Har forbudte følelser for min falck redder

Har sådan brug for at få mine forvirrede føelser ned på skrift.

Mit hoved og hjerne opfører sig mærkeligt, og er forvirret.

Jeg fødte for 3 mdr siden en skøn lille pige i en ambulance på vej til sygehuset. Det hele gik SÅ stærkt det tog 14 min fra vi kørte med ambulancen til min datter var født på en resteplads mellem vejle og kolding.

Pga det hele gik så stærkt havde jeg enormt voldsomme veer og ve smerter. Mn mand sad foran i ambulancen, og var der derfor ikke for mig. Men det var tilgængæld den mest fantastiske falck redder. Han stod og holdte mig i hånden hele vejen og snakkede med mig mellem ve pauserne osv. Og ja selvfølgelig han tog så imod min datter.

Han var der bare for mig da jeg havde allermest brug for nogen. Og pga alt dette så er jeg forvirret i mit hoved. Jeg er nemlig sikker på jeg har fået følelser for manden. Og ja vi har været ude for noget helt fantastisk sammen, nemlig at bringe mit barn til verden. Og alle mine følelser har jo nok siddet uden på tøjet lige på det tidspunkt.

Jeg tænker en del på ham, og når jeg ser ham eller snakker om ham eller hører hans navn bliver jeg lidt fjalet. Min mand siger jeg er forelsket i ham, og driller mig med det. Han er ikke sur over det. Men jeg aner det virkelig ikke jeg benægter det jo.

Har mødt ham nogen gange siden fødslen hvor vi har snakket, om hvordan det går osv. Og i forbindelse med vores samtaler han han bla fortalt hvor han bor og at han er single. Det var dog i forbindelse med vi snakkede om børn, og derved om han skullle have flere. Han har en søn.

Har været nede på falck stationen 4 dage efter min datter blev født for at sige tak og møde de 2 falck mænd. Har så siden hen været der med min store datter fordi hun var blevet bange for anmulancer pga alt dette. I den forbindelse skrev han til mig på sms hvornår vi evt kunne komme ned og se en ambulance. Desværre blev de kaldt ud 10 min efter vi var ankommet så en anden overtog rundvisningen. Og derfor fik jeg ikke fortalt ham hvor stor en støtte han havde været for mig under fødslen. Dette valgte jeg så at skrive til ham i en sms, hvilket han skrev tilbage på at han var glad for at få at vide at jeg havde følt mig tryk osv.

Jeg elsker min mand, vi har dog haft lidt vankeligheder efter fødslen af vores datter, hvor han skrev meget med en pige på facebook. Pga jeg var meget ked af det over det valgte han selv at fortælle mig det med hende på facebook. Og de har ikke kontakt mere hvad jeg ved af. Alt bøvlet med vores forhold kan jo selvfølgelig også have noget at gøre med mine følelser for falck manden.

Har det meget mærkeligt med at jeg føler sådan for en mand jeg faktisk ikke rigtig kender.

Og sidder også og siger til mig selv at min mand jo ikke er en jeg vil forlade til fordel for falck redderen hvis det kunne lade sig gøre (aner jo ikke om han evt også føler noget for mig) Men hvis jeg skal være ærlig er jeg alligevel i tvivl. Men igen har det måske også noget at gøre med "knaset" i min mands og mit forhold og den  mistede tillid til min mand.

Havde sådan brug for at få skrevet det hele ned, da jeg har dårlig samvittighed over de forbudte følelser.

Jeg synes det lyder som om du har fuld gang i hormonerne hvilket jo ikke er så mærkeligt lige nu. Måske du skulle glemme ham falckmanden, slette hans nummer og fokusere på din mand og dine børn. Så går det formodentlig i sig selv igen.

Held og lykke med det hele

eirene skriver:

Jeg synes det lyder som om du har fuld gang i hormonerne hvilket jo ikke er så mærkeligt lige nu. Måske du skulle glemme ham falckmanden, slette hans nummer og fokusere på din mand og dine børn. Så går det formodentlig i sig selv igen.

Held og lykke med det hele

Tak for svar.

nu er det ikke sådan at vi skriver sammen. Han skrev til mig ang det med at min datter og mig kunne se ambulancen og jeg skrev tak til ham ang den store støtte han havde været for mig, ellers har vi ikke skrevet sammen.

Og det med at glemme ham er lidt svært da han løber meget i fritiden og hans løbe rute går forbi vores lejlighed. Plus at vi bor i samme by og nogen gange mødes inde i byen eller på løbe turene. Ikke at vi snakker sammen hver gang men bare vinker.

hvis du forstår.

men jo du har ret jeg elsker jo min mand og det er nok bare det hele der spiller mig et puds lige nu.

cecilie1984 skriver:

Tak for svar.

nu er det ikke sådan at vi skriver sammen. Han skrev til mig ang det med at min datter og mig kunne se ambulancen og jeg skrev tak til ham ang den store støtte han havde været for mig, ellers har vi ikke skrevet sammen.

Og det med at glemme ham er lidt svært da han løber meget i fritiden og hans løbe rute går forbi vores lejlighed. Plus at vi bor i samme by og nogen gange mødes inde i byen eller på løbe turene. Ikke at vi snakker sammen hver gang men bare vinker.

hvis du forstår.

men jo du har ret jeg elsker jo min mand og det er nok bare det hele der spiller mig et puds lige nu.

Det undrede mig bare at I overhovedet havde udvekslet telefonnumre...

Jeg kan godt se det er svært. Men du er meget sårbar og følsom lige nu, så der skal måske ikke så meget til.

Jeg kan da godt forstå dine følelser for ham! Netop det med, at han var været ved dig i en situation hvor du har ALLE følelserne udenpå tøjet.. hold din hånd og været der da han har hjulpet din datter til verden..  

Jeg skriver ikke fordi jeg har et specielt godt råd, men mere fordi jeg sagtens kan forstå dig.. Også netop det spændende ved en ny mand, og så alle de følelser i har oplevet sammen. Jeg kunne også godt tænke mig en ny mand engang imellem og tror det er meget normalt, at stræbe efter nyt engang imellem.. 

kram til dig. 

NJN skriver:

Jeg kan da godt forstå dine følelser for ham! Netop det med, at han var været ved dig i en situation hvor du har ALLE følelserne udenpå tøjet.. hold din hånd og været der da han har hjulpet din datter til verden..  

Jeg skriver ikke fordi jeg har et specielt godt råd, men mere fordi jeg sagtens kan forstå dig.. Også netop det spændende ved en ny mand, og så alle de følelser i har oplevet sammen. Jeg kunne også godt tænke mig en ny mand engang imellem og tror det er meget normalt, at stræbe efter nyt engang imellem.. 

kram til dig. 

 er bare 100% enig. 

eirene skriver:

Det undrede mig bare at I overhovedet havde udvekslet telefonnumre...

Jeg kan godt se det er svært. Men du er meget sårbar og følsom lige nu, så der skal måske ikke så meget til.

vi har som sådan ikke udvækslet tlf numre.

han har fået mit af sin chef som jeg ringede til for at få en aftale så min datter kunne se ambulancen for normalt er der ikke åbent hus for sådan noget.

Og så har falck redderen valgt at skrive til mig og lave en aftale i stedet for at ringe, og han har så skrevet fra sin egen tlf.

cecilie1984 skriver:

Har sådan brug for at få mine forvirrede føelser ned på skrift.

Mit hoved og hjerne opfører sig mærkeligt, og er forvirret.

Jeg fødte for 3 mdr siden en skøn lille pige i en ambulance på vej til sygehuset. Det hele gik SÅ stærkt det tog 14 min fra vi kørte med ambulancen til min datter var født på en resteplads mellem vejle og kolding.

Pga det hele gik så stærkt havde jeg enormt voldsomme veer og ve smerter. Mn mand sad foran i ambulancen, og var der derfor ikke for mig. Men det var tilgængæld den mest fantastiske falck redder. Han stod og holdte mig i hånden hele vejen og snakkede med mig mellem ve pauserne osv. Og ja selvfølgelig han tog så imod min datter.

Han var der bare for mig da jeg havde allermest brug for nogen. Og pga alt dette så er jeg forvirret i mit hoved. Jeg er nemlig sikker på jeg har fået følelser for manden. Og ja vi har været ude for noget helt fantastisk sammen, nemlig at bringe mit barn til verden. Og alle mine følelser har jo nok siddet uden på tøjet lige på det tidspunkt.

Jeg tænker en del på ham, og når jeg ser ham eller snakker om ham eller hører hans navn bliver jeg lidt fjalet. Min mand siger jeg er forelsket i ham, og driller mig med det. Han er ikke sur over det. Men jeg aner det virkelig ikke jeg benægter det jo.

Har mødt ham nogen gange siden fødslen hvor vi har snakket, om hvordan det går osv. Og i forbindelse med vores samtaler han han bla fortalt hvor han bor og at han er single. Det var dog i forbindelse med vi snakkede om børn, og derved om han skullle have flere. Han har en søn.

Har været nede på falck stationen 4 dage efter min datter blev født for at sige tak og møde de 2 falck mænd. Har så siden hen været der med min store datter fordi hun var blevet bange for anmulancer pga alt dette. I den forbindelse skrev han til mig på sms hvornår vi evt kunne komme ned og se en ambulance. Desværre blev de kaldt ud 10 min efter vi var ankommet så en anden overtog rundvisningen. Og derfor fik jeg ikke fortalt ham hvor stor en støtte han havde været for mig under fødslen. Dette valgte jeg så at skrive til ham i en sms, hvilket han skrev tilbage på at han var glad for at få at vide at jeg havde følt mig tryk osv.

Jeg elsker min mand, vi har dog haft lidt vankeligheder efter fødslen af vores datter, hvor han skrev meget med en pige på facebook. Pga jeg var meget ked af det over det valgte han selv at fortælle mig det med hende på facebook. Og de har ikke kontakt mere hvad jeg ved af. Alt bøvlet med vores forhold kan jo selvfølgelig også have noget at gøre med mine følelser for falck manden.

Har det meget mærkeligt med at jeg føler sådan for en mand jeg faktisk ikke rigtig kender.

Og sidder også og siger til mig selv at min mand jo ikke er en jeg vil forlade til fordel for falck redderen hvis det kunne lade sig gøre (aner jo ikke om han evt også føler noget for mig) Men hvis jeg skal være ærlig er jeg alligevel i tvivl. Men igen har det måske også noget at gøre med "knaset" i min mands og mit forhold og den  mistede tillid til min mand.

Havde sådan brug for at få skrevet det hele ned, da jeg har dårlig samvittighed over de forbudte følelser.

Uha, jeg kan godt se at det du har gang i måske ikke lige er det bedste, men kan altså ikke lade vær' synes det er lidt romantisk, når han nu har taget imod din datter og I 2 har været igennem sådan en smuk oplevelse sammen. 

Men tror også lige du skal se tiden an, da dine hormoner nok stadig spiller dig et lille pus, - men romantisk, det er det sgu 

Knus

1000Ben

NJN skriver:

Jeg kan da godt forstå dine følelser for ham! Netop det med, at han var været ved dig i en situation hvor du har ALLE følelserne udenpå tøjet.. hold din hånd og været der da han har hjulpet din datter til verden..  

Jeg skriver ikke fordi jeg har et specielt godt råd, men mere fordi jeg sagtens kan forstå dig.. Også netop det spændende ved en ny mand, og så alle de følelser i har oplevet sammen. Jeg kunne også godt tænke mig en ny mand engang imellem og tror det er meget normalt, at stræbe efter nyt engang imellem.. 

kram til dig. 

tak for jeres skønne svar.

dejligt at der er nogen der kan sætte sig ind i hvordan og hvor svært det er for mig.