Chok :(

Her til morgen sidder jeg og får min morn kaffe ved vores spisebord pludselig bliver der skubbet til bordet 2 gange og der sidder KUN mig ved det  blev squ lidt bange...har i prøvet sån noget ???

mulle7430 skriver:

Her til morgen sidder jeg og får min morn kaffe ved vores spisebord pludselig bliver der skubbet til bordet 2 gange og der sidder KUN mig ved det  blev squ lidt bange...har i prøvet sån noget ???

Ej hvor ubehageligt .. har ikk lige prøvet det med spisebordet .. Men har prøvet at ligge alene i sengen og blive vækket ved at det føltes som om at der var en der skubbede mig lige som når man vækker en person .. det var bare super uhyggeligt .. 

Har aldrig selv oplevet noget, men har en del bekendte som både "ser" og "mærker" noget! Puha, kan godt forstå at du blev forskrækket...Synes sådan nogle uforklarlige hændelser er rigtig uhyggelige

Nope.

Men har engang set en mand stå og kigge på mig mens jeg gjorde mig klar til en fest (nej jeg var ikke fuld). Det lignede han var fra sådan... 1900 tallet. Lidt bonde-agtig med hatten i hånden og sådan lidt slidt arbejdstøj på. Jeg så ham helt tydeligt men blev vildt forskrækket så sage "uhh" og kiggede væk og da jeg straks kiggede tilbage var han væk. Men der boede jeg også i et af de aller ældste små skæve bindingsværkshuse der er i Horsens.

Jeg blev forskrækket, men egentlig ikke bange. Altså jeg følte ikke noget "ondt" men mere som om han bare stod roligt og flinkt og smilede/kiggede?

Jeg boede der kun i 8 mdr. og så/hørte ikke andet. Men jeg har ofte haft lyst til at høre om de nye beboere hørte noget.

Nogen mener jo at det man ser er ligesom flash-backs der spiller hjernen et puds. Og det er også muligt. Jeg siger ikke at det var et spøgelse eller noget, men jeg VED at jeg så det. Om det så var min hjerne eller ej

Frk Mig skriver:

Ej hvor ubehageligt .. har ikk lige prøvet det med spisebordet .. Men har prøvet at ligge alene i sengen og blive vækket ved at det føltes som om at der var en der skubbede mig lige som når man vækker en person .. det var bare super uhyggeligt .. 

puha  nej jeg gik hurtigt ned i stuen til barnebarnet blev ski lidt bange

Orv, hvor vildt.
Sådan at du kunne se det rykke sig?

Lige dét har jeg ikke prøvet. Men engang dengang min kæreste stadig boede hjemme ved sine forældre var vi alene hjemme, og lå på hans værelse i kælderen. Pludselig kunne vi høre trin ovenpå.... ikke bare knirkelyde, som et hus nu kan lave, men fodtrin. Vi gik op, da vi troede nogen var kommet hjem - men der var ingen.

Det skal lige siges et jeg tror fuldt ud på "spøgelser" - altså jeg tror på at der er form for eksistenser i form af afdøde, der kan "kigge forbi". Jeg tror ikke på de kan stå og overvåge os, men at de lige kan være der og i nogle tilfælde gøre opmærksom på at de er der, ved fx at skubbe lidt til noget. Jeg tror også at det i de fleste tilfælde vil være nogen vi har kendt (hvorfor skulle de ellers komme) og dermed ikke nogen der vil noget ondt.

Jeg er også sikker på, at min søster har "haft besøg" af sin afdøde veninde - i form af et censorlys der tændte uden nogen var i nærheden PRÆCIS én uge efter hun døde. Selv min søster meget skeptiske mand var nærmest overbevist.

Måske tror jeg på det fordi jeg har behov for at tro at det ikke bare er slut når man dør. Men jeg tror i hvert fald på det.

DK skriver:

Nope.

Men har engang set en mand stå og kigge på mig mens jeg gjorde mig klar til en fest (nej jeg var ikke fuld). Det lignede han var fra sådan... 1900 tallet. Lidt bonde-agtig med hatten i hånden og sådan lidt slidt arbejdstøj på. Jeg så ham helt tydeligt men blev vildt forskrækket så sage "uhh" og kiggede væk og da jeg straks kiggede tilbage var han væk. Men der boede jeg også i et af de aller ældste små skæve bindingsværkshuse der er i Horsens.

Jeg blev forskrækket, men egentlig ikke bange. Altså jeg følte ikke noget "ondt" men mere som om han bare stod roligt og flinkt og smilede/kiggede?

Jeg boede der kun i 8 mdr. og så/hørte ikke andet. Men jeg har ofte haft lyst til at høre om de nye beboere hørte noget.

Nogen mener jo at det man ser er ligesom flash-backs der spiller hjernen et puds. Og det er også muligt. Jeg siger ikke at det var et spøgelse eller noget, men jeg VED at jeg så det. Om det så var min hjerne eller ej

hold da op så har du jo faktisk set en fra den anden side..jeg ved ikke hva jeg ville vis jeg jeg gjor det

Frk.S skriver:

Orv, hvor vildt.
Sådan at du kunne se det rykke sig?

Lige dét har jeg ikke prøvet. Men engang dengang min kæreste stadig boede hjemme ved sine forældre var vi alene hjemme, og lå på hans værelse i kælderen. Pludselig kunne vi høre trin ovenpå.... ikke bare knirkelyde, som et hus nu kan lave, men fodtrin. Vi gik op, da vi troede nogen var kommet hjem - men der var ingen.

Det skal lige siges et jeg tror fuldt ud på "spøgelser" - altså jeg tror på at der er form for eksistenser i form af afdøde, der kan "kigge forbi". Jeg tror ikke på de kan stå og overvåge os, men at de lige kan være der og i nogle tilfælde gøre opmærksom på at de er der, ved fx at skubbe lidt til noget. Jeg tror også at det i de fleste tilfælde vil være nogen vi har kendt (hvorfor skulle de ellers komme) og dermed ikke nogen der vil noget ondt.

Jeg er også sikker på, at min søster har "haft besøg" af sin afdøde veninde - i form af et censorlys der tændte uden nogen var i nærheden PRÆCIS én uge efter hun døde. Selv min søster meget skeptiske mand var nærmest overbevist.

Måske tror jeg på det fordi jeg har behov for at tro at det ikke bare er slut når man dør. Men jeg tror i hvert fald på det.

nej jeg kunne mærke det i bordet da mine arme var på bordet og det var ikke sån ligeså stille jeg kunne VIRKELIG mærke det synes slet ikke det var rart.....jeg ved godt de er mere mellem himmel og jord men det skal ikke være her ved mig det er jeg lidt bange for

Zibi_84 skriver:

Har aldrig selv oplevet noget, men har en del bekendte som både "ser" og "mærker" noget! Puha, kan godt forstå at du blev forskrækket...Synes sådan nogle uforklarlige hændelser er rigtig uhyggelige

ja

mulle7430 skriver:

hold da op så har du jo faktisk set en fra den anden side..jeg ved ikke hva jeg ville vis jeg jeg gjor det

Tja... altså jeg blev først forskrækket fordi at der pludselig stod en mand i mit hus. Men jeg var ikke bange bagefter. Altså det føltes slet ikke farligt. Men mere som om... tja. Jeg var i alt fald ikke bange bagefter.

Jeg vidste straks at det ikke var en fysisk person. Jeg var ikke ude og "lede" efter en mand i huset bagefter. Men han så så VENLIG ud. Stod bare med et lille skævt smil og smilede underfundigt.

Jeg har aldrig siden set noget som det/oplevet noget hvor jeg har tænkt over det. Andet end at jeg af og til drømmer ting som så bagefter sker IRL.  Drømmene er så livagtige at jeg næste morgen ringer og spørger "mor, er du kørt galt?" nej nej, siger hun så, og samme eftermiddag bakker en lastbil ind i hendes bil mens hun sidder i den