Hvordan tager i snakken?

Kay skriver:

hvis det virkelig er noget der er vigtigt for jer... så ville jeg tage snakken inden....

Okay tak for svaret..

Himmelsmil skriver:

Tror ikke jeg fik formuleret mig rigtigt. Mener ikke at vi vil have at de skal opdrage præcis som os, eller give vores søn præcis hvad vi giver ham at spise.. Ved godt at det er sundt at han oplever forskellighed og variation.

Men derfor kan vi måske have nogle standpunkter som vi virkelig gerne vil videregive til bedsterne.. Ikke for vores, men vores søns skyld (og med det mener jeg IKKE at de ikke drager omsorg og kærlighed for vores dreng. Tror på de gør alt med bedste intention)

Vi er fx. vegetarer og er ikke glade for konserveringsmidler. Ville blive meget ked af det hvis vi får at vide at han liiige fik en pølse til aftensmad..

Nu er der jo noget, der hedder skik følge eller land fly, men jeg er da sikker på, at de vil respektere, at I som basis er vegetarer..hvor imod, du nok ikke kan tillade dig at forlange at de også skal stå på hovedet i butikkerne for at finde konserveringsfri kost, så det må I til gengæld nok se gennem fingre med.
Der er jo også religioner, hvor man ikke spiser bestemte ting, og hvis nu ens børn fx havde konverteret til islam, jamen så er jeg da sikker på at bedsteforældre ville respektere at børnebørnene ikke måtte få svinekød.

Desuden vil jeres barn senere ikke kunne undgå, at ramle ind i al den slags ude i livet.

Og ja..naturligvis skal bedsteforældre heller ikke fylde deres børnebørn med slik i lange baner..det er jo det rene pip. Igen mon ikke jeres forældre godt ved det.

 

SussieThyssen skriver:

Nu er der jo noget, der hedder skik følge eller land fly, men jeg er da sikker på, at de vil respektere, at I som basis er vegetarer..hvor imod, du nok ikke kan tillade dig at forlange at de også skal stå på hovedet i butikkerne for at finde konserveringsfri kost, så det må I til gengæld nok se gennem fingre med.
Der er jo også religioner, hvor man ikke spiser bestemte ting, og hvis nu ens børn fx havde konverteret til islam, jamen så er jeg da sikker på at bedsteforældre ville respektere at børnebørnene ikke måtte få svinekød.

Desuden vil jeres barn senere ikke kunne undgå, at ramle ind i al den slags ude i livet.

Og ja..naturligvis skal bedsteforældre heller ikke fylde deres børnebørn med slik i lange baner..det er jo det rene pip. Igen mon ikke jeres forældre godt ved det.

 

Ja vi er også meget bevidste om at han nok skal støde på pølsen ude i byen Men når han er 'gammel nok' er det selvfølgelig også op til ham selv om han vil have grisse-pølsen eller soya-pølsen hehe. Men i bund og grund vil vi gerne opdrage ham vegetarisk, indtil han selv er i stand til at 'bestemme' sin mad

Og nej, regnede heller ikke med konserveringsmidlerne.. Tror også at det går, når nu han bare bliver passet en gang i mellem hos dem

Tak for svaret

Himmelsmil skriver:

Ja, altså jeg synes det er lidt svært at skulle sætte grænser overfor bedsterne. Jeg ved at de vil gøre det bedste for vores dreng, og jeg føler mig meget heldig med svigerfamilie, min egen familie osv., men er stadig meget nervøs for at lade ham blive passet, for hvad nu hvis de ikke 'gør det på vores måde', hvilket de nu nok ikke gør

Min kæreste og jeg har snakket om det. På en eller anden måde må vi få dem fortalt hvordan vi ønsker vores dreng opdraget, hvad han må få at spise osv., uden selvfølgelig at vi bliver ekstreme..

Har i taget snakken med jeres forældre/svigerforældre inden jeres barn skulle passes, eller løbende mens de har passet barnet? Og hvordan gør i? Sætter i jer ned med dem og fortæller jeres ønsker,? Og hvad har reaktionerne været? 

Håber i kan hjælpe lidt, for har tænkt lidt over det den sidste tid (selvom der stadig er noget tid til vores dreng skal passes i længere tid)

Jeg vil sige min mening uden at du skal tage det til dig på en hård måde.
Men jeg synes lidt det er noget fis at man ikke vil have sit barn passet pga i er bange for at det ikke bliver gjort godt nok. Isabella er blevet passet siden hun var to måneder tror jeg. Og self er der nogle ting vi ville gøre anerledes men de har jo opdraget os og vi fejler jo ikke noget. Self har vi sagt nogle ting vi ikke ville have de gjorde dels fordi man ikke gør det på den måde mere. Og man behøver ikke sidde og have en lang snak om hvordan og hvorledes. Jeg synes det er sundt for børn at mærke at tingene er anerledes nogen steder og det ikke nødvendigvis er som hjemme. Det eneste der ellers kan få mig til at åbne munden er hvis de begynder og komme med udtalelser om hvad vi skal og ikke skal. Vi ved jo hvad der er bedst for Isabella. Men jeg er sikker at bedsteforældrene vil gøre det så godt de kan. Og desuden er det jo også sundt for os forældre at få et par timers pause engang imellem.

Hvis jeres barn har nogle specielle ting som der skal tages hensyn til skal de self vide det. Men ellers synes jeg at i skal slappe mere af og nyde at de står i kø for at passe jeres guldklump

michelledam skriver:

Jeg vil sige min mening uden at du skal tage det til dig på en hård måde.
Men jeg synes lidt det er noget fis at man ikke vil have sit barn passet pga i er bange for at det ikke bliver gjort godt nok. Isabella er blevet passet siden hun var to måneder tror jeg. Og self er der nogle ting vi ville gøre anerledes men de har jo opdraget os og vi fejler jo ikke noget. Self har vi sagt nogle ting vi ikke ville have de gjorde dels fordi man ikke gør det på den måde mere. Og man behøver ikke sidde og have en lang snak om hvordan og hvorledes. Jeg synes det er sundt for børn at mærke at tingene er anerledes nogen steder og det ikke nødvendigvis er som hjemme. Det eneste der ellers kan få mig til at åbne munden er hvis de begynder og komme med udtalelser om hvad vi skal og ikke skal. Vi ved jo hvad der er bedst for Isabella. Men jeg er sikker at bedsteforældrene vil gøre det så godt de kan. Og desuden er det jo også sundt for os forældre at få et par timers pause engang imellem.

Hvis jeres barn har nogle specielle ting som der skal tages hensyn til skal de self vide det. Men ellers synes jeg at i skal slappe mere af og nyde at de står i kø for at passe jeres guldklump

Jeg er nu sikker på at de vil gøre det godt nok, det er jeg ikke bange for..

Jeg spørger også kun fordi jeg gerne ville vide om nogle af jer har taget snakken og hvordan i har gjort... Jeg ved ikke endnu om vi overhovedet skal tage en 'snak' med dem..

Ja, jeg gad godt have et par timers pause på et tidspunkt

Har du aldrig haft det svært ved at aflevere Isabella hos dine forældre eller svigerforældre?

Uha, jeg kan sagtens forstå dig! Min datter er nu 3 år, men jeg havde også meget svært ved at skulle have hende passet hos min far og stedmor da hun var mindre. Nu er vi ikke vegetarer, men da hun var mindre, var det meget vigtigt for mig at hun ikke blev fyldt med sukker, hvilket min stedmor havde svært ved at forstå. Derudover er hun jo min stedmor og ikke min mor, og hun har ofte en måde at gøre tingene på som ligger meget fjernt fra vores overbevisning.

Når alt det så er sagt (der kunne siges meget mere ) så er vi utrolig glade for at de ind imellem har lyst til at passe vores datter. Det gør dem glade, og vores datter ELSKER det. Og de prøver at respektere vores ønsker, ligesom vi gør os umage for at respektere at de gør tingene på en lidt anden måde end os.

Jeg vil råde dig til at "vælge dine kampe". Hvis der er noget der er meget vigtigt for dig, fx omkring mad, så tag en snak med dem om det. Omvendt så bær over med at de af og til gør tingene anderledes end I ville have gjort, og at det er okay.

God jul til jer, den er jo efterhånden lige om hjørnet

 

Bullerfnis skriver:

Uha, jeg kan sagtens forstå dig! Min datter er nu 3 år, men jeg havde også meget svært ved at skulle have hende passet hos min far og stedmor da hun var mindre. Nu er vi ikke vegetarer, men da hun var mindre, var det meget vigtigt for mig at hun ikke blev fyldt med sukker, hvilket min stedmor havde svært ved at forstå. Derudover er hun jo min stedmor og ikke min mor, og hun har ofte en måde at gøre tingene på som ligger meget fjernt fra vores overbevisning.

Når alt det så er sagt (der kunne siges meget mere ) så er vi utrolig glade for at de ind imellem har lyst til at passe vores datter. Det gør dem glade, og vores datter ELSKER det. Og de prøver at respektere vores ønsker, ligesom vi gør os umage for at respektere at de gør tingene på en lidt anden måde end os.

Jeg vil råde dig til at "vælge dine kampe". Hvis der er noget der er meget vigtigt for dig, fx omkring mad, så tag en snak med dem om det. Omvendt så bær over med at de af og til gør tingene anderledes end I ville have gjort, og at det er okay.

God jul til jer, den er jo efterhånden lige om hjørnet

 

Takker Og god jul til jer også

Ja, jeg tror også på det er vigtigt at vælge dine kampe, og det er netop derfor det er svært for mig nogle gange (især efter vi har fået vores søn), hvornår vi skal vælge dem og hvornår vi ikke skal..

Jeg har nemlig også et lettere stramt forhold til min stedfar.. Men tror bare vi må lade dem passe vores dreng, og så må vi sige til dem hvis der er noget vi har bemærket, som vi virkelig ikke er meget for skal ske for Birk...

Har i været ude for nogle situationer hvor du måtte sige noget til dem?

Himmelsmil skriver:

Ja, altså jeg synes det er lidt svært at skulle sætte grænser overfor bedsterne. Jeg ved at de vil gøre det bedste for vores dreng, og jeg føler mig meget heldig med svigerfamilie, min egen familie osv., men er stadig meget nervøs for at lade ham blive passet, for hvad nu hvis de ikke 'gør det på vores måde', hvilket de nu nok ikke gør

Min kæreste og jeg har snakket om det. På en eller anden måde må vi få dem fortalt hvordan vi ønsker vores dreng opdraget, hvad han må få at spise osv., uden selvfølgelig at vi bliver ekstreme..

Har i taget snakken med jeres forældre/svigerforældre inden jeres barn skulle passes, eller løbende mens de har passet barnet? Og hvordan gør i? Sætter i jer ned med dem og fortæller jeres ønsker,? Og hvad har reaktionerne været? 

Håber i kan hjælpe lidt, for har tænkt lidt over det den sidste tid (selvom der stadig er noget tid til vores dreng skal passes i længere tid)

hvis man syntes der skal følge "manual med barnet" - jahh så syntes jeg ikke man skal få det passet...

Man må have tiltro til at dem man overlader SIT BARN til vil gøre det bedste de kan - også med hensyn til feks jeres ønsker omkring mad.

Hvis ikke - jahh så er det jo et valg man må tage.

Tror ikke (????) at de nægter barnet "grisse-pølse" i dagplejen hvis barnet ønsker det samme som de andre...

Toshiba skriver:

hvis man syntes der skal følge "manual med barnet" - jahh så syntes jeg ikke man skal få det passet...

Man må have tiltro til at dem man overlader SIT BARN til vil gøre det bedste de kan - også med hensyn til feks jeres ønsker omkring mad.

Hvis ikke - jahh så er det jo et valg man må tage.

Tror ikke (????) at de nægter barnet "grisse-pølse" i dagplejen hvis barnet ønsker det samme som de andre...

Altså nu kommer vores barn i vuggestue som er vegetarisk så går ud fra de ikke får 'grisse-pølse'. Og ligeså meget som vi accepterer kødspisere, håber jeg da på at vi også bliver accepteret som vegetarer.. hmm.. Det er sjovt, for vi får altid spørgsmålet "Hvorfor spiser du ikke kød?", hvor vi egentlig burde spørge om det samme "Hvorfor spiser du kød?" For i vores øjne og ører er det 'normalt' at være vegetar. Og hvis han nu skulle i dagpleje hvor de serverer kød-pølse, så ville jeg da blive ked af det hvis ikke vi blev accepteret og respekteret som vegetarer.?!

Nå, men det var nu ikke det jeg spurgte til. Og jeg skrev faktisk også i indlægget at jeg tror på de gør deres bedste. Det har overhovedet ikke noget med min tiltro at gøre, for jeg stoler på mine forældre og svigermor.. Det var mere i forhold til hvis der skulle opstå en problematik - og hvis vi ikke synes at den problematik blev tacklet så godt.. Hvordan man skulle tage den med forældrene, hvis den skulle tages.

Har jeg skrevet at jeg vil lave en manuel og give dem eller fortælle dem direkte hvad de skal gøre? Det er i hvert fald SLET IKKE min intention.

Jeg er godt klar over at barnet har godt af at opleve det anderledes hos bedsterne end hos os og det får han skam også lov til. Det er der slet ingen tvivl om, selvfølgelig vil han opleve andre ting hos dem end herhjemme. Det er jeg da kun glad for.

Himmelsmil skriver:

Ja, altså jeg synes det er lidt svært at skulle sætte grænser overfor bedsterne. Jeg ved at de vil gøre det bedste for vores dreng, og jeg føler mig meget heldig med svigerfamilie, min egen familie osv., men er stadig meget nervøs for at lade ham blive passet, for hvad nu hvis de ikke 'gør det på vores måde', hvilket de nu nok ikke gør

Min kæreste og jeg har snakket om det. På en eller anden måde må vi få dem fortalt hvordan vi ønsker vores dreng opdraget, hvad han må få at spise osv., uden selvfølgelig at vi bliver ekstreme..

Har i taget snakken med jeres forældre/svigerforældre inden jeres barn skulle passes, eller løbende mens de har passet barnet? Og hvordan gør i? Sætter i jer ned med dem og fortæller jeres ønsker,? Og hvad har reaktionerne været? 

Håber i kan hjælpe lidt, for har tænkt lidt over det den sidste tid (selvom der stadig er noget tid til vores dreng skal passes i længere tid)

har ikke taget snakken, men ladet dem bestemme overordnet selv.. men dem der har passet mit barn har godt vidst hvilke principper jeg har, så derfor har de overholdt dem som de nu har syntes de kunne..