Hvordan tager i snakken?

Ja, altså jeg synes det er lidt svært at skulle sætte grænser overfor bedsterne. Jeg ved at de vil gøre det bedste for vores dreng, og jeg føler mig meget heldig med svigerfamilie, min egen familie osv., men er stadig meget nervøs for at lade ham blive passet, for hvad nu hvis de ikke 'gør det på vores måde', hvilket de nu nok ikke gør

Min kæreste og jeg har snakket om det. På en eller anden måde må vi få dem fortalt hvordan vi ønsker vores dreng opdraget, hvad han må få at spise osv., uden selvfølgelig at vi bliver ekstreme..

Har i taget snakken med jeres forældre/svigerforældre inden jeres barn skulle passes, eller løbende mens de har passet barnet? Og hvordan gør i? Sætter i jer ned med dem og fortæller jeres ønsker,? Og hvad har reaktionerne været? 

Håber i kan hjælpe lidt, for har tænkt lidt over det den sidste tid (selvom der stadig er noget tid til vores dreng skal passes i længere tid)

Himmelsmil skriver:

Ja, altså jeg synes det er lidt svært at skulle sætte grænser overfor bedsterne. Jeg ved at de vil gøre det bedste for vores dreng, og jeg føler mig meget heldig med svigerfamilie, min egen familie osv., men er stadig meget nervøs for at lade ham blive passet, for hvad nu hvis de ikke 'gør det på vores måde', hvilket de nu nok ikke gør

Min kæreste og jeg har snakket om det. På en eller anden måde må vi få dem fortalt hvordan vi ønsker vores dreng opdraget, hvad han må få at spise osv., uden selvfølgelig at vi bliver ekstreme..

Har i taget snakken med jeres forældre/svigerforældre inden jeres barn skulle passes, eller løbende mens de har passet barnet? Og hvordan gør i? Sætter i jer ned med dem og fortæller jeres ønsker,? Og hvad har reaktionerne været? 

Håber i kan hjælpe lidt, for har tænkt lidt over det den sidste tid (selvom der stadig er noget tid til vores dreng skal passes i længere tid)

Jeg har taget snakken løbende, men ellers så må I stole på at jeres forældre sagtens kan drage omsorg for jeres barn..husk dog på at de har fået jer frelst gennem barndommen. 

Selvfølgelig, hvis der har været nogle særlige ting, så har jeg meldt det ud, når pasningen var aktuel..men ellers så har jeg slet ikke blandet mig.
Man kan også gå i for små sko og være for pylret.
Og skulle de så ellers bryde reglerne lidt, så overlever jeres trold nok, skal I se..igen..de har fået jer i vej..de ved ski godt hvordan man passer børn, og hvad deres behov er.

Så snak om tingene med dem, når de bliver aktuelle, men ellers lad være med at blande jer.
Og så er der da lige det med..at der skal bare være nogle ting som man gerne må, når man er hos bedsterne men ikke derhjemme..det gør det mere festligt, og det lærer barnet evnen til at kunne stille om.

Og nej..de blev ikke spor sure.

Kærligst
Sussie

Himmelsmil skriver:

Ja, altså jeg synes det er lidt svært at skulle sætte grænser overfor bedsterne. Jeg ved at de vil gøre det bedste for vores dreng, og jeg føler mig meget heldig med svigerfamilie, min egen familie osv., men er stadig meget nervøs for at lade ham blive passet, for hvad nu hvis de ikke 'gør det på vores måde', hvilket de nu nok ikke gør

Min kæreste og jeg har snakket om det. På en eller anden måde må vi få dem fortalt hvordan vi ønsker vores dreng opdraget, hvad han må få at spise osv., uden selvfølgelig at vi bliver ekstreme..

Har i taget snakken med jeres forældre/svigerforældre inden jeres barn skulle passes, eller løbende mens de har passet barnet? Og hvordan gør i? Sætter i jer ned med dem og fortæller jeres ønsker,? Og hvad har reaktionerne været? 

Håber i kan hjælpe lidt, for har tænkt lidt over det den sidste tid (selvom der stadig er noget tid til vores dreng skal passes i længere tid)

jeg husker stadig tilbage på at blive passet hos min mormor med den største glæde...

vi måtte hoppe i sengen... vi måtte drikke cola til morgen mad... vi måtte en masse man ikke måtte der hjemme... vi er aldrig døde af det og har aldrig plaget om at få det der hjemme....

og jeg tror virkelig ikke at børn tager skade af at måtte nogle andre ting hjemme hos bedsterne... det er jo ikke sådan at de er der flere dage om ugen... og det er jo ikke sådan at de får lov til ting der er livsfarlige...

det er jo godt for dem at lære at lige meget hvor henne i verden de er, så gælder der forskellige regler, normer og kulture....

hvad dårligt skulle der komme ud af at bedsterne får lov at køre løbet når de passer??

Himmelsmil skriver:

Ja, altså jeg synes det er lidt svært at skulle sætte grænser overfor bedsterne. Jeg ved at de vil gøre det bedste for vores dreng, og jeg føler mig meget heldig med svigerfamilie, min egen familie osv., men er stadig meget nervøs for at lade ham blive passet, for hvad nu hvis de ikke 'gør det på vores måde', hvilket de nu nok ikke gør

Min kæreste og jeg har snakket om det. På en eller anden måde må vi få dem fortalt hvordan vi ønsker vores dreng opdraget, hvad han må få at spise osv., uden selvfølgelig at vi bliver ekstreme..

Har i taget snakken med jeres forældre/svigerforældre inden jeres barn skulle passes, eller løbende mens de har passet barnet? Og hvordan gør i? Sætter i jer ned med dem og fortæller jeres ønsker,? Og hvad har reaktionerne været? 

Håber i kan hjælpe lidt, for har tænkt lidt over det den sidste tid (selvom der stadig er noget tid til vores dreng skal passes i længere tid)

Vi har aldrig taget den snak Jeg regner med at dem der passer vores børn, kan gøre det ligeså godt som os, ellers bliver de ikke passet der børnebørn vil altid blive lidt forkælet hos bedsterne det gør de i hvert fald hos vores, og det synes jeg bare er skønt!

Hvis man finder nogle bare lidt velfungernde mennesker at sætte børnene af hos, ved man jo godt at de nok ikke fodre dem med is morgen middag og aften, men at de måske bare forkæler dem lidt mere end vi som forældre gør

Kay skriver:

jeg husker stadig tilbage på at blive passet hos min mormor med den største glæde...

vi måtte hoppe i sengen... vi måtte drikke cola til morgen mad... vi måtte en masse man ikke måtte der hjemme... vi er aldrig døde af det og har aldrig plaget om at få det der hjemme....

og jeg tror virkelig ikke at børn tager skade af at måtte nogle andre ting hjemme hos bedsterne... det er jo ikke sådan at de er der flere dage om ugen... og det er jo ikke sådan at de får lov til ting der er livsfarlige...

det er jo godt for dem at lære at lige meget hvor henne i verden de er, så gælder der forskellige regler, normer og kulture....

hvad dårligt skulle der komme ud af at bedsterne får lov at køre løbet når de passer??

 

Det synes jeg skam heller ikke der er noget 'dårligt' i. At blive passet af bedste.. Tror du misforstår mig lidt.Ønsker for alt i verden at vores søn kommer til at mærke til forskellige kulture og normer, men derfor har jeg ikke lyst til at få en over-speedet dreng hjem som lige har spist masser af sukker. Søde sager med måde.. dermed ikke sagt at han ikke må forkæles af 'de gamle' det hører jo bedsterne til. 

Men derfor har vi jo stadig nogle ting som vi gør her, og som vi ønsker videre i 'systemet' vi er fx ikke meget for konserveringsmidler og spiser det heller ikke selv. Men tror ikke vores familier tænker så meget over det. Og selvfølgelig kan vi gå med til kage hist og her, men slik i lange baner er for os et no-go.. (bare et eksempel)

Men vil altså ikke lyde som om at vi vil tage over, tage kontrollen over hvordan vores familier skal gøre det med pasningen, for det er ikke det vi vil. Vi vil bare gerne at de respektere nogle af de ønsker vi har for vores søn..

signe. skriver:

Vi har aldrig taget den snak Jeg regner med at dem der passer vores børn, kan gøre det ligeså godt som os, ellers bliver de ikke passet der børnebørn vil altid blive lidt forkælet hos bedsterne det gør de i hvert fald hos vores, og det synes jeg bare er skønt!

Hvis man finder nogle bare lidt velfungernde mennesker at sætte børnene af hos, ved man jo godt at de nok ikke fodre dem med is morgen middag og aften, men at de måske bare forkæler dem lidt mere end vi som forældre gør

Ja, Jeg blev også selv forkælet lidt mere hos mine bedster, og det er da skønt.. Men ønsker stadig at de vil høre hvis vi har 'noget at sige'. Fx med hensyn til røg indendørs ved barnet osv..

Har der slet ingen problemer været hos jer? Og det er da dejligt hvis der ikke har været noget at sige...

Er faktisk også i tvivl om jeg overhovedet skal bringe noget på bane hos dem, for vil jo ikke 'bestemme' over dem.. 

Himmelsmil skriver:

Ja, altså jeg synes det er lidt svært at skulle sætte grænser overfor bedsterne. Jeg ved at de vil gøre det bedste for vores dreng, og jeg føler mig meget heldig med svigerfamilie, min egen familie osv., men er stadig meget nervøs for at lade ham blive passet, for hvad nu hvis de ikke 'gør det på vores måde', hvilket de nu nok ikke gør

Min kæreste og jeg har snakket om det. På en eller anden måde må vi få dem fortalt hvordan vi ønsker vores dreng opdraget, hvad han må få at spise osv., uden selvfølgelig at vi bliver ekstreme..

Har i taget snakken med jeres forældre/svigerforældre inden jeres barn skulle passes, eller løbende mens de har passet barnet? Og hvordan gør i? Sætter i jer ned med dem og fortæller jeres ønsker,? Og hvad har reaktionerne været? 

Håber i kan hjælpe lidt, for har tænkt lidt over det den sidste tid (selvom der stadig er noget tid til vores dreng skal passes i længere tid)

jeg kender det UDEMÆRKET GODT... men hvis bedsteforældrene er nogenlunde ordenlige mennesker så lad dem gøre det på deres egen måde... 

børnene dør sgu ikke af at blive passet hos sine bedsteforældre hvis det er fornuftige mennesker som ikke propper dem med voldsomme mængder slik..

min mor f.eks. er måske ikke lige bedstepotentiale.. hun har det med at give slik i OVERFLOD. altså en hel kasse flødeboller fordelt til to børn osv.. is slik chips chokolade osv... nej det vil ikke gå i min verden.. men jeg stoler heller ikke på hende.. 

men hvis du stoler på dine forældre og din kærestes forældre. så skulle det da ikke blive et problem.. så kan i jo bare lige sidde og tale med dem og hvis de har nogle spørgsmål så kan de jo komme med dem. er der specielle behov jamen så skal de vide det... ellers så tror jeg altså ikke det er særlig besværligt for dem.. 

men jeg kender det godt. jeg har haft passet min dreng hos en venninde et par gange og der har hun altså fået sedler og lister og det hele.. 

og det var slet ikke nødvendigt.. 

Tror ikke jeg fik formuleret mig rigtigt. Mener ikke at vi vil have at de skal opdrage præcis som os, eller give vores søn præcis hvad vi giver ham at spise.. Ved godt at det er sundt at han oplever forskellighed og variation.

Men derfor kan vi måske have nogle standpunkter som vi virkelig gerne vil videregive til bedsterne.. Ikke for vores, men vores søns skyld (og med det mener jeg IKKE at de ikke drager omsorg og kærlighed for vores dreng. Tror på de gør alt med bedste intention)

Vi er fx. vegetarer og er ikke glade for konserveringsmidler. Ville blive meget ked af det hvis vi får at vide at han liiige fik en pølse til aftensmad..

Himmelsmil skriver:

Det synes jeg skam heller ikke der er noget 'dårligt' i. At blive passet af bedste.. Tror du misforstår mig lidt.Ønsker for alt i verden at vores søn kommer til at mærke til forskellige kulture og normer, men derfor har jeg ikke lyst til at få en over-speedet dreng hjem som lige har spist masser af sukker. Søde sager med måde.. dermed ikke sagt at han ikke må forkæles af 'de gamle' det hører jo bedsterne til. 

Men derfor har vi jo stadig nogle ting som vi gør her, og som vi ønsker videre i 'systemet' vi er fx ikke meget for konserveringsmidler og spiser det heller ikke selv. Men tror ikke vores familier tænker så meget over det. Og selvfølgelig kan vi gå med til kage hist og her, men slik i lange baner er for os et no-go.. (bare et eksempel)

Men vil altså ikke lyde som om at vi vil tage over, tage kontrollen over hvordan vores familier skal gøre det med pasningen, for det er ikke det vi vil. Vi vil bare gerne at de respektere nogle af de ønsker vi har for vores søn..

hvis det virkelig er noget der er vigtigt for jer... så ville jeg tage snakken inden....

isabellamor skriver:

jeg kender det UDEMÆRKET GODT... men hvis bedsteforældrene er nogenlunde ordenlige mennesker så lad dem gøre det på deres egen måde... 

børnene dør sgu ikke af at blive passet hos sine bedsteforældre hvis det er fornuftige mennesker som ikke propper dem med voldsomme mængder slik..

min mor f.eks. er måske ikke lige bedstepotentiale.. hun har det med at give slik i OVERFLOD. altså en hel kasse flødeboller fordelt til to børn osv.. is slik chips chokolade osv... nej det vil ikke gå i min verden.. men jeg stoler heller ikke på hende.. 

men hvis du stoler på dine forældre og din kærestes forældre. så skulle det da ikke blive et problem.. så kan i jo bare lige sidde og tale med dem og hvis de har nogle spørgsmål så kan de jo komme med dem. er der specielle behov jamen så skal de vide det... ellers så tror jeg altså ikke det er særlig besværligt for dem.. 

men jeg kender det godt. jeg har haft passet min dreng hos en venninde et par gange og der har hun altså fået sedler og lister og det hele.. 

og det var slet ikke nødvendigt.. 

hehe.. Okay

Nej, jeg tror ligeså meget det er fordi jeg har den der 'det er min søn, jeg ved hvad der er bedst'. Men må vist liige slappe lidt af på den konto og give plads til at andre kan komme med deres kærlige bidrag

Jeg synes jeg stoler på mine forældre og svigermor, men tror også på at de 'ændrer' sig når de er sammen med vores dreng. Altså, så bliver de 'bedster'... hmm.. tror bare jeg må tage det som det kommer..