Hvor meget hjælper jeres kæreste/mand ?

Hejsa

Min mand hjælper utrolig meget......  Det er stort set ham der henter og bringer børn hver dag, og han handler. Derudover er det som oftest ham som bader vores børn og putter de to store. Han støvsuger hver anden dag ca og hjælpe til med at vaske tøj.....

Jeg har jo meget dårligt bækken, og kan ikke lave ret meget. De dage det er helt galt kan jeg faktisk kun sidde/ligge i sofaen.

Dog er det mig deer står for at gøre rent og lave mad, og mig der laver det meste med Nikoline... Livet går ikke i stå fordi jeg har ondt, men der er bare ting som jeg ved med 100% sikkerhed ødelægger mig helt, såsom at støvsuge eller gå de sølle 14 trin op af trapperne til drengenes værelser......

Har jeg en rigtig go dag, ELSKER jeg at kunne putte drengene, og det sker ca 2 gange hver 14 dag....

Jeg klager ikke over min mand, Han er ganske enkelt fantastisk.... Høre ham aldrig brokke sig over at det er ham som går ud med skrællespanden, skifter Mathias fordi jeg ik selv kan løfte ham op på pudslebordet, går med hunden i pis regnvejr, støvsuger, osv osv osv.....

Jeg mener helt sikkert, at du skal melde ud til din kæreste, at du ikke gider være mor for ham, og at han må se at blive voksen og tage sin del af ansvaret.

Lav en liste hvor du beregner hans timeforbrug til arbejde og dit.
Her regner jeg hans skole og reelle lektietid som arbejde, og dit.
Det skal fordeles mellem jer, så I har lige mange arbejdstimer uden for og i hjemmet..og så skal fritiden ellers være 50/50.

Og så kan du evt lave et arbejdsskema, der skal hænge i køkkenet, hvor du fordeler arbejdsopgaverne i hjemmet mellem jer ud fra de arbejdstimer, der er.
Fx fordeler du støvsugning, gulvvask, rengøring, ordne badeværelse, opvask og madlavning mellem jer ud fra den fair timefordeling.
Og husk at det også gælder putning og badning af den lille.
Ikke at det skal være en sur pligt, men for at lære ham, at det indgår altså også i det at være forældre, så er det nok en god ide, at lægge det ind i skemaet til en start

Kærligst
Sussie

Herhjemme er vi meget fælles om det hele..

Dog er det fast mig der henter og bringer og mig der laver mad..

Fordi jeg stadig er på barsel er det også mig der støvsuger og des lign.

Tilgengæld bader og putter han fast hver aften og madpakkerne smører vi sammen

God aften de damer.

Har lige et par spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe med..

Hvor meget hjælper jeres mænd, kærester derhjemme? Mener rengøring, madlavning, handle ind og pasning af jeres barn/børn.

Sagen er den at min kæreste går i gym, i 3 g. Og han hjælper stort set ikke en fis til herhjemme.. Hvilket gør mig virkelig frustreret.. Han er rigtig god til at være den der hygge far der leger og fjoller med vores datter, men at skifte en ble, give hende mad, og putte hende sker ALDRIG. Han gør heller aldrig rent (ryder dog for det meste op efter sig selv) eller handler. Indimellem laver han mad..

Men jeg føler bare jeg står med det hele selv og det gør mig rigtig ked af det. Vores datter er blevet utrolig mor syg og når hun er ked af det eller skal puttes er det KUN mig der duer.

Hans undskyldning til det er at han jo går i gym hvilket er meget hårdt pga. lektier.. Synes bare det er noget fis da han ofte træner, spiller computer med sin ven og sådan. Og den tid synes jeg bare godt han kunne bruge på vores datter. Har accepteret det længe, men kan mærke jeg er ved at få nok !!

Har snakket med ham om det før, hvor jeg faktisk gik fra ham men efter en uge var vi sammen igen fordi han gav udtryk for at han ikke kunne undvære os og at han ville kæmoe for at vi fik det bedre sammen..

Ved bare ikke hvad jeg skal gøre, og kan ikke finde ud af om jeg er urimelig og bare skal give ham tid indtil han er færdig med gym..

Håber i kan hjælpe.

Jeg må indrømme at jeg synes han er noget vattet.

Det er sq ikke hårdere at studere end det er at gå på arbejde. Jeg arbejder selv som underviser og ud over min undervisning der optager 37 timer om ugen har jeg altså også en hel del forberedelse der skal laves, møder der skal afholdes og meget andet. Derudover er jeg formand i en forældrebestyrelse i det område vi bor i. Så arbejdsmæssigt har jeg måske en arbejdsuge der ligger på omkring 42-45 timer i gennemsnit.

Alligevel formår jeg (både fordi det er min pligt og en lyst) at tage mig af mine 2 drenge når jeg kommer hjem, og være der for min hustru, samt gå til karate et par gange om ugen og en gang imellem spille lidt computer. Dette giver også stadig fruen mulighed for at komme ud ad huset og være sammen med hendes veninder og dyrke hendes interesser.

Jeg giver drengene tøj på om morgenen, afleverer dem i hhv. dagpleje og børnehave, henter dem igen, laver mad, køber ind, støvsuger, vasker gulv, gør rent, rydder op, smører madpakke til den store, bader drengene (fælles opgave) og putter (fælles opgave). Derudover tager jeg, og har taget, mange nattevagter med den mindste der endnu ikke sover helt igennem om natten. Vasketøjet er så primært fruens opgave, men den napper jeg da også en gang imellem. Ligeledes skifter jeg også bleen på den mindste (gjorde det også på den store da han brugte ble) når det er tid til det.

Det handler om at man er sit ansvar voksent, både som mand/far og kvinde/mor. Man kan ikke nøjes med at være med til det sjove og så springe over hvor gærdet er lavest når virkeligheden melder sin ankomst. Hvis man skal kunne fungere som familie er man nødt til at samarbejde om tingene, uanset hvad pokker det drejer sig om.
Når man bliver familiefar (uanset antal børn) må man altså bare indgå nogle kompromisser med sig selv ift. hvad man ikke længere kan bruge så meget tid på.

Det kan godt være at jeg bare er en totalt overskudsagtig far - det ved jeg ikke. Men jeg nyder mine børn og min familie og de skal under ingen omstændigheder lide under at jeg måske også har nogle andre interesser. Familien og dens velbefindende kommer altså i første række.

Så i mine øjne må han altså til at tage sig lidt sammen og vågne op til virkeligheden.
Han har vel for pokker selv været med til at lave jeres datter og selv valgt at I skal være en familie - på godt og ondt...!

Frk.S skriver:

Det samme her.
Der er ofte sådan en tråd som denne, og jeg synes faktisk at det er lidt skræmmende, at det i dagens Danmark ikke er en selvfølge at man hjælpes ad med det huslige. Med mindre den ene går hjemme (så er det mere logisk at h*n tager det største læs i hjemmet).

Jeg priser mig lykkelig over min svigermor, der har gjort meget ud af at opdrage sin søn til at alle hjælper til. Jeg kunne simpelthen ikke leve med en fyr der tror at jeg skal stå for det huslige.

Jeg har en kollega hvis mand nægter at lave huslige ting, fordi han mener det er kvindens job. Uf, jeg brækker mig over den slags mænd (og fatter ikke hun finder sig i det)

Jeg undrer mig også meget i disse tråde og priser mig lykkelig over den mand jeg har herhjemme  

Må indrømme at jeg ikke er 50'er kvinde og at jeg ikke mener at manden skal opvartes, men derimod at man forkæler hinanden og ellers deles om resten. Overskuddet til forholdet og forkælelse er jo også større hvis man ikke bruger 40 timer om ugen på huslige pligter, fordi man er alene om at klare det  

Anonym skriver:

God aften de damer.

Har lige et par spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe med..

Hvor meget hjælper jeres mænd, kærester derhjemme? Mener rengøring, madlavning, handle ind og pasning af jeres barn/børn.

Sagen er den at min kæreste går i gym, i 3 g. Og han hjælper stort set ikke en fis til herhjemme.. Hvilket gør mig virkelig frustreret.. Han er rigtig god til at være den der hygge far der leger og fjoller med vores datter, men at skifte en ble, give hende mad, og putte hende sker ALDRIG. Han gør heller aldrig rent (ryder dog for det meste op efter sig selv) eller handler. Indimellem laver han mad..

Men jeg føler bare jeg står med det hele selv og det gør mig rigtig ked af det. Vores datter er blevet utrolig mor syg og når hun er ked af det eller skal puttes er det KUN mig der duer.

Hans undskyldning til det er at han jo går i gym hvilket er meget hårdt pga. lektier.. Synes bare det er noget fis da han ofte træner, spiller computer med sin ven og sådan. Og den tid synes jeg bare godt han kunne bruge på vores datter. Har accepteret det længe, men kan mærke jeg er ved at få nok !!

Har snakket med ham om det før, hvor jeg faktisk gik fra ham men efter en uge var vi sammen igen fordi han gav udtryk for at han ikke kunne undvære os og at han ville kæmoe for at vi fik det bedre sammen..

Ved bare ikke hvad jeg skal gøre, og kan ikke finde ud af om jeg er urimelig og bare skal give ham tid indtil han er færdig med gym..

Håber i kan hjælpe.

Det lyder sku da hårdt!

Herhjemme læser jeg psykologi mens jeg venter på at komme ind på en anden uddannelse til sommer, manden arbejder fuldtid.

Vi har forskellige ting vi gør, f.eks. er det KUN mig der vasker tøj, så er det ham der ordner opvaskeren, vi støvsuger og gør rent lige meget.

Mhs til vores datter så er jeg der mest i hverdagen, da han jo er på arbejde, dog tager han 100pct over med bleeskift når han kommer hjem, og så er vi sammen om at lege med hende. I weekenderne er vi 50/50.

Men på dette plan har jeg også en ide om, at jeg er vildt heldig med min mand, har hørt så meget om mænd der ikke gider.

Vi spiller faktisk WoW og han elsker football manager, men det er KUN noget vi hygger med når vores datter er lagt i seng. så de typer behov hvor vores datter ikke kan være med, sker når hun sover.

jeg laver alt indenfor (mad handle rengøring og hvad der ellers høre til) med vores datter er det forskelligt om det er mig eller ham der gør det. alt udendørs står han for (bil, græs, campingvogn, båd, hæk ja alt hvad der skal vedligeholdes derude) 

Min mand er totalt atypisk. Han laver alt her hjemme. Jeg laver faktisk kun mad. Han er totalt oprydnings og rengøring vanvidi og jeg er et totalt rode hoved.

Måske har det også noget af gøre med at vi møde hianden d ajeg var 21 og han var 37 så kontra mig havde han lært hvordan man holder et hjem og det har han så gjordt lige siden. Han vasker tøj og alt muligt.

Faktisk føler jeg lidt det er lidt uretfærdigt at jeg ikke laver mere, men problemet er at han simpelhen når at gør det før jeg over hoved tænkre på det.

Tag nu børnenes overtøj. Jeg ville nok vaske det når jeg synes det var beskidt. Men min mand tager det med hjem fra børnehave og vuggestue hver fredag og vasker det. Selv om det ikke er snavset....

Ja piger..... i må godt være misundelige

Anonym skriver:

God aften de damer.

Har lige et par spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe med..

Hvor meget hjælper jeres mænd, kærester derhjemme? Mener rengøring, madlavning, handle ind og pasning af jeres barn/børn.

Sagen er den at min kæreste går i gym, i 3 g. Og han hjælper stort set ikke en fis til herhjemme.. Hvilket gør mig virkelig frustreret.. Han er rigtig god til at være den der hygge far der leger og fjoller med vores datter, men at skifte en ble, give hende mad, og putte hende sker ALDRIG. Han gør heller aldrig rent (ryder dog for det meste op efter sig selv) eller handler. Indimellem laver han mad..

Men jeg føler bare jeg står med det hele selv og det gør mig rigtig ked af det. Vores datter er blevet utrolig mor syg og når hun er ked af det eller skal puttes er det KUN mig der duer.

Hans undskyldning til det er at han jo går i gym hvilket er meget hårdt pga. lektier.. Synes bare det er noget fis da han ofte træner, spiller computer med sin ven og sådan. Og den tid synes jeg bare godt han kunne bruge på vores datter. Har accepteret det længe, men kan mærke jeg er ved at få nok !!

Har snakket med ham om det før, hvor jeg faktisk gik fra ham men efter en uge var vi sammen igen fordi han gav udtryk for at han ikke kunne undvære os og at han ville kæmoe for at vi fik det bedre sammen..

Ved bare ikke hvad jeg skal gøre, og kan ikke finde ud af om jeg er urimelig og bare skal give ham tid indtil han er færdig med gym..

Håber i kan hjælpe.

Hjemme ved os hjælpes vi ad ..
Han hader så at støvesuge, så det gør jeg og så vasker han gulv i sted for ..

- Vi har ikke nogle børn endnu

Min mand og jeg deler som regel alt 50-50. Nogle dage er det ham der laver mest og andre dage mig