Hvor konsekvente er i med aftensmaden til de 2-årige???

Min datter som ellers altid har været glad for mad, har de sidste mange måneder nærmest bare pirket til sin mad, eller ikke en gang smagt på den, førend hun siger... ikk' li'. Selvom det normalt har været noget hun har guffet i sig førhen. Så de fleste aftener har jeg kunnet gå i køkkenet efter en rugbrød med smør på.

Jeg har nogen gange haft lyst til ikke at tilbyde hende rugbrøden og så lade hende komme i seng uden mad, så hun måske forstår at det er maden hun skal spise og ikke får andet hvis hun ikke spiser men kan ikke lide at hun slet ikke får noget så. Vil bare gerne have at hun får noget sundt og varieret at spise frem for den dumme rugbrød, så hvad gør i, eller har gjort for at få dem til at spise maden igen??

Min dreng på 16 mnd er meget madglad, og meget stædig! :-) Spiser han ikke sin mad, som han ellers godt kan lide, jamen så kommer han sulten i seng! Han får ikke tilbudt andet... Det lyder hårdt, men vi vil netop ikke ind i en vane med at han så får feks rugbrød senere. Og jeg kan jo godt se forskel på om det er fordi han ikke KAN lide det, eller bare vil have noget andet... :-)

Jeg kan desværre ikke give dig råd fra erfaringer. Har en dreng på næsten 2 år, og jeg tror simpelthen ikke han/børn i den alder vil kunne huske konsekvensen en dag tilbage. Tror ikke de kan udregne 'åhh nej jeg græd hele natten og mine forældre var frustrerede hele natten fordi jeg kom i seng uden mad, som konsekvens af jeg ikke spiste; så jeg må hellere opføre mig bedre i aften'

 

Jeg ville afbryde måltidet når der gik fik for meget leg/brok i den, og så fortælle senere på aftenen når de henvender sig a sult, a de skal spise aftensmaden, for det er der man spiser. Men stadig anerkende a der måske var en grund til de ikke spiste, og derefter servere en mad. 

Jeg går helt klart ind for en konsekvens, men tror den skal være mere kortsigtet og de nok skal være ældre. 

Glæder mig til a se hva andre med erfaringer skriver a svar  

Når bettemanden strejker her siger vi til ham at det er det han skal spise og han ikke får andet. Spiser han ikke der, tager vi tallerkenen fra ham og stiller væk... Efter lidt tid får han tilbudt den igen, og får igen forklaret at der ikke er andet mad... Sådan gør vi som regel 2-3 gange og tilsidst spiser han :-) det er sket yderst sjældent han er røget i seng uden ordentlig aftensmad, men de gange det er sket har han nu sovet som han plejer...:-)

Vi er ikke konsekvente her - i sammenlignelighed med hvad I skriver ned..

Elias (fylder 2 år i januar) kommer og går til bordet, hvis han ikke har lyst til at sidde i højstolen eller spiser i sin højstol (lagt ned) inde på hans værelse mens han ser Pippi Langstrømpe eller også sidder vi inde i stuen og spiser sammen.. men gider han ikke sidde sammen med os ved bordet får han lov at rende - er han sulten så spiser han og bliver han sulten senere får han en banan eller et æble, rugbrød eller andet når han beder om det. Der går ikke noget af os at han ikke spiser på samme tid som os. Mad og drikke får han rigeligt af - også selvom vi ikke spiser sammen.

Min datter som ellers altid har været glad for mad, har de sidste mange måneder nærmest bare pirket til sin mad, eller ikke en gang smagt på den, førend hun siger... ikk' li'. Selvom det normalt har været noget hun har guffet i sig førhen. Så de fleste aftener har jeg kunnet gå i køkkenet efter en rugbrød med smør på.

Jeg har nogen gange haft lyst til ikke at tilbyde hende rugbrøden og så lade hende komme i seng uden mad, så hun måske forstår at det er maden hun skal spise og ikke får andet hvis hun ikke spiser men kan ikke lide at hun slet ikke får noget så. Vil bare gerne have at hun får noget sundt og varieret at spise frem for den dumme rugbrød, så hvad gør i, eller har gjort for at få dem til at spise maden igen??

Jeg har lige læst en artikel (men kan ikke huske hvor), hvor der stod, at det er okay at børn går til og fra bordet under middagen, men de skal bare ikke have lov at tage mad med sig (giver det mening?) - og man skal ikke tilbyde noget efterfølgende...! Men det kan godt være svært at sidde stille under et helt måltid - så hellere at de lige strækker benene og koncentrerer sig om noget andet end at måltidet går op i hat og briller

Herhjemme spiser Anton nogle gange mindre end lidt, andre gange smovser han i sig - det kommer helt an på, hvilken humør han er i, hvor træt han er, hvor meget han har spist til frokost + eftermiddagsmad i DP, så han får ikke andet tilbudt end det i spiser- og han sover ikke anderledes de dage, han næsten ikke spiser noget

Anton er 16 måneder (i morgen)

 

 

Min datter som ellers altid har været glad for mad, har de sidste mange måneder nærmest bare pirket til sin mad, eller ikke en gang smagt på den, førend hun siger... ikk' li'. Selvom det normalt har været noget hun har guffet i sig førhen. Så de fleste aftener har jeg kunnet gå i køkkenet efter en rugbrød med smør på.

Jeg har nogen gange haft lyst til ikke at tilbyde hende rugbrøden og så lade hende komme i seng uden mad, så hun måske forstår at det er maden hun skal spise og ikke får andet hvis hun ikke spiser men kan ikke lide at hun slet ikke får noget så. Vil bare gerne have at hun får noget sundt og varieret at spise frem for den dumme rugbrød, så hvad gør i, eller har gjort for at få dem til at spise maden igen??

Kan desværre ikke give dig noget godt råd, men vil gerne følge med her, for har selv en datter på 2 år og 3 mdr, som bare ikke gider spise særlig meget til aften. 

Har prøvet næsten alt! Undladet at give hende andet end et halvt stykke frugt efter hendes middagslur, leget lidt ekstra med hende for at bygge en appetit op... Men når vi så skal spise aftensmad, er det fuglebidder, hun tager, HVIS hun da spiser noget?? Kan heller ikke få mig selv til og smide hende i seng på tom mave, så hun får enten yoghurt eller rugbrød. 

Idag har hun dog spist en god portion risengrød, men det hører til sjældenhederne, og ville gerne ha' hende til og spise kød og grøntsager :/

2 gange er hun kommet i seng uden mad, og det har resulteret i at hun vågner kl, 2-3 stykker og råber på mig at hun vil ha' mad - og hun sover først igen når hun har fået noget!! 

Hvad dælen gør man???

Leneur skriver:

Min datter som ellers altid har været glad for mad, har de sidste mange måneder nærmest bare pirket til sin mad, eller ikke en gang smagt på den, førend hun siger... ikk' li'. Selvom det normalt har været noget hun har guffet i sig førhen. Så de fleste aftener har jeg kunnet gå i køkkenet efter en rugbrød med smør på.

Jeg har nogen gange haft lyst til ikke at tilbyde hende rugbrøden og så lade hende komme i seng uden mad, så hun måske forstår at det er maden hun skal spise og ikke får andet hvis hun ikke spiser men kan ikke lide at hun slet ikke får noget så. Vil bare gerne have at hun får noget sundt og varieret at spise frem for den dumme rugbrød, så hvad gør i, eller har gjort for at få dem til at spise maden igen??

Min søn har lidt en tendens til at ville have mere, hvis han lugter at vi er villige til at gå langt. På skrift lyder det lidt strengt, men vi kæmper en kamp med ham om at han ikke altid skal ville have mere, når han får noget. Og det drejer sig både om antallet og om fx hvor meget forskelligt pålæg han kan få. Så her hos os, bliver der som hovedregel ikke fundet alternativer til det aftensmad der er på bordet. Til gengæld har vi nogengange rugbrød og smør med på bordet, hvis vi fx ved at det vi får til aftensmad kan være et problem, eller hvis vi kan mærke at han er i totalt underskud. På den måde kan han få sin særlige mad, uden at vi behøver "give os".
Giver det mening?
Mit råd til dig vil være at tage rugbrødet med ind på bordet fra starten, hvis du alligevel kommer til at hente det. Og så tro på at din pige nok skal komme i gang med at spise varieret igen.

Leneur skriver:

Min datter som ellers altid har været glad for mad, har de sidste mange måneder nærmest bare pirket til sin mad, eller ikke en gang smagt på den, førend hun siger... ikk' li'. Selvom det normalt har været noget hun har guffet i sig førhen. Så de fleste aftener har jeg kunnet gå i køkkenet efter en rugbrød med smør på.

Jeg har nogen gange haft lyst til ikke at tilbyde hende rugbrøden og så lade hende komme i seng uden mad, så hun måske forstår at det er maden hun skal spise og ikke får andet hvis hun ikke spiser men kan ikke lide at hun slet ikke får noget så. Vil bare gerne have at hun får noget sundt og varieret at spise frem for den dumme rugbrød, så hvad gør i, eller har gjort for at få dem til at spise maden igen??

Mange børn kan ganske enkelt ikke lide varm mad.
Så tag hende fra den normale aftensmad, og smør hende en tallerken rugbrøsmadder og sørg for at hun også får tomater, agurk og alt det andet, man normalt får til en sund og varieret frokost.
Giv hende rå gulerodstænger, rå ærter, majs, kolde frikadeller eller kødboller, kyllingestykker og den slags..så får hun nøjagtig lige så sund mad som I gør, forskellen er blot at den er kold.
Jo mindre du focuserer på hendes vægring, og viser den interesse, jo større er chancen for, at hun ret hurtigt igen vil begynde at vise interesse for det I spiser.

Kærligst
Sussie
(mor til et styks varmtmadshadende barn, der nu som 30 årig stadig ikke er den store varmtmadsspiser)

Pikku Myy skriver:

Min søn har lidt en tendens til at ville have mere, hvis han lugter at vi er villige til at gå langt. På skrift lyder det lidt strengt, men vi kæmper en kamp med ham om at han ikke altid skal ville have mere, når han får noget. Og det drejer sig både om antallet og om fx hvor meget forskelligt pålæg han kan få. Så her hos os, bliver der som hovedregel ikke fundet alternativer til det aftensmad der er på bordet. Til gengæld har vi nogengange rugbrød og smør med på bordet, hvis vi fx ved at det vi får til aftensmad kan være et problem, eller hvis vi kan mærke at han er i totalt underskud. På den måde kan han få sin særlige mad, uden at vi behøver "give os".
Giver det mening?
Mit råd til dig vil være at tage rugbrødet med ind på bordet fra starten, hvis du alligevel kommer til at hente det. Og så tro på at din pige nok skal komme i gang med at spise varieret igen.

Rigtig godt forslag, det vil jeg helt sikkert huske

Herhjemme har vi en overgang portionsanrettet i køkkenet, så ikke fade stod på bordet med resterne, for så ville Anton kun spise en del af maden, fordi han kunne se, at der var mere tilbage af "det gode"...