Hvor konsekvente er i med aftensmaden til de 2-årige???

SussieThyssen skriver:

Vidste du, at det småbørn ofte ikke kan lide ved aftensmad?? Det er at det er varmt..og at tingene er blandet sammen.

Min datter meddelte at hun hadede når maden rørte ved hinanden.

Så da hun blev lidt ældre, så fandt vi så på at inddele maden..altså sovs for sig, ris eller kartofler for sig, kød for sig. Lykken var hvis hun fik lov at få sin mad, på en af de der små fade, der er ruminddelt, og så kan du tro det godt kunne glide ned..når bare hun selv kunne administrere hvordan hun ville spise tingene i forhold til hinanden.

I vore dage hvor vi jo ofte får grønsagsblandinger, er det jo en hel katastrofe LOL
Jeg hører selv til dem, der faktisk ikke kan lide kogte grønsager..jeg synes de er vamle. Hvorimod en salatbar bare er lykken

Vidste godt det med ikke at skulle blande maden alt for meget. Har nemlig praktiseret længe at dele det meget skarpt op og har altid sørget for at køle maden af.....

Leneur skriver:

Tak for det. Vil ihvertfald prøve nogle af tingene og se hvordan det spænder af. Vil sørge for at maden er endnu mere opdelt end den plejer at være og lave mere mormor-mad ( selvom jeg synes det er lidt kedeligt i længden) og gnavegrønt ved siden af.

Jeg følger den ikke slavisk - vi gør bare.. så det er til ren inspiration og det var så lidt

Leneur skriver:

Min datter som ellers altid har været glad for mad, har de sidste mange måneder nærmest bare pirket til sin mad, eller ikke en gang smagt på den, førend hun siger... ikk' li'. Selvom det normalt har været noget hun har guffet i sig førhen. Så de fleste aftener har jeg kunnet gå i køkkenet efter en rugbrød med smør på.

Jeg har nogen gange haft lyst til ikke at tilbyde hende rugbrøden og så lade hende komme i seng uden mad, så hun måske forstår at det er maden hun skal spise og ikke får andet hvis hun ikke spiser men kan ikke lide at hun slet ikke får noget så. Vil bare gerne have at hun får noget sundt og varieret at spise frem for den dumme rugbrød, så hvad gør i, eller har gjort for at få dem til at spise maden igen??

Herhjemme gør vi meget ud af at gøre spisesituationen til en god og hyggelig tid.

Vi sidder altid og spiser sammen, men det kan godt ske at Lærke kommer til bordet lidt senere (1-3 min) fordi hun ikke lige har tid. Så sætter vi os til bords og så går det helt af sig selv.

Mht. spisningen, så har hun dage hvor hun næsten ingenting spiser og dage hvor hun spiser rigtig meget. Hvis hun ikke spiser noget eller spiser meget lidt, så tilbyder vi rugbrød med forskelligt pålæg. For os er det vigtigere at hun får noget at spise end at det absolut skal være den varme mad hun spiser.

Vi tror begge, at hun er for lille til konsekvensen af at komme i seng uden mad.

Leneur skriver:

Min datter som ellers altid har været glad for mad, har de sidste mange måneder nærmest bare pirket til sin mad, eller ikke en gang smagt på den, førend hun siger... ikk' li'. Selvom det normalt har været noget hun har guffet i sig førhen. Så de fleste aftener har jeg kunnet gå i køkkenet efter en rugbrød med smør på.

Jeg har nogen gange haft lyst til ikke at tilbyde hende rugbrøden og så lade hende komme i seng uden mad, så hun måske forstår at det er maden hun skal spise og ikke får andet hvis hun ikke spiser men kan ikke lide at hun slet ikke får noget så. Vil bare gerne have at hun får noget sundt og varieret at spise frem for den dumme rugbrød, så hvad gør i, eller har gjort for at få dem til at spise maden igen??

vanessa er også ved at gennemgå en "ikke li" fase. hvis hun ikke spiser det der er, så får hun ikke andet.

ved hun spiser rigtig godt i løbet af dagen, så hun sulter ikke. tror hurtig det kan blive til en dårlig vane hvis man servere andet mad for dem. min lillebror på 8år er meget kræsen idag, og får serveret anden mad. 

det er lidt mit skræk senario så derfor er jeg rimelig striks