Jeg er satme bekymret!!!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

25. november 2011

Diana...

Søde søde søde dig jeg tror simpelthen du er nød til at slappe lidt af og stole på dig selv som en god mor!!!! Du ER den bedste mor for dine børn! Har du overvejet at snakke med en Psykolog om dine bekymringer? Og hvad mener du skulle være til grunde for at du skulle ha fjernet dine børn? For ud fra hvad jeg kan læse og forstå jamen så kan jeg kun læse om en meget kærlig, beskyttende og bekymrende mor PRÆCIS som det skal være! 

Har i fået tjekket hendes ryg, nu kan jeg læse at hun heller ikke sover så godt om natten og endelig aldrig rigtig har gjort det så vidt jeg kan forstå. Hvis hun har noget der gør ond i ryggen så det klart hun ikke kan smile og få øjenkontakt for hun bruger sine krafter på at have ond Jeg ville bestemt tage til en kiroprakter og lige få dem til at mærke om der er noget der trykke hende. 

Nu snakker tutter om en episode med Julie det ved jeg ikke lige hvad er men der skal jo ikke meget til før de små bliver forstyrret. Det kan også være hun kan mærke at du går og er så bange og bekymret hele tiden. 

Der en der skriver om i prøver for meget, tja det kunne også sagtens være, vær dig selv søde gør som i plejer og så skal det nok komme. Kik på din store pige VI har set flere super sjove fede skønne dejlige fjolle billeder af hende hun smiler hun har øjenkontakt hun er glad hvorfor skulle lille søster ikke også blive det 

Stol på dig selv for du gør det godt! 

Knus Diana

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

25. november 2011

moars

du har allerede fået så mange gode svar.

Jeg ville bare lige sige at jeg stod i samme situation som dig for ca. 2-3 mdr. siden fuld af bekymring fordi min dreng smilede mere til malerierne end til os, og synes heller ikke øjenkontakten var god...

Nu griner han og kigger i laaaang tid osv. osv......ligesom alle andre babyer

Jeg lavede også alle mulige kunster for at få ham til øjenkontakt og smile osv. men han var simpelthen ikke parat, og det er jo meget vigtigt at man ikke presser dem til det...så jeg tænkte til sidst. Det må komme når det kommer.....og så kom det lige så stille og roligt.

Jeg kom nok til at sammenligne med storesøster. Men de er jo bare så forskellige de babyer, og han var bare lidt længere om det end andre.....og faktisk hvis man går ind og googler og læser flere steder så længerevarende øjenkontakt ses først hos nogen omkring de 2 mdr. og det er helt okay.

Det er godt man er opmærksom på det. Men ville bare lige sige at jeg prøvede stort set det samme.

Jeg læste dit indlæg om hændelsen med storesøster for 14 dage siden....men ja for mig lyder det til at lillesøster bare lige gør det i sit eget tempo.

Anmeld

25. november 2011

mor-til-en-dejlig-baby

jeg har lige præcis været igennem det samme som du beskriver.. en pludselig afvisning fra sit barn.. hvor gammel er din datter? Jeg kan hilse og sige at trods det var jeg ved at miste hende da SP kom her og havde godt set det nogen gange. Men jeg fik kæmpet hende frem igen og sidder nu tilbage med kommunen over hovedet...

Anmeld

25. november 2011

propogberta

Mira0911 skriver:

Lina smiler ikke overhovedet uanset hvor meget tid vi bruger på at pjatte, pusle osv med hende.... 

Øjenkontakten er heller ikke det samme mere....  Jeg kæmper og kæmper hver dag.... 

I mandags da sp var her, sagde hun "Hvorfor smiler hun ikke? Jeg har svært ved at få øjenkontakt med hende" Hvor sp siger, hun er måske en af de børn der er lidt langsom til at smile og få øjenkontakt... 

Når vi giver hende flasken har vi fint øjenkontakten med hende, nogle gange skal vi kæmpe for at få den... 

Jeg har det så dårligt... Det værste sidder bare i halsen på mig... Der flyver tanker rundt i hovedet på mig... sp kommer om 14 dage igen ca og følger op på baghovedet, smil og øjenkontakt... 

 

Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op!!! 



Hej

Jeg tænkte på om i har autisme/Aspergers i jeres familier

Anmeld

25. november 2011

Mira0911

propogberta skriver:



Hej

Jeg tænkte på om i har autisme/Aspergers i jeres familier



Vi har ingen af delene i familien.... 

Anmeld

25. november 2011

Mira0911

den-lykkeligste skriver:

jeg har lige præcis været igennem det samme som du beskriver.. en pludselig afvisning fra sit barn.. hvor gammel er din datter? Jeg kan hilse og sige at trods det var jeg ved at miste hende da SP kom her og havde godt set det nogen gange. Men jeg fik kæmpet hende frem igen og sidder nu tilbage med kommunen over hovedet...



Ej hvor træls... 

Hun er 2 mdr og 5 dage... 

Anmeld

25. november 2011

Mira0911

moars skriver:

du har allerede fået så mange gode svar.

Jeg ville bare lige sige at jeg stod i samme situation som dig for ca. 2-3 mdr. siden fuld af bekymring fordi min dreng smilede mere til malerierne end til os, og synes heller ikke øjenkontakten var god...

Nu griner han og kigger i laaaang tid osv. osv......ligesom alle andre babyer

Jeg lavede også alle mulige kunster for at få ham til øjenkontakt og smile osv. men han var simpelthen ikke parat, og det er jo meget vigtigt at man ikke presser dem til det...så jeg tænkte til sidst. Det må komme når det kommer.....og så kom det lige så stille og roligt.

Jeg kom nok til at sammenligne med storesøster. Men de er jo bare så forskellige de babyer, og han var bare lidt længere om det end andre.....og faktisk hvis man går ind og googler og læser flere steder så længerevarende øjenkontakt ses først hos nogen omkring de 2 mdr. og det er helt okay.

Det er godt man er opmærksom på det. Men ville bare lige sige at jeg prøvede stort set det samme.

Jeg læste dit indlæg om hændelsen med storesøster for 14 dage siden....men ja for mig lyder det til at lillesøster bare lige gør det i sit eget tempo.



Jeg håber på at hun gør det i hendes eget tempo... 

Julie var meget hurtigt til at smile osv... 

Anmeld

25. november 2011

Mira0911

Diana... skriver:

Søde søde søde dig jeg tror simpelthen du er nød til at slappe lidt af og stole på dig selv som en god mor!!!! Du ER den bedste mor for dine børn! Har du overvejet at snakke med en Psykolog om dine bekymringer? Og hvad mener du skulle være til grunde for at du skulle ha fjernet dine børn? For ud fra hvad jeg kan læse og forstå jamen så kan jeg kun læse om en meget kærlig, beskyttende og bekymrende mor PRÆCIS som det skal være! 

Har i fået tjekket hendes ryg, nu kan jeg læse at hun heller ikke sover så godt om natten og endelig aldrig rigtig har gjort det så vidt jeg kan forstå. Hvis hun har noget der gør ond i ryggen så det klart hun ikke kan smile og få øjenkontakt for hun bruger sine krafter på at have ond Jeg ville bestemt tage til en kiroprakter og lige få dem til at mærke om der er noget der trykke hende. 

Nu snakker tutter om en episode med Julie det ved jeg ikke lige hvad er men der skal jo ikke meget til før de små bliver forstyrret. Det kan også være hun kan mærke at du går og er så bange og bekymret hele tiden. 

Der en der skriver om i prøver for meget, tja det kunne også sagtens være, vær dig selv søde gør som i plejer og så skal det nok komme. Kik på din store pige VI har set flere super sjove fede skønne dejlige fjolle billeder af hende hun smiler hun har øjenkontakt hun er glad hvorfor skulle lille søster ikke også blive det 

Stol på dig selv for du gør det godt! 

Knus Diana



Jeg vil jo mene hvis der var noget med ryggen eller nakken, så ville Lina helt klart være ked af det og pivet, det er hun slet ikke... 

Lina er bare en natteravn som synes det er skide hyggeligt at være "oppe" om natten... Hun pludre løs om natten og putter ved mig på sofaen... 

Jaa, det er nogle gode billeder jeg har fået taget med tiden af Julie... 

Grunden for bekymringen for at tøserne skulle ske og blive fjernet fra mig? Den er nem... 

Jeg er selv blevet fjernet, når man er det, så går man rundt med tanker i hovedet, som gør at man er lidt bange og bange for at man ikke gør det godt nok... Bange for at nogle skal melde en til kommunen, fordi de måske ikke synes det er godt nok det man gør.. 

Og den frygt vil aldrig forsvinde fra mig... Den sidder fast... 

Hvis jeg ikke var blevet fjernet hjemmefra, så tror jeg heller ikke jeg gik med frygten.... 

Anmeld

25. november 2011

Mira0911

Nessie skriver:

Jeg tror at Frøken J har ret, hun kan måske føle sig lidt presset. Tror bestemt ikke at du skal være bange for at dine piger bliver fjernet, du gør det jo godt, og søger råd og vejledning når du er i tvivl.

Damen i butikken sagde at puden var rigtig god til at rrette op på fladt baghoved, og jeg skal nok huske at tage den med i morgen



Ja, har fået et smil idag... Imorges da hun skulle have sin første flaske... 

Ja husk lige puden... 

Anmeld

25. november 2011

Mira0911

SaNiNa skriver:

øv det er jeg da ked af at læse søde.

Men det kan jo godt være hun bare ikke er så hurtig til at holde øjnkontakt og smil alle børn kan jo ikke være lige hurtige.

S hvis hun ellers trives så tror jeg ikke du skal være nervøs. hunpluderede jo længe før Naia hun er først lige begyndt på det.



Hvor gammel er Naia? 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.