Er bange for min hund omkring børn :-(

Buckley skriver:

Vi har en bomuldshund på snart 4 år. Og jeg har da også tit tænkt over hvordan han bliver når vi får et barn engang, han er MEGET i midtpunkt herhjemme, og behandles stort set som var han vores søn

Vi har jævnligt små børn på besøg, og godt nok elsker han ikke børn, men han virker meget tålmodig, dog hvis de kommer til at rive ham i pelsen kan han godt finde på at blive sur og snappe efter hånden, men han bider aldrig! og det lyder heller ikke til at jeres hund har eller kunne finde på at sætte tænderne i. De markerer sig for at fortælle at nu er det nok,  de kan jo ikke andet.

Så jeg tror du skal være helt rolig, og bare acceptere at din hund ikke elsker børn, den skal nok lære at vænne sig til det på et tidspunkt.

 

Omvendt tror jeg bestemt også at man skal lade barn og hund finde grænsen selv, det er ofte sådan at mødre er ALT for pylret omkring dyr og børn, desværre, så nogle gange tror jeg bare det er vigtigt at lade dem lære hinanden at kende "på den hårde måde" om man vil, selvfølgelig skal der reageres hvis det går helt galt med bid, men der skal VIRKELIG meget til før hunde tyr til så drastiske metoder, det skulle være hvis den føler sig truet...

 

Tusind tak for dit svar 

Mine forældre har en bommuldshund på ca 6 år., og min mor har været dagplejer. Deres hund har bare lært at fortrække sig hvis den ikke gider børnene. Det er jo en sand fornøjelse at se.... Og den bliver ikke agressiv. Hvis de kommer hen til hvor den ligger, så flytter den sig bare til et nyt sted.

Så det kan jo gå fint  Det er ikke racen jeg er bekymret over i hvert fald...

6800 skriver:

Vores hund er på nødagtig samme måde, men hun har accepteret vores datter, det er ikke kærlighed der er mellem dem, men vores hund ved selv hun ikke skal komme for tæt på vores datter og vores datter har også lært hun hun skal lade hunden være, hun er 11 mrd

Ja okay....

Er det så også bare sådan hvis I har besøg af nogen ude fra med børn?

Anonym skriver:

Ja okay....

Er det så også bare sådan hvis I har besøg af nogen ude fra med børn?

ja hunden ved at hun skal holde sig fra dem, og vi siger til folk at deres børn ikke skal komme til den, men lade hunden komme til dem, HVIS den har lyst

6800 skriver:

ja hunden ved at hun skal holde sig fra dem, og vi siger til folk at deres børn ikke skal komme til den, men lade hunden komme til dem, HVIS den har lyst

Ja okay....

Mit problem er lidt, at de børn der kommer her er under 2 år, så de forstår det ikke rigtigt!

Og vores hund opsøger faktisk børnene selvom den ikke gider dem  Gir ik rigtig nogen mening. Men måske for at den har styr på dem og ved hvor de er?

Kender en der havde samme problem.

og de har trænet det ved at ejeren stor med hunden i snor og så havde de arrangeret med en pige vi kender at hun skulle gå forbi hunden (holde et par meter afstand og kaste en godbid hen til hunden og sige DYGTIIIIG".

Tror i bund og grund det handler om at hunden skal lære at omgåes børn igen. Og der må IKKE overskrides grænser. så er træningen ødelagt.

Jeg vil gøre det jeg foreslår øverst og rose rose og rose hvergang man passerer børn på gåture.

Knuuuuus

Anonym skriver:

Ja okay....

Mit problem er lidt, at de børn der kommer her er under 2 år, så de forstår det ikke rigtigt!

Og vores hund opsøger faktisk børnene selvom den ikke gider dem  Gir ik rigtig nogen mening. Men måske for at den har styr på dem og ved hvor de er?

så lad dem opsøge dem, og hvis den så knurre eller snapper så sig et højt og fast NEJ, så skal den nok lærer det...vores har efterhånden forstået det, den gør det kun hvis den hiver/river i den, og så kan man jo faktisk godt forstå det...og vi siger det altid til folk, som har børn med, så de skal kan hjælpe med at holde deres børn væk

Det er jo ikke fedt at skulle holde børnene væk fra hunden resten af livet.

Det handler jo om at hunden igen får tillid i sit eget tempo.

Og man kan jo sagtens sige NEJ til hunden, men den har jo stadig et problem med børn. Så det løser jo i bund og grund ikke hundens problem. den får bare bud på at lade være med at være bange/utryg - synes det er forkert.

come2 skriver:

Det er jo ikke fedt at skulle holde børnene væk fra hunden resten af livet.

Det handler jo om at hunden igen får tillid i sit eget tempo.

Og man kan jo sagtens sige NEJ til hunden, men den har jo stadig et problem med børn. Så det løser jo i bund og grund ikke hundens problem. den får bare bud på at lade være med at være bange/utryg - synes det er forkert.

Okay. Jeg kan godt se din pointe.

Men har du forslag/råd så? 

dette som jeg skrev længere oppe :

og de har trænet det ved at ejeren stor med hunden i snor og så havde de arrangeret med en pige vi kender at hun skulle gå forbi hunden (holde et par meter afstand og kaste en godbid hen til hunden og sige DYGTIIIIG".

Tror i bund og grund det handler om at hunden skal lære at omgåes børn igen. Og der må IKKE overskrides grænser. så er træningen ødelagt.

Jeg vil gøre det jeg foreslår øverst og rose rose og rose hvergang man passerer børn på gåture.

Anonym skriver:

Hej piger!

Åha, det her er godt nok svært for mig. Har derfor ikke brug for skæld ud eller noget i den dur.... Men GODE RÅD modtages med kys-hånd 

Jeg har en skøn-herlig bommuldshund på to år.

Vi var for et år siden i sommerhus en weekend, hvor min lille fætter på ca 3 år også var der.

Det var desværre så uheldigt, at han "fik lov" til at tyraniserer Malou. Dvs. han løb efter hende kontant, rev hende i den lange pels osv. osv.

På et tidspunkt kommer han stormende ud til de voksne og græder, at Malou har bidt ham. Han virker lidt drama-queen agtigt og jeg tænker det skulle da være underligt, det har hun da aldrig gjort før (ja ja det siger alle hunde-ejere, I know). 

Jeg holder så skarpt øje med hund og dreng. Han er vild og løber hen mod hende og tramper løs og råber og skriger. På et tidspunkt hvor han spæner forbi hende og hun står under et spisebord ser jeg hende snappe ud efter ham som han løber forbi.

Der går det op for mig, at hun er gået i forsvarsposition.

Her kommer mit PROBLEM så.....

DET HAR HUN VÆRET SIDEN!

Vi har flere venner med børn og har har oplevet hende knurre af en baby der sad ved sin mor, tilbage for et halvt år siden. For et par uger siden havde vi besøg af et vennepar, hvor deres datter på halvandet løb forbi spisebordet hvor Malou sad under, gik Malou frem og snappede (rørte ikke pigen overhovedet).

I dag har jeg haft besøg af en anden veninde og søn på 16 mdr. og drengen stod og stirrede på Malou og Malou begyndte at knurre (lidt) af ham.

Hun skulle HELE tiden se hvor han var henne, meget obs.

 

Det er jo voldsom synd, for det er, som jeg ser det, bestemt ikke hendes skyld hun er blevet bange for børn!

 

HVAD SKAL VI GØRE??????

Jeg kan SLET ikke slappe af når jeg har små børn på besøg og er da også en anelse urolig for at jeg selv skal have barn i det nye år.

Men måske hun kan vænne sig til vores når hun er med helt fra starten og det ikke bare er en hurtigløber der kommer ind i huset.

 

MVH.

hun har helt klart fået nok, og har sagt fra. mange hunde plejer at være gode til at gå hen og ligge sig hvis de får nok af børn der omkring dem, men dette hjælper dog ikke hvis barnet bliver ved med at "irritere" hunden.
Hunden kan jo ikke sige fra på andre måder end at knurre/snappe/dreje hovedet hurtigt om imod barnet, så det ligner de snapper ud efter barnet.
bare fordi en hund snapper ud eller knurre, behøver det ikke at betyde at det er hunden der fejler noget, men derimod barnet der ikke har fået grænser. - Havde barnet nu fået af vide at han skulle stoppe, og han havde gjort det, så havde jeres vuffer nok haft et andet syn på børn idag.

stor krammer til dig