ingen tager det alvorligt :-(

Nina Amelia skriver:

Der er en masse gode råd herinde. Uanset hvad så mener jeg at din SP bør komme lidt mere på banen. Og så håber jeg at i oplever en bedring snart

Hun er rigtig god, men jeg tror hun regner med, at Skejby har forstand på det, når de skal forestille at være eksperter

isabellamor skriver:

ej for filan... hvor er det bare irriterende med de lortelæger.. har man forfaen da ikke krav på at få sit barn undersøgt i hoved og røv når det er..!! 

jeg havde ellers lige håbet på at efter i var til tjek sidst at der var kommet styr på det hele.. 

har du muligheder for at få hende undersøgt af en øre - næse - hals læge, eller en specialist. en anden læge... det kan sgu da ikke passe at du står der tilbage og føler hun bliver tjekket grundigt nok... 

kæmpe kram til dig, og hvor jeg føler med dig.. 

Tusind tak Synes også hun burde blive undersøgt mere. Men hun har været hos kiropraktor i dag, og det har tilsyneladende allerede en effekt! Altså hun har ligget i liften og pludret alene i et kvarter nu, det sker sku aldrig

Frøken J. skriver:

Tusind tak Synes også hun burde blive undersøgt mere. Men hun har været hos kiropraktor i dag, og det har tilsyneladende allerede en effekt! Altså hun har ligget i liften og pludret alene i et kvarter nu, det sker sku aldrig

hvad sagde han/hun ?

altså ikke Rose.. men kiropraktoren

Frøken J. skriver:

Undskyld emne nummer 30.000, men er bare så ked og føler ingen tager mig alvorligt med det her :-(

Hvis i har læst med ved i, at vi har mange problemer med rose. Senest er vi begyndt på medicin mod refluks, selvom jeg ikke er overbevist om det er det hun har.

Den seneste tid har jeg bemærket at efter hun har spist er det som om noget sidder fast i halsen. Hun laver sådan brækbevægelser med munden og stikker tungen ud og bliver ked af det. Efterhånden er jeg bange for at give hende mad.

I aften efter amning og bøvsning, lagde jeg hende ned. Hun lå lidt og hev så pludselig efter vejret. Tog hende hurtigt op, hun hostede og var ok igen. Lagde hende ned og det samme skete igen, og bagefter begyndte hun at græde.

Og hun virker stadig plaget af noget i halsen. Ringer så til vagtlægen, som er en narrøv. Han klukker af mig da jeg beskriver problemet! Og spørger grinende om jeg ikke kan forklare lidt bedre hvordan det lød da hun hev efter vejret. Og sluttede med at sige, at det vidste han ikke lige noget om, og jeg måtte snakke med en børnelæge mandag.

Det er bare samme historie om igen! Da vi var på skejby checkede de hende heller ikke ordentligt. Lyttede bare på hende, checkede reflekser og vejede hende. Og konkluderede så bare ud fra mine ord det vel var refluks, og så farvel og tak.

Nu hun op af min skulder, og jeg tør ikke sove fordi jeg er bange for hun bliver kvalt. Hvorfor vil ingen tage mig alvorligt? Min kæreste mener hun nok bare er forkølet.

Jeg er bare så træt af det, ulykkelig, bange og bekymret. Og er så misundelig på alle de mødre jeg taler med som fortæller om at de hygger og pludrer med deres spædbørn. Rose græder bare hvis hun ikke eller spiser. Hvis hun endelig er stille er man stresser fordi man ved at lige om 30 sekunder græder hun igen :-(

Hvorfor er der bare ingen der vil tro på der er noget galt med min baby bare fordi hun har normal afføring og fine reflekser? hun trives jo ikke!

Årh hvor har jeg ondt af både dig og Rose...

Der er jo tydeligvis noget der generer hende helt vildt... Sådan en lille bebs laver jo ikke brækbevægelser for sjov altså....

HVIS det endelig er, så forlang en henvisning fra egen læge, til en børnelæge, eller hvem der nu har forstand på den slags, måske skal du i virkeligheden bruge en øre-næse-hals specialist?

Og hvor er det synd jeg ikke bor tættere på dig, så skulle jeg gerne "befri" dig et par timer hist og her (bare ikke liiiige imorgen)

Hvor er det ærgerligt at i skal have sådan en hektisk start og så samtidig ikke få den støtte man har brug for.. arg, ville blive sindsyg! .. Håber du snart bliver taget alvorligt og i finder ud af hvad Rose's frustrationer skyldes!!

Frøken J. skriver:



Nej nej, det er slet ikke et irriterende svar Men hun kan jo godt mistrives og stadig tage på. Altså fx kan hun trives fysisk, men mistrives på andre måder ALtså med gråden og alt det.. Men nu har vi været hos kiropraktor i dag, og hun havde en skæv nakkehvirvel, hvor der også var noget med en nerve til mavetarm-systemet. Og siden da har hun skidt som ind i helvede og pruttet helt vildt og virker allerede bedre, så håber det har en langvarig og afgørende effekt

Hvor er det bare godt !!!!

Det er bare ikke noget "alvorlig" galt, når de tager på. Det både fysisk og psykisk. Fordøjelsesproblemer er noget for sig og det kan drive både børn og forældre ud over kanten. Min datter kunne dårlig få mælk ned, slugte luft, kløjsede i det, og græd og græd, gylpede alt op om og om igen. Mega frustrerende - fik at vide, at så længe hun tog på, skulle jeg ikke bekymre mig.

Hvor er det bare godt !!!!

Det er bare ikke noget "alvorlig" galt, når de tager på. Det både fysisk og psykisk. Fordøjelsesproblemer er noget for sig og det kan drive både børn og forældre ud over kanten. Min datter kunne dårlig få mælk ned, slugte luft, kløjsede i det, og græd og græd, gylpede alt op om og om igen. Mega frustrerende - fik at vide, at så længe hun tog på, skulle jeg ikke bekymre mig.

Må lige komme med en indskydelse her - håber det er ok.

Da Silas var spæd skreg han hele tiden & sov aldrig. Udviklede sig heller ikke motorisk som han skulle, men ALLE sagde han trives pga han spise godt og tog MEGET på.

Men knægtens trives SLET ikke, og efter utallige besøg hos læge, vagtlæge & ørelæge var der stadigvæk ikke fundet en løsning. For knægtens trives og tog på.

Først efter endnu et besøg hos ørelægen skete der nået, han kikkede manden dybt i øjnene, og sagde vi skulle gå til lægen IGEN , for drengen havde AB. OG jo jo det var sørme rigtig, han startede med maske og vuptil begyndte han at ændre sig.

Det jeg vil med mit indlæg er , at man kan ikke altid bruge " Barnet trives og tar på i vægt " som en målestok , jo langt hen af vejen. Men hvis barnet skriger konstant og ellers ikke trives så er der et eller andet galt.

Ville ønske Silas ikke havde taget på og hans AB var opdaget nået før. Men alle eksperter sagde drengen trives. HMM not. Defor kom han først i behandling efter 8 mdr selv om han viste tydelige tegn på mistrivsel . Det kostede meget på familie fronten og først da han var 1½ kunne vi sige : NU går det godt

Så vil sige man også skal stole på sine egne instinker og følge dem.

bullerbassen skriver:

Må lige komme med en indskydelse her - håber det er ok.

Da Silas var spæd skreg han hele tiden & sov aldrig. Udviklede sig heller ikke motorisk som han skulle, men ALLE sagde han trives pga han spise godt og tog MEGET på.

Men knægtens trives SLET ikke, og efter utallige besøg hos læge, vagtlæge & ørelæge var der stadigvæk ikke fundet en løsning. For knægtens trives og tog på.

Først efter endnu et besøg hos ørelægen skete der nået, han kikkede manden dybt i øjnene, og sagde vi skulle gå til lægen IGEN , for drengen havde AB. OG jo jo det var sørme rigtig, han startede med maske og vuptil begyndte han at ændre sig.

Det jeg vil med mit indlæg er , at man kan ikke altid bruge " Barnet trives og tar på i vægt " som en målestok , jo langt hen af vejen. Men hvis barnet skriger konstant og ellers ikke trives så er der et eller andet galt.

Ville ønske Silas ikke havde taget på og hans AB var opdaget nået før. Men alle eksperter sagde drengen trives. HMM not. Defor kom han først i behandling efter 8 mdr selv om han viste tydelige tegn på mistrivsel . Det kostede meget på familie fronten og først da han var 1½ kunne vi sige : NU går det godt

Så vil sige man også skal stole på sine egne instinker og følge dem.

Hvor skrækkeligt!! Godt du lyttede til din intuition. Det skal man sgu altid!!

KaMa skriver:

Hvor skrækkeligt!! Godt du lyttede til din intuition. Det skal man sgu altid!!

Problemet var at selv om jeg gjorde dettte, blev jeg hende den hysterisk mor der rendte til lægen konstant.

For barnet fejlede jo ingenting.

Frøken J. skriver:

Undskyld emne nummer 30.000, men er bare så ked og føler ingen tager mig alvorligt med det her :-(

Hvis i har læst med ved i, at vi har mange problemer med rose. Senest er vi begyndt på medicin mod refluks, selvom jeg ikke er overbevist om det er det hun har.

Den seneste tid har jeg bemærket at efter hun har spist er det som om noget sidder fast i halsen. Hun laver sådan brækbevægelser med munden og stikker tungen ud og bliver ked af det. Efterhånden er jeg bange for at give hende mad.

I aften efter amning og bøvsning, lagde jeg hende ned. Hun lå lidt og hev så pludselig efter vejret. Tog hende hurtigt op, hun hostede og var ok igen. Lagde hende ned og det samme skete igen, og bagefter begyndte hun at græde.

Og hun virker stadig plaget af noget i halsen. Ringer så til vagtlægen, som er en narrøv. Han klukker af mig da jeg beskriver problemet! Og spørger grinende om jeg ikke kan forklare lidt bedre hvordan det lød da hun hev efter vejret. Og sluttede med at sige, at det vidste han ikke lige noget om, og jeg måtte snakke med en børnelæge mandag.

Det er bare samme historie om igen! Da vi var på skejby checkede de hende heller ikke ordentligt. Lyttede bare på hende, checkede reflekser og vejede hende. Og konkluderede så bare ud fra mine ord det vel var refluks, og så farvel og tak.

Nu sover hun op af min skulder, og jeg tør ikke sove fordi jeg er bange for hun bliver kvalt. Hvorfor vil ingen tage mig alvorligt? Min kæreste mener hun nok bare er forkølet.

Jeg er bare så træt af det, ulykkelig, bange og bekymret. Og er så misundelig på alle de mødre jeg taler med som fortæller om at de hygger og pludrer med deres spædbørn. Rose græder bare hvis hun ikke sover eller spiser. Hvis hun endelig er stille er man stresser fordi man ved at lige om 30 sekunder græder hun igen :-(

Hvorfor er der bare ingen der vil tro på der er noget galt med min baby bare fordi hun har normal afføring og fine reflekser? hun trives jo ikke!

Forstår dig simpelhen så godt!!!! Og det er faktisk uanset om det er den rigtig diagnose du har fået.

 

Man bliver frygtelig bange og usikker og man stoler ikke en pind på lægerne. Og frygten ligger ligeså meget i at lægerne ikke kan finde ud af at forklare sig ordenligt!!! Og netop det at man ikke føler sig taget seriøst!!

Men godt at hun virker mere tilfreds i dag. Og jeg synes bestemt, at hvis du forsat er utryg, så bed om en ordenlig forklaring fra den læge der har tilset og givet diagnosen! Ring.....eller mail til ham med dine spørgsmål! Og giv ikke op før de høre på dig, eller før de i det mindste har givet en ordenlig forklaring.

Det er drønhårdt at man skal kæmpe med systemet, mens man også har et sygt barn.....men hæng i, så bliver det hele meget lettere inden for kort tid.....og husk at nyd når hun er tilpas, nyd bare at sidde med hende uden hun græder. 

Føler med dig