Anonym skriver:
Kender i det når ens bedre halvdel, som man ellers elsker så ualmindelig højt bare får ens pis i kog...



Sådan har jeg det lige nu og da jeg er gravid, må jeg nødvendigvis tænke på om jeg er total hormonella og uretfærdig.... Så døm lige piger.
Jeg kan jo af gode grunde kun give jer sagen fra en side, så det bliver helt sikkert noget ensporet og gennemsyret af min nuværende vrede.
Nå here it goes. Engang imellem koger det bare overfor mig og det er når jeg synes min bedre halvdel når toppen af ligegyldighed, ugidelighed og egoistisk dovenskal.
Det er mig der passer alt det huslige, planlægger mad, ordner vasketøj osv. Har hjælp til rengøring et par timer om ugen, men der er rigelig andet at se til. Her dag når barnet er afleveret og inden jeg tager på arbejde (jeg afleverer også) rydder jeg op efter os alle sammen. Min mand formår ikke at smide hans tøj i vaskekurven, det er yderst sjældent. Han kan heller ikke finde ud af at stille hans sko på skoreolen. i stedet skal de placerer lige bag døren op mod væggen, så man ikke kan åbne døren helt op i vores MEGET lille gang og det derfor er total umuligt at komme ind af døren med indkøb, stor mave osv.
Det er mig der handler ind, planlægger aftensmad, bader datteren, fordre/varter hende op hver aften, skal huske at tage op til det osv. osv. osv. Jeg har længe slået et slag for at vi skal have madplan, så jeg ikke skal på alle de trælse småindkøb, men vi er nød til at være to om det, da han skal stå for mad et par gange om ugen, da jeg er sent hjemme der.
De dage jeg er sent hjemme, skal der helst være rester eller meget nem mad, da hen ellers stejler og jeg selv skal stresse ind af døren for at gøre madn færdig,samtidig med at vores datter hænger mig om benet
Jeg synes godt han kunne være med til at planlægge maden, så det var noget han kunne/ville lave.
Jeg har haft en ekstrem hård uge på arbejde, med alle kollegaerne på kurser eller syge. Så har trukket det tunge læs hele ugen, samtidi med jeg er småsyg og gravid i 3. trimester.
der hvor jeg virkelig bliver tændt er når man så kommer hjem i dag kl. 17.45, efter at have hentet barnet hos bedsteforældrene. Manden har haft tidlig fri og har haft dagen for sig selv
. det har han i øvrigt haft en del fredage. Men gu fandme om han så har GIDET tage tøjen ned fra vaskestativet i kælderen (det har hængt der en halv uge efterhånden). Forberede maden til i morgen (noget som skal i marinade), hvor jeg igen skal på arbejde. Vi skulle have haft det i dag, men han var ikke lige kommet i gang med det i ordentlig tid
Jeg havd lagt en seddel om at gang at ordne et stykke legetøj, som har været i udu længe. Efter at have spurgt ham 100 gange om han gad præve at se på det, havde han en dims med hjem fra arbejde. Men del skal så bare ligge i 14 dage før jeg igen skal spørge om han gider lave den. Det mente han så ikke han kunne uden et specielt stykke værktøj. Jeg fatter bare ikke den lade holdning, SÅ gør dog noget selv mand!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Eller forhold dig til tingene.
Vi mangler nogle skruer til en skuffe i køkkenet. Det irriterer mig helt vildt at skuffen hænger og skraver mod den nederste og jeg har spurgt hvad der skal til. Han siger det er nogle skruer, men de nok skal hentes hos JKE. Ok, men gør du det så? Det har han endnu ikke gjort. han kører forbi hver dag og så troede jeg rent faktisk han havde gjort det en dag som i dag
I går spurgte jeg om vi skulle inviterer etpar venner på morgenmad søndag. Fordi det jo er smart at være ude mere end en time i forvejen. både af hensyn til at de kan, men også handle ind etc. jeg får ikke et svar. Garanteret ikke fordi han synes det er en dårlig ide, tværtimod, men fordi han er pisse dårlig pt. til at deltage i vores fælles liv
Fuck jeg synes det er toppen af ligegyldighed og lige nu har jeg bare fået nok. Da je så konfronterer ham med at jeg er lidt skuffet iver han bare har prioriteret at sætte sig på sin flade i dag, fremfor at bidrage til fællesskabet, flipper han og siger jeg gør ham til en kælling
Jeg bevarer roen og spørger hvad han mener, men får ikke et svar og nu er jeg så bare skide pigesur.
Foragter ham lige nu! Men elske ham jo igen i morgen.
Åhhh jamen jeg var også kogt over hvis det var mig.. Desværre kan jeg bare samligne nogle af de ting din mand "ikke laver" for sådan en har jeg også herhjemme.. :/
her er det også mig som handler ind, laver mad, vasker op, roder op, Passe vores datter og gør ting med hende,putningen, madning, badningen, vasker tøj og ordner alt sådan set. det væreste er når man får afvide man skal slappe lidt af og så gør vi det i morgen hvor man godt ved det aldrig bliver gjordt hvis man ikke gør det selv..
de gange jeg har sagt til min kæreste jeg ikke føler han hjælper nok til herhjemme med det huslige eller til med vores datter jamen der har han også flippet ud og ikke ville snakke med mig og han får det vendt til det min skyld..
Tror bare dte en typisk mandeting..