Er bange for min hund omkring børn :-(

Hej piger!

Åha, det her er godt nok svært for mig. Har derfor ikke brug for skæld ud eller noget i den dur.... Men GODE RÅD modtages med kys-hånd 

Jeg har en skøn-herlig bommuldshund på to år.

Vi var for et år siden i sommerhus en weekend, hvor min lille fætter på ca 3 år også var der.

Det var desværre så uheldigt, at han "fik lov" til at tyraniserer Malou. Dvs. han løb efter hende kontant, rev hende i den lange pels osv. osv.

På et tidspunkt kommer han stormende ud til de voksne og græder, at Malou har bidt ham. Han virker lidt drama-queen agtigt og jeg tænker det skulle da være underligt, det har hun da aldrig gjort før (ja ja det siger alle hunde-ejere, I know). 

Jeg holder så skarpt øje med hund og dreng. Han er vild og løber hen mod hende og tramper løs og råber og skriger. På et tidspunkt hvor han spæner forbi hende og hun står under et spisebord ser jeg hende snappe ud efter ham som han løber forbi.

Der går det op for mig, at hun er gået i forsvarsposition.

Her kommer mit PROBLEM så.....

DET HAR HUN VÆRET SIDEN!

Vi har flere venner med børn og har har oplevet hende knurre af en baby der sad ved sin mor, tilbage for et halvt år siden. For et par uger siden havde vi besøg af et vennepar, hvor deres datter på halvandet løb forbi spisebordet hvor Malou sad under, gik Malou frem og snappede (rørte ikke pigen overhovedet).

I dag har jeg haft besøg af en anden veninde og søn på 16 mdr. og drengen stod og stirrede på Malou og Malou begyndte at knurre (lidt) af ham.

Hun skulle HELE tiden se hvor han var henne, meget obs.

Det er jo voldsom synd, for det er, som jeg ser det, bestemt ikke hendes skyld hun er blevet bange for børn!

HVAD SKAL VI GØRE??????

Jeg kan SLET ikke slappe af når jeg har små børn på besøg og er da også en anelse urolig for at jeg selv skal have barn i det nye år.

Men måske hun kan vænne sig til vores når hun er med helt fra starten og det ikke bare er en hurtigløber der kommer ind i huset.

MVH.

Anonym skriver:

Hej piger!

Åha, det her er godt nok svært for mig. Har derfor ikke brug for skæld ud eller noget i den dur.... Men GODE RÅD modtages med kys-hånd 

Jeg har en skøn-herlig bommuldshund på to år.

Vi var for et år siden i sommerhus en weekend, hvor min lille fætter på ca 3 år også var der.

Det var desværre så uheldigt, at han "fik lov" til at tyraniserer Malou. Dvs. han løb efter hende kontant, rev hende i den lange pels osv. osv.

På et tidspunkt kommer han stormende ud til de voksne og græder, at Malou har bidt ham. Han virker lidt drama-queen agtigt og jeg tænker det skulle da være underligt, det har hun da aldrig gjort før (ja ja det siger alle hunde-ejere, I know). 

Jeg holder så skarpt øje med hund og dreng. Han er vild og løber hen mod hende og tramper løs og råber og skriger. På et tidspunkt hvor han spæner forbi hende og hun står under et spisebord ser jeg hende snappe ud efter ham som han løber forbi.

Der går det op for mig, at hun er gået i forsvarsposition.

Her kommer mit PROBLEM så.....

DET HAR HUN VÆRET SIDEN!

Vi har flere venner med børn og har har oplevet hende knurre af en baby der sad ved sin mor, tilbage for et halvt år siden. For et par uger siden havde vi besøg af et vennepar, hvor deres datter på halvandet løb forbi spisebordet hvor Malou sad under, gik Malou frem og snappede (rørte ikke pigen overhovedet).

I dag har jeg haft besøg af en anden veninde og søn på 16 mdr. og drengen stod og stirrede på Malou og Malou begyndte at knurre (lidt) af ham.

Hun skulle HELE tiden se hvor han var henne, meget obs.

 

Det er jo voldsom synd, for det er, som jeg ser det, bestemt ikke hendes skyld hun er blevet bange for børn!

 

HVAD SKAL VI GØRE??????

Jeg kan SLET ikke slappe af når jeg har små børn på besøg og er da også en anelse urolig for at jeg selv skal have barn i det nye år.

Men måske hun kan vænne sig til vores når hun er med helt fra starten og det ikke bare er en hurtigløber der kommer ind i huset.

 

MVH.

tror måske godt jeg ved hvem du er?

Men ihvertfald så skal børn bare forstå at de skal lade hende være! Hun har haft en yderst dårlig oplevelse og derfor skal HUN VÆLGE oplevelsen frem for at den vælger hende.. 

Hun er tydeligvis mærket af det og det kræver et stykke arbejde at få hende til at få det positivt med det..

Start med nogle ikke alt for små børn, der skal passere jer, f.eks bare på gaden, tal med Malou imens og hold hendes opmærksomhed med godbider og ros.

Når hun ikke længere reagere på så arbejder man sig stille og roligt videre...

det er lidt langt at smide herinde, men du er velkommen til at kontakte mig PB hvis du vil have den lange udgave af det

Men frem for alt skal hun vælge børnene frem for at de skal vælge hende  

Syntes også det lyder som om hun bare har haft en rigtig grim oplevelse som sidder i hende.. Og hvor er det træls at et barn skal ødelægge det..

Har ingen gode råd ville bare ikke smutte uden  og håber i finder en løsning..

Anonym skriver:

Hej piger!

Åha, det her er godt nok svært for mig. Har derfor ikke brug for skæld ud eller noget i den dur.... Men GODE RÅD modtages med kys-hånd 

Jeg har en skøn-herlig bommuldshund på to år.

Vi var for et år siden i sommerhus en weekend, hvor min lille fætter på ca 3 år også var der.

Det var desværre så uheldigt, at han "fik lov" til at tyraniserer Malou. Dvs. han løb efter hende kontant, rev hende i den lange pels osv. osv.

På et tidspunkt kommer han stormende ud til de voksne og græder, at Malou har bidt ham. Han virker lidt drama-queen agtigt og jeg tænker det skulle da være underligt, det har hun da aldrig gjort før (ja ja det siger alle hunde-ejere, I know). 

Jeg holder så skarpt øje med hund og dreng. Han er vild og løber hen mod hende og tramper løs og råber og skriger. På et tidspunkt hvor han spæner forbi hende og hun står under et spisebord ser jeg hende snappe ud efter ham som han løber forbi.

Der går det op for mig, at hun er gået i forsvarsposition.

Her kommer mit PROBLEM så.....

DET HAR HUN VÆRET SIDEN!

Vi har flere venner med børn og har har oplevet hende knurre af en baby der sad ved sin mor, tilbage for et halvt år siden. For et par uger siden havde vi besøg af et vennepar, hvor deres datter på halvandet løb forbi spisebordet hvor Malou sad under, gik Malou frem og snappede (rørte ikke pigen overhovedet).

I dag har jeg haft besøg af en anden veninde og søn på 16 mdr. og drengen stod og stirrede på Malou og Malou begyndte at knurre (lidt) af ham.

Hun skulle HELE tiden se hvor han var henne, meget obs.

 

Det er jo voldsom synd, for det er, som jeg ser det, bestemt ikke hendes skyld hun er blevet bange for børn!

 

HVAD SKAL VI GØRE??????

Jeg kan SLET ikke slappe af når jeg har små børn på besøg og er da også en anelse urolig for at jeg selv skal have barn i det nye år.

Men måske hun kan vænne sig til vores når hun er med helt fra starten og det ikke bare er en hurtigløber der kommer ind i huset.

 

MVH.

stakkels lille Malou, har fået mega traumer
Jeg har prøvet det samme med min gamle hund, hun kunne heller ikke lide små børn bagefter

mit råd, hold hende væk fra små børn og omvendt

Mor til 2, snart 3 skriver:

Syntes også det lyder som om hun bare har haft en rigtig grim oplevelse som sidder i hende.. Og hvor er det træls at et barn skal ødelægge det..

Har ingen gode råd ville bare ikke smutte uden  og håber i finder en løsning..

Tak for det - sødt af dig.

Er også rigtig oprørt over det og skuffet over min faster og onkel ikke kunne styre deres dreng, for mener faktisk de bære det ansvar... Hvis jeg så holder styr på MIN hund!

LilleLene skriver:

stakkels lille Malou, har fået mega traumer
Jeg har prøvet det samme med min gamle hund, hun kunne heller ikke lide små børn bagefter

mit råd, hold hende væk fra små børn og omvendt

Når nu stort set hele vores vennekreds lige har fået børn eller er gravide og vi selv venter os, synes jeg faktisk det virker som en umulig opgave at holde hende helt fra børn.... 

Det handler om at give hende en god oplevelse omkring børn. Det er ingen udvej at holde hende væk, især ikke, hvis i selv skal have børn. Som skrevet tidligere af en anden bruger, skal hun forbinde børn med gobidder og ros. Gå tur udenfor med hende omkring legepladser og ros hende. Hvis børn kommer derhen, skal hun bestemme om de må kæle med hende. Det er utroligt vigtigt at det foregår på hendes præmisser. 

Inviter dine venner hjem, men sørg for at hun er optaget, mens de er der. Put nogle godbidder i en flaske. Krøl nogle aviser sammen og gem godbidder i dem, put nogle godbidder i en kasse og luk den. Dvs alt for at hun ikke bemærker dem og er optaget af andet. 

Du skal mest af alt prøve ikke at vise din uro. Hunde kan mærke vores kropssprog, også når vi ikke selv kan. 

Vær rolig omkring hende og ros hende, når børnene nærner sig hende. Knurrer hun, så kom med et fast NEJ og ros hende når hun slapper af. 

Jeg håber det hjælper dig  ellers er du velkommen til at skrive til mig.

Hilsen Sara

gruener skriver:

Det handler om at give hende en god oplevelse omkring børn. Det er ingen udvej at holde hende væk, især ikke, hvis i selv skal have børn. Som skrevet tidligere af en anden bruger, skal hun forbinde børn med gobidder og ros. Gå tur udenfor med hende omkring legepladser og ros hende. Hvis børn kommer derhen, skal hun bestemme om de må kæle med hende. Det er utroligt vigtigt at det foregår på hendes præmisser. 

Inviter dine venner hjem, men sørg for at hun er optaget, mens de er der. Put nogle godbidder i en flaske. Krøl nogle aviser sammen og gem godbidder i dem, put nogle godbidder i en kasse og luk den. Dvs alt for at hun ikke bemærker dem og er optaget af andet. 

Du skal mest af alt prøve ikke at vise din uro. Hunde kan mærke vores kropssprog, også når vi ikke selv kan. 

Vær rolig omkring hende og ros hende, når børnene nærner sig hende. Knurrer hun, så kom med et fast NEJ og ros hende når hun slapper af. 

Jeg håber det hjælper dig  ellers er du velkommen til at skrive til mig.

Hilsen Sara

 det råd vil jeg i hvert fald tage til mig ! tak..

Anonym skriver:

Tak for det - sødt af dig.

Er også rigtig oprørt over det og skuffet over min faster og onkel ikke kunne styre deres dreng, for mener faktisk de bære det ansvar... Hvis jeg så holder styr på MIN hund!

Kan jeg virkerlig godt forstå.. Børn skal lære og behandle dyr med respekt.. det lære vi vores piger.. hunden har sine grænser og dem skal man respekter!!

Men hvad med en hunde psyk. eller rådgiver.. ? man kan jo alt nu til dags..

Først og fremmest er jeg SÅ GLAD for at du ikk bare er løbet til dyrlæge og fået den aflivet - det er godt nok tit man bliver rådet til det herinde, UDEN  at have givet det lidt omtanke....

så: det er sgu godt nok rigtig synd for hunden - den er selvfølgelig blevet sådan pga den oplevelse - den er bange og usikker!!! Jeg kan ikke rigtig give dig andre råd ud over dem der ER givet, dog:

1: det er dyrt, men jeg er varm på ideen med en hundepsykolog - mange er sikkert rigtig dygtige, jeg selv vil anbefale Lone Greva ved Århus (ved ikke hvor du bor??) hun er pisse dygtig. Men ellers kan du ihvert fald ringe til en der ved noget om problematikken - google evt... eller start med en snak med din dyrlæge, både for råd, men også for et navn på en hundepsykolog. Med den rigtige tilgang og MASSER af kærlighed, kan mange problematikker løses.

2: Hundens kurv og spise/drikkested er NOGO for børn - minimum 1 meters afstand - ALTID. Både nu, men også i fremtiden med eget barn i huset - dette ikke kun pga den nuværende problematik, men også for at lære almen respekt for og tilgang til hunde. De har også brug for et fristed hvor de VED de kan stole på de ikke bliver forstyrret. Det aflæser de også hurtigt.

3: Forsøg at virke afslappet - den aflæser dig 11100000%

håber det løser sig, giv gerne update

Jannie