Skal jeg gå fra ham?

Jeg har været sammen med min kæreste i næsten 5 år og det meste af tiden er vi lykkelige og tingene er gode meen han har et temperament uden lige og det hjælper ikke at han en gang om året bruger steorider

Vi har i lang tid snakket om at få børn og han vil vildt gerne være far, han har købt så meget børnetøj allerede  Så da jeg har været af mine p piller i en 8 måneder sker lykken!!! og det er fantastisk og jeg glæder mig til at fortælle ham det, han virker ligeglad og chocket..

Nu begynder han så efter scanninger og uger med viden om den lille, at snakke abort da han ikke er sikker på at vores forhold er godt nok.. han elsker mig og vil kun have børn med mig men synes vi har nogle små problemer som vi ikke kan rette op på... men det er ikke hver dag han mener det??

Han går meget op i at jeg skal gøre det rigtige med mad, vitaminer osv. men han spørger aldrig til barnet og det virker som om han mener jeg er pylret???!

Fra det sekund jeg så de 2 steger elskede jeg det barn højere end noget andet og jeg vil hellere være alenemor end at få en abort..  Men jeg elsker jo også ham og troede jeg skulle være sammen med ham resten af vores liv? Men jeg er bange for hvis han blir sur på mig over noget og jeg bliver så ked af det at jeg får en SA? burde jeg forlade ham til jeg er over de 12 uger og i sikkerhed?? Bør jeg ikke sætte mit barn før alt andet i denne situation? 

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre og der er ikke noget der ved at jeg er gravid så jeg kan ikke snakke med dem om det!!

Anonym skriver:

Jeg har været sammen med min kæreste i næsten 5 år og det meste af tiden er vi lykkelige og tingene er gode meen han har et temperament uden lige og det hjælper ikke at han en gang om året bruger steorider

Vi har i lang tid snakket om at få børn og han vil vildt gerne være far, han har købt så meget børnetøj allerede  Så da jeg har været af mine p piller i en 8 måneder sker lykken!!! og det er fantastisk og jeg glæder mig til at fortælle ham det, han virker ligeglad og chocket..

Nu begynder han så efter scanninger og uger med viden om den lille, at snakke abort da han ikke er sikker på at vores forhold er godt nok.. han elsker mig og vil kun have børn med mig men synes vi har nogle små problemer som vi ikke kan rette op på... men det er ikke hver dag han mener det??

Han går meget op i at jeg skal gøre det rigtige med mad, vitaminer osv. men han spørger aldrig til barnet og det virker som om han mener jeg er pylret???!

Fra det sekund jeg så de 2 steger elskede jeg det barn højere end noget andet og jeg vil hellere være alenemor end at få en abort..  Men jeg elsker jo også ham og troede jeg skulle være sammen med ham resten af vores liv? Men jeg er bange for hvis han blir sur på mig over noget og jeg bliver så ked af det at jeg får en SA? burde jeg forlade ham til jeg er over de 12 uger og i sikkerhed?? Bør jeg ikke sætte mit barn før alt andet i denne situation? 

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre og der er ikke noget der ved at jeg er gravid så jeg kan ikke snakke med dem om det!!

Personligt ville jeg smutte .. Ingen skulle opfordre mig til at få abort . Aldrig ! 

morethanperfect skriver:

Personligt ville jeg smutte .. Ingen skulle opfordre mig til at få abort . Aldrig ! 

Et eller andet sted er det jo hans ret... det er lige så meget hans baby som det er min den eneste forskel er bare at det er min krop derfor har jeg sidste ord..

Men hvis jeg går mister jeg alt... jeg har intet, ingen hjem, møbler, opsparing noget.......

 Lyder til at være en meget hård situation, ved ikke selv hvordan jeg ville håndtere det og alligevel fornogle år siden blev jeg gravid men min kæreste var slet ikke klar, så jeg fik en abort og detiste si at være det rigtige at gøre, vi forblev sammen og nu 3 år efter er jeg garvid igen og vi er begge klar. Din kæreste lyder dog til selv at være forvirret men jeg kan godt føllge at han ikke vil have et barn når jeres frohold ikke er i top, det er bare lidt sent at sige nu hvor du er gravid.  Jeg håber i finder ud af det og du får det bedre.

hvorfor i alverden tror du dog du får en SA hvis du bliver hos ham? Man kan ikke få en SA af at blive ked af det........hvis SA kommer og det er samtidig med du er ked af det, så ville den jo være kommet uanset hvad.

Jeg syntes ikke det er løsningen at flytte væk - hvad så når du kommer tilbage, har født barnet, så bliver han jo stadig vred på dig og du bliver ked af det. Det vil også påvirke barnet.

Bed ham om at sætte sig ned og lytte til hvad du fortæller, fortæl hvordan du gerne vil have at din ventid og tiden efter fødslen skal være med et lille barn, spørg hvordan han ønsker at et barn skal vokse op......og hvis i ligger langt fra hinanden i opfattelsen af hvordan det skal være, ja så ville jeg allerede nu vælge at blive alene mor. Selvom jeg godt ved det må være hårdt.

Håber det hele lykkedes for dig/jer.

Anonym skriver:

 Lyder til at være en meget hård situation, ved ikke selv hvordan jeg ville håndtere det og alligevel fornogle år siden blev jeg gravid men min kæreste var slet ikke klar, så jeg fik en abort og detiste si at være det rigtige at gøre, vi forblev sammen og nu 3 år efter er jeg garvid igen og vi er begge klar. Din kæreste lyder dog til selv at være forvirret men jeg kan godt føllge at han ikke vil have et barn når jeres frohold ikke er i top, det er bare lidt sent at sige nu hvor du er gravid.  Jeg håber i finder ud af det og du får det bedre.

Han har jo netop sagt han var klar og han siger ofte at det er hans højeste ønske...  

 

Anonym skriver:

Han har jo netop sagt han var klar og han siger ofte at det er hans højeste ønske...  

 

Så må i snakke lidt sammen om han mener det ene eller det andet? - om de problemer i har er noget der kan løses?

Tror han har fået redekulder!! Panikker fordi, at nu er det nu og der er no way back!! Nogle reagerer ved krampagtig at ville have forandringen til at forsvinde, så det kam blive trygt på den gamle måde igen.

Ta' førertrøjen på og fortæl ham, at der altså kommer en baby og I nok skal klare det. At der er masser af tid til at vænne sig til tanken. Fortæl at hvis han slet ikke magter det, så kommer der alligevel barn!! Men det så bliver uden ham og det vil du være mega trist over.

Giv ham tid til at vænne sig til det og er ham stadig et fjols, så pak sydfrugterne. Trods manglende penge og møbler klarer du den som hundredevis af andre kvinder har gjort før dig.

2skønnebørn skriver:

hvorfor i alverden tror du dog du får en SA hvis du bliver hos ham? Man kan ikke få en SA af at blive ked af det........hvis SA kommer og det er samtidig med du er ked af det, så ville den jo være kommet uanset hvad.

Jeg syntes ikke det er løsningen at flytte væk - hvad så når du kommer tilbage, har født barnet, så bliver han jo stadig vred på dig og du bliver ked af det. Det vil også påvirke barnet.

Bed ham om at sætte sig ned og lytte til hvad du fortæller, fortæl hvordan du gerne vil have at din ventid og tiden efter fødslen skal være med et lille barn, spørg hvordan han ønsker at et barn skal vokse op......og hvis i ligger langt fra hinanden i opfattelsen af hvordan det skal være, ja så ville jeg allerede nu vælge at blive alene mor. Selvom jeg godt ved det må være hårdt.

Håber det hele lykkedes for dig/jer.

Fordi jeg tror at hvis din hjerne fortæller din krop at det er usikkert at være gravid nu så prøver kroppen at skille sig af med fosteret..

Jeg ved vi har ens tanker om opdragelse og opvækst så på den front er der ikke noget.. Vi har gennem snakket det emne virkelig mange gange Men hans opførsel nu gør bare at jeg bliver meget forvirret? Er han bare bange?

Hvis jeg forlod ham ville jeg ikke komme tilbage, men skal jeg opgive mit livs kærlighed fordi han virker usikker på et barn?

Han har mange mentale ar fra hans barndom og de gør at han ofte handler på en måde han kun selv forstår.. Han har træk af en psykopat men ikke fuldt ud alle træk.

Det er ikke unaturligt at maend ikke kan saette sig ind i en graviditet. Min mand har aldrig, til min store fortrydelse, vaeret specielt interesseret i mine 3 gravide maver og baby der bevaeger sig og den slags. Men saa snart baby er ude, saa kunne han saette sig ind i situationen og er en super far.

At du blive ked af det burde ikke give SA. Hvis din kaereste kunne finde paa at laegge haand paa dig naar han bliver saa vred, saa skal du ud, men under alle omstaendigheder maa han arbejde med den surhed. For er der noget boern kan, saa er det da at afproeve foraeldrenes taalmodighed. Selv for en ellers meget taalmodig person.