vi ønsker vores dreng opdraget, hvad han må få at spise osv., uden selvfølgelig at vi bliver ekstreme..

Har i taget snakken med jeres forældre/svigerforældre inden jeres barn skulle passes, eller løbende mens de har passet barnet? Og hvordan gør i? Sætter i jer ned med dem og fortæller jeres ønsker,? Og hvad har reaktionerne været? 

Håber i kan hjælpe lidt, for har tænkt lidt over det den sidste tid (selvom der stadig er noget tid til vores dreng skal passes i længere tid)

I invitere dem separat til frokost eller kaffe og fortæller dem stille og roligt om jeres ønsker. hvis de har en interesse i at passe barnebarnet, vil de jo også gerne indordne sig. Hvis de stritter imod, fordi de "tror at de ved bedre" så må i roligt forklare dem, at tiderne har ændret sig og at i ønsker jeres barn passet sådan og sådan og at det bør de respektere ellers kan de måske ikke passe.

Vi har været rimelig konsekvente og så måtte de respektere det. Eks. bedstefar ryger pibe, og der fik vi altså sagt, at vi ikke ønsker at han ryger i samme rum som babyen.

Han fik så sit eget rum til at ryge i så på den måde har de respekteret vores "krav".