Arggh - koger indeni

Nu vil jeg ikke lyde grov, men dette har jeg ofte undret mig over, når mine veninder klager sig over deres mænd. Ikke at jeg ikke kan forstå dem, for det må være utroligt hårdt at trække hele læsset men... Here goes

Kan det tænkes, at du på en måde selv er skyld i, at du trækker det store læs? Jeg mener, at ofte er vi kvinder så overbærende i starten af et forhold, at vi bare tager over og gør tingene. At vi herved "opdrager" vores mænd til, at vi klarer ærterne. Dér hvor det for alvor mærkes, er når børnene kommer til, fordi kvinder også ofte tager over i forhold til dem. Så er der for alvor rigtig meget at se på. Jeg siger ikke, at det er nogen undskyldning for din mands adfærd og mangende deltagelse, men jeg har set det flere gange - især når det kommer til vores børn. Din mand forstår måske slet ikke at se situationen fra din side, "for sådan har det jo altid været". 

Har du en gang for alle sat dig ned og fortalt din mand hvordan du har det? 

Eller har du prøvet at lade være med at gøre de ting for din mand, som irriterer dig grænseløs, for så at se om din mand vågner op og måske - helt ud af den blå luft - gør tingene af sig selv? Du kunne jo helt lade være med at finde ud af noget til aftensmad? (selvfølgelig have mad til jeres datter). Når så din mand spørger til, hvad I skal have - så spørger du den anden vej. Det vil måske på den måde få ham til at se anderledes på tingene, og se at han også SKAL bidrage til fællesskabet. 

Du må få rusket ham godt og grundigt, så han kommer i sving, for det holder ikke for dig (og din gravide mave) i længden.

Mamalou skriver:

Nu vil jeg ikke lyde grov, men dette har jeg ofte undret mig over, når mine veninder klager sig over deres mænd. Ikke at jeg ikke kan forstå dem, for det må være utroligt hårdt at trække hele læsset men... Here goes

Kan det tænkes, at du på en måde selv er skyld i, at du trækker det store læs? Jeg mener, at ofte er vi kvinder så overbærende i starten af et forhold, at vi bare tager over og gør tingene. At vi herved "opdrager" vores mænd til, at vi klarer ærterne. Dér hvor det for alvor mærkes, er når børnene kommer til, fordi kvinder også ofte tager over i forhold til dem. Så er der for alvor rigtig meget at se på. Jeg siger ikke, at det er nogen undskyldning for din mands adfærd og mangende deltagelse, men jeg har set det flere gange - især når det kommer til vores børn. Din mand forstår måske slet ikke at se situationen fra din side, "for sådan har det jo altid været". 

Har du en gang for alle sat dig ned og fortalt din mand hvordan du har det? 

Eller har du prøvet at lade være med at gøre de ting for din mand, som irriterer dig grænseløs, for så at se om din mand vågner op og måske - helt ud af den blå luft - gør tingene af sig selv? Du kunne jo helt lade være med at finde ud af noget til aftensmad? (selvfølgelig have mad til jeres datter). Når så din mand spørger til, hvad I skal have - så spørger du den anden vej. Det vil måske på den måde få ham til at se anderledes på tingene, og se at han også SKAL bidrage til fællesskabet. 

Du må få rusket ham godt og grundigt, så han kommer i sving, for det holder ikke for dig (og din gravide mave) i længden.

 er så enig...

ikke at jeg er bedre selv min mand er heller ikke god til at tage initiativ til noget...

Nu er jeg ikke så gammel, og har ikke særlig meget erfaring inden for mænd, men én ting ved jeg: Mænd forstår IKKE hentydninger, lige meget om de så falder og brækker benene hen over dem. De SKAL have en skovl kaldt for en skovl, så det vil sige, at lige meget hvor meget rod I lægger på deres vej, så vil de nok ikke forstå hvorfor I har lagt det rod på deres vej. Det er kort og godt meget nemmere at sige det til dem som det er - at de skal lette rø***...

Mamalou skriver:

Nu vil jeg ikke lyde grov, men dette har jeg ofte undret mig over, når mine veninder klager sig over deres mænd. Ikke at jeg ikke kan forstå dem, for det må være utroligt hårdt at trække hele læsset men... Here goes

Kan det tænkes, at du på en måde selv er skyld i, at du trækker det store læs? Jeg mener, at ofte er vi kvinder så overbærende i starten af et forhold, at vi bare tager over og gør tingene. At vi herved "opdrager" vores mænd til, at vi klarer ærterne. Dér hvor det for alvor mærkes, er når børnene kommer til, fordi kvinder også ofte tager over i forhold til dem. Så er der for alvor rigtig meget at se på. Jeg siger ikke, at det er nogen undskyldning for din mands adfærd og mangende deltagelse, men jeg har set det flere gange - især når det kommer til vores børn. Din mand forstår måske slet ikke at se situationen fra din side, "for sådan har det jo altid været". 

Har du en gang for alle sat dig ned og fortalt din mand hvordan du har det? 

Eller har du prøvet at lade være med at gøre de ting for din mand, som irriterer dig grænseløs, for så at se om din mand vågner op og måske - helt ud af den blå luft - gør tingene af sig selv? Du kunne jo helt lade være med at finde ud af noget til aftensmad? (selvfølgelig have mad til jeres datter). Når så din mand spørger til, hvad I skal have - så spørger du den anden vej. Det vil måske på den måde få ham til at se anderledes på tingene, og se at han også SKAL bidrage til fællesskabet. 

Du må få rusket ham godt og grundigt, så han kommer i sving, for det holder ikke for dig (og din gravide mave) i længden.

 Godt beskrevet.

hmmm ... undrer mig lidt ...

du har kun 1 barn ikke ? og så en mand... ikke 1 barn og en 14årig teenagesøn ???

den var ikke gået herhjemme .. i alt fald MAX en uge/14 dage .. efter det tror jeg jeg var holdt op med at rydde op efter ham- lave mad til ham  og den slags .. ville nok også kun handle til mig og datteren ... og sådan (måske endda dele køleskabet op så det var meget tydeligt at hans hylde var tom)... - efter en snak om at det er for dårlig for træls og for meget ..

men kommer nok også an på så meget andet .. har han en depression, har han haft stress, har det været bedre, har det altid været sådan, går han i skole og er meget presset, har han arbejde med hjem /hjemmearbejdsplads de dage han har "fri".

igen MANGE ting