Ihhh hvor jeg lige præcis ved hvordan du har det. Marie og jeg går igennem noget af det samme lige nu. Jeg var faktisk helt vildt ked af det igår fordi hun bare afviste mig blankt ved at sige "NEJ" til mig hele tiden. Det er kun far som duer for tiden, og det gør altså lidt ondt i sjælen... Men, så læste jeg dette på "vores børn"s hjemmeside, og det hjalp faktisk lidt, fordi jeg så kunne tænke at det var normalt og kun en periode og ikke fordi hun hader mig helt vildt og til evig tid 
Min kæreste og jeg har også snakket om at det er mig som altid skal have Marie færdig og ud af døren, næsten altid mig som giver tøj på, børster tænder, oftest skifter ble osv., altså de ting som ikke altid er så sjove. Og min kæreste kan så hygge og lege med hende mens jeg laver aftensmaden (næsten hver dag), ja så er han måske også sjovere i hendes øjne.
Men knus til dig i hvert fald 
PS. Så synes jeg altså også at Mumto3s svar var rigtigt godt, og jeg synes du skal prøve at se det som et forsøg på at hjælpe, og ikke som et angreb, for det tror jeg bestemt ikke var meningen. Men jeg kan godt forstå at du føler dig ramt, fordi du netop er i en situation lige nu hvor du er meget folsøm omkring din søn og jeres relation. For det rammer da lige i hjertet hvis man føler sig afvist af sit barn.
Det blev lidt langt... og rodet... håber det går 
Anmeld