Jeg er satme bekymret!!!

Frøken J. skriver:

Åh søde.. Tror nu ikke de fjerner jeres børn, fordi hun ikke smiler og har øjenkontakt

Jamen giv hende ro! Skærm hende for indtryk, så der ikke er så længe om dagen hun stimuleres. Hun er jo ikke så gammel endnu. Fx anskaf dig en vikle, så du kan bære hende mod kroppen og skærme hende for indtryk. Svøb hende, tag hende ind i et rum med dæmpet belysning og ingen lyde og vug hende blidt, osv.

Jeg tror nemt det kan være det! Rose kan eksempelvis ikke ligge under sin uro mere end en 10 minutter max, før hun bliver urolig og overstimuleret. Også det med at snakke og pludre. Så får vi smil og hygge i starten, men når hun ser væk er det på tide at give hende ro.

Så jeg tror i skal have mere ro på med Lina og ikke stresse, for det kan hun også fornemme

Årh søde Janne.... tårene triller bare igen... 

Det vil jeg prøve... 

Mira0911 skriver:

Årh søde Janne.... tårene triller bare igen... 

Det vil jeg prøve... 

Kæreste kæreste du!

Jeg føler virkelig med dig - at sidde i den situation og frygte at miste sine højt elskede børn, det kan kun være gnaske forfærdeligt

Men jeg synes tilgengæld, at du lyder velovervejet! Du bekymrer dig om dine børn, stiller spørgsmål og tænker på hvordan de har det! Jeg tror det bedste du kan gøre er, at kontakte sp imorgen og få en ny tid tidligere. Tal med hende om dine bekymringer, vis hende at du gør alt hvad du kan for at være en god mor og gøre det bedste for dine piger! Det er helt sikkert ikke et svaghedstegn at give udtryk for sine bekymringer! Jeg fik ekstrabesøg pga. min efterfødselsreaktion, fordi JEG havde brug for det. Sundhedsplejersken var overhovedet ikke bekymret for min søns trivsel eller min evne som mor. Men jeg havde bare så meget brug for at blive bekræftet i, at det jeg gjorde var godt nok og rigtigt! Så det gjorde hun. Jeg fik så meget ros og anerkendelse hver gang, og det hjalp mig rigtig meget! Hun har ikke en eneste gang brugt min usikkerhed imod mig, og havde altid kun ros at give til både mig og vores søn.
Så selvom jeg havde alverdens negative og bekymrede tanker, fik anttidepressiva og havde det rigtig rigtig dårligt, og var åben omkring det hele, så fik jeg kun at vide, at jeg var langt over gennemsnittet som mor. Vi fik et rigtig tæt forhold, og det var smadder svært at sige farvel, den sidste gang hun var her! Specielt for mig, men også for hende. Vi tudede begge.

Det kommer selvfølgelig an på den enkelte sp, men jeg er under alle omstændigheder sikker på, at man kommer længst med åbenhed og ærlighed!

Mange af de kvinder, som får tvangsfjernet deres børn, tror jeg slet ikke reflekterer ret meget over, hvad der er bedst for deres barn. Tror oftest ikke de selv kan se, at der er noget galt i eksempelvis barnets udvikling.

Har kommunen eller andre antyder, at du risikerer at miste dine piger? Og bliver i "overvåget"?

Hvordan går det i øvrigt med at få hende til at sove med hovedet til siden?

Frøken J. skriver:

Åh søde.. Tror nu ikke de fjerner jeres børn, fordi hun ikke smiler og har øjenkontakt

Jamen giv hende ro! Skærm hende for indtryk, så der ikke er så længe om dagen hun stimuleres. Hun er jo ikke så gammel endnu. Fx anskaf dig en vikle, så du kan bære hende mod kroppen og skærme hende for indtryk. Svøb hende, tag hende ind i et rum med dæmpet belysning og ingen lyde og vug hende blidt, osv.

Jeg tror nemt det kan være det! Rose kan eksempelvis ikke ligge under sin uro mere end en 10 minutter max, før hun bliver urolig og overstimuleret. Også det med at snakke og pludre. Så får vi smil og hygge i starten, men når hun ser væk er det på tide at give hende ro.

Så jeg tror i skal have mere ro på med Lina og ikke stresse, for det kan hun også fornemme

Jeg tror du kan have ret

Det er i hvert fald vigtigt, at man lader barnet selv styre, hvor meget og hvor længe de orker stimuli. Nogle børn kan kapere rigtig meget, mens andre kan kapere ekstremt lidt. Det handler om at læse sit barn. Når det kigger væk/mister koncentrationen, så har det fået nok, og så skal man stoppe.
Men åh hvor jeg godt kender det med at være så pokkers bange for ikke at gøre det godt nok, at de negative tanker tager fokus fra mavefornemmelsen og intuitionen, og dermed gør det sværere at mærke hvad der er rigtigt og forkert!
Men se på jeres lille pige og mærk efter så godt I kan, hvornår hun har lyst til at blive "leget med" og stimuleret! Hun er som sagt ikke så gammel endnu, og jeg tror at mange forældre tror de skal stimulere børnene meget mere end hvad egentlig er godt! Netop fordi man vil dem det bedste og hele tiden får tudet ørerne fulde af, at man skal huske at stimulere, tale, kigge i øjnene, tale, stimulere, tale, tale, tale og tale noget mere!
Der stod i min babykalender, at man skulle tale hele tiden, når man gik fordi biler, træer osv. osv., fortælle hvad man lavede i køkkenet, når man puslede - alting. De fik det til at fremstå, som at man konstant skulle have en "dialog" (hvilket jo nærmere er en slags monolog) kørende med barnet. Jeg blev skide stresset over det, fordi jeg hele tiden var bange for ikke at stimulere ham nok, for ikke at tale nok med ham, ikke kigge ham nok i øjnene... ALTING var jeg bange for at gøre forkert eller for lidt. Og egentlig samtidig også for meget  Blev helt skør i bolden af hele tiden at bruge hovedet på alle de tanker om, hvad jeg skulle/burde, fremfor bare at være! At være i nuet, være sammen med mit barn og nyde ham og vores tid sammen og følge min mavefornemmelse for hvad der var rigtigt og forkert!
Jeg kunne få alle mulige små ting til at være en sand katastrofe. Hvis jeg lige syntes han ikke havde smilet nok en dag, så var det nok fordi jeg NU havde formået at ødelægge ham.

Men han er halvandet, og han STORtrives! Han får altid kun ros, han er tillidsfuld, glad, fremmelig, falder nemt i søvn om aftenen, sover hele natten, er tryg, fjoller, griner, græder, bliver hysterisk, kaster mad på gulvet, spiser mad og elsker det, elsker at komme i bad, snakker osv. Ting som man endnu ikke kan se, hvordan vil udvikle sig, når de kun er et par måneder gamle. Og det syntes jeg var rigtig svært! At det var så svært at se, hvilke resultater ens håndtering af forældrerollen havde.
Men du lyder, som jeg også skrev tidligere, som en mor der virkelig tænker på sine børns bedste!

Ansemusen skriver:

Kæreste kæreste du!

Jeg føler virkelig med dig - at sidde i den situation og frygte at miste sine højt elskede børn, det kan kun være gnaske forfærdeligt

Men jeg synes tilgengæld, at du lyder velovervejet! Du bekymrer dig om dine børn, stiller spørgsmål og tænker på hvordan de har det! Jeg tror det bedste du kan gøre er, at kontakte sp imorgen og få en ny tid tidligere. Tal med hende om dine bekymringer, vis hende at du gør alt hvad du kan for at være en god mor og gøre det bedste for dine piger! Det er helt sikkert ikke et svaghedstegn at give udtryk for sine bekymringer! Jeg fik ekstrabesøg pga. min efterfødselsreaktion, fordi JEG havde brug for det. Sundhedsplejersken var overhovedet ikke bekymret for min søns trivsel eller min evne som mor. Men jeg havde bare så meget brug for at blive bekræftet i, at det jeg gjorde var godt nok og rigtigt! Så det gjorde hun. Jeg fik så meget ros og anerkendelse hver gang, og det hjalp mig rigtig meget! Hun har ikke en eneste gang brugt min usikkerhed imod mig, og havde altid kun ros at give til både mig og vores søn.
Så selvom jeg havde alverdens negative og bekymrede tanker, fik anttidepressiva og havde det rigtig rigtig dårligt, og var åben omkring det hele, så fik jeg kun at vide, at jeg var langt over gennemsnittet som mor. Vi fik et rigtig tæt forhold, og det var smadder svært at sige farvel, den sidste gang hun var her! Specielt for mig, men også for hende. Vi tudede begge.

Det kommer selvfølgelig an på den enkelte sp, men jeg er under alle omstændigheder sikker på, at man kommer længst med åbenhed og ærlighed!

Mange af de kvinder, som får tvangsfjernet deres børn, tror jeg slet ikke reflekterer ret meget over, hvad der er bedst for deres barn. Tror oftest ikke de selv kan se, at der er noget galt i eksempelvis barnets udvikling.

Har kommunen eller andre antyder, at du risikerer at miste dine piger? Og bliver i "overvåget"?

Hvordan går det i øvrigt med at få hende til at sove med hovedet til siden?

Jeg har fortalt sp det hele om min barndom, at jeg er blevet fjernet, og jeg selv går og frygter det skal ske for mig... 

Jeg sagde også til hende i Mandags da hun var her at det bekymrede mig at hun heller ikke kunne få hende til at smile og få øjenkontakt med hende, Lina gav sig og så fik hun øjenkontakt med sp... 

sp sagde at det skulle meget gerne være blevet bedre til når hun kom igen... 

Sp har sagt til mig, at det sker ikke mig at tøserne skulle blive fjernet fra mig, for jeg klare det super godt.. Så jeg skal ikke gå og bekymre mig... 

Vi bliver ikke overvåget fra kommunen af overhovedet... Jeg har ikke nogen idé om hvem der vil kunne finde på at melde os til kommunen hvis det skulle være... 

Det går bedre med at have hende på siden, tog et håndklæde og rullede... Jeg har anskaffet mig en love nest pude som jeg får på Lørdag, så håber den også hjælper på det... Har hvert fald kun hørt godt om den... 

Mira0911 skriver:

Jeg har fortalt sp det hele om min barndom, at jeg er blevet fjernet, og jeg selv går og frygter det skal ske for mig... 

Jeg sagde også til hende i Mandags da hun var her at det bekymrede mig at hun heller ikke kunne få hende til at smile og få øjenkontakt med hende, Lina gav sig og så fik hun øjenkontakt med sp... 

sp sagde at det skulle meget gerne være blevet bedre til når hun kom igen... 

Sp har sagt til mig, at det sker ikke mig at tøserne skulle blive fjernet fra mig, for jeg klare det super godt.. Så jeg skal ikke gå og bekymre mig... 

Vi bliver ikke overvåget fra kommunen af overhovedet... Jeg har ikke nogen idé om hvem der vil kunne finde på at melde os til kommunen hvis det skulle være... 

Det går bedre med at have hende på siden, tog et håndklæde og rullede... Jeg har anskaffet mig en love nest pude som jeg får på Lørdag, så håber den også hjælper på det... Har hvert fald kun hørt godt om den... 

Jeg synes bare den der love nest pude ser ud til stadig at kunne give fladt hoved. Eller jeg tænker, at den måske kan forebygge det, men at den ikke er god nok, når det ER blevet fladt og skal rettes ud! Jeg ville nok ikke turde tage chancen. Men prøv det, hvis I absolut ikke kan få hende til at sove med hovedet til siden!

Når din sp siger som hun gør, og I ikke bliver overvåget, og du desuden har endnu en datter, som fortsat er hos dig, så har du INTET at frygte  Jeg kender udemærket til frygten og tankerne, men udefra kan jeg godt sige til dig, at det bestemt ikke lyder som om du er det mindste i fare for at kunne få taget dine børn!!!

Jeg synes bare den der love nest pude ser ud til stadig at kunne give fladt hoved. Eller jeg tænker, at den måske kan forebygge det, men at den ikke er god nok, når det ER blevet fladt og skal rettes ud! Jeg ville nok ikke turde tage chancen. Men prøv det, hvis I absolut ikke kan få hende til at sove med hovedet til siden!

Når din sp siger som hun gør, og I ikke bliver overvåget, og du desuden har endnu en datter, som fortsat er hos dig, så har du INTET at frygte  Jeg kender udemærket til frygten og tankerne, men udefra kan jeg godt sige til dig, at det bestemt ikke lyder som om du er det mindste i fare for at kunne få taget dine børn!!!

Virker det underligt  eller hvad skal man nu kalde det... Hun pludre tit med striberne der er på vores sofa og ligger smiler der... ? 

Har nemlig lige sat med hende i et godt stykke tid, og gået rundt med hende, gik ind på et af vores værelser med dæmpet lys, alligevel fandt hun noget at pludre til osv... Det er måske meget normalt eller? 

Jeg læste bare mht. puden at den hjælper også når barnet har fladt baghovede... 

Mira0911 skriver:

Virker det underligt  eller hvad skal man nu kalde det... Hun pludre tit med striberne der er på vores sofa og ligger smiler der... ? 

Har nemlig lige sat med hende i et godt stykke tid, og gået rundt med hende, gik ind på et af vores værelser med dæmpet lys, alligevel fandt hun noget at pludre til osv... Det er måske meget normalt eller? 

Jeg læste bare mht. puden at den hjælper også når barnet har fladt baghovede... 

Det er da helt normalt at de pludrer og smiler til alt muligt! En dreng fra mødregruppen var rigtig glad for deres ene højtaler og smilede altid til den. Det er jo bare et godt tegn - på at hun er opmærksom og opfatter verden omkring sig  Lad hende søde jeres ansigter og vise interesse for leg, så hun ikke føler sig presset til det. Det er meget vigtigt!

Jeg tror at Frøken J har ret, hun kan måske føle sig lidt presset. Tror bestemt ikke at du skal være bange for at dine piger bliver fjernet, du gør det jo godt, og søger råd og vejledning når du er i tvivl.

Damen i butikken sagde at puden var rigtig god til at rrette op på fladt baghoved, og jeg skal nok huske at tage den med i morgen

øv det er jeg da ked af at læse søde.

Men det kan jo godt være hun bare ikke er så hurtig til at holde øjnkontakt og smil alle børn kan jo ikke være lige hurtige.

S hvis hun ellers trives så tror jeg ikke du skal være nervøs. hunpluderede jo længe før Naia hun er først lige begyndt på det.