Man skal ramme bunden... (LANGT - sorry)

Heej Smukke!

Kæmpe  til dig! Ville bare lige sige du er ikke alene om de tanker!!

Jeg fik torsdag i sidste endnu en omgang pencilin mod brystbetændelse (4gang) Meget slemt og det blev værre og værre i løbet af weekenden, jeg var alene hjemme og fik rigtig tænkt det hele igennem, jeg følte mig som verdens dårligste mor, for synes jeg ikke nydt min barsel endnu, pga sygdom, siden William var 10 dage gammel! Har intet overskud eller energi til leg og hygge med William Fik det rigtig dårligt med mig selv!! Men jeg fik snakket med Martin og min mor om det og vi kom frem til at jeg skulle stoppe amning for at undgå brystbetændelse og pencilin igen! Í mandags ringede jeg til min læge, hun kiggede på mit bryst og sendte mig direkte til sygehuset, da hun mente jeg havde fået en byld!  Som det desværre var, blev indlagt mandag og fik dræn i brystet, pga en byld på størrelse med et æble! Kom hjem igår!

Jeg snakkede med lægene på sygehuset om at stoppe amningen, men det ville de ikke hjælpe mig med, jeg skulle bare bide det i mig!  Blev meget ked, og prøvede så at snakke med nogle sygeplejesker og JM, som alle godt kunne forstå mig, men synes jeg skulle give det endnu en chance! Jeg får bare meget let betændelse, mit bryst er utrolig følsom overfor kulde! 

Vi har idag været ude og købe MME og begynder så småt på flaske, ringer til min læge om piller til ammestop. Det er med meget blandede følelser jeg stopper, for ville jo utrolig gerne amme, men William trænger snart til en hverdag uden pencilin som driller maven og en glad og tilfreds mor!

Jeg håber du er begyndt at få det bedre og at i er kommet godt i gang med flasken!?

Undskyld det blev så langt! 

Hvor er det godt at høre at det går frem ad og at du har den styrke der skal til, for at snakke om den slags. Når du allerede er kommet så langt, så er jeg sikker på at du nok skal komme hele vejen! Kæmpe  til dig .

Amandas-mor skriver:

Dit indlæg inspirerer mig helt vildt. Det giver mig modet til at fortælle at jeg ved præsis hvordan du føler, for jeg gik igennem det samme da jeg fik Amanda. Jeg har næsten ikke fortalt det til nogen. Tror at der er max 5 af mine nærmeste der ved det. Ikke fordi jeg skammede mig over det, men fordi at jeg ligesom ikke kunne åbne op for det og se det i øjnene og var lidt bange for at de også skulle syntes at jeg var en dårlig og utilstrækkelig mor ligesom jeg selv frygtede at jeg var. Jeg havde ikke det der med at jeg ikke kunne forholde mig til/tage mig af Amanda overhovedet. Jeg havde heller ikke det der med ikke at ønske at have hende. Jeg havde den del hvor jeg var konstant bange for at svigte eller ikke være god nok. Præsis som du beskriver. Og så var der en del stress-agtigt ind over det hvor jeg fx sov elendigt i noget tid. Det var klart en reaktion på en traumatisk graviditet, fødsel og forløb efter fødslen.

I dag har jeg det godt igen og føler mig som en god mor. Jeg skal bare undgå stress, for bliver jeg stresset og udkørt så kan det stikke hovedet frem igen hvor jeg bliver bange for om jeg gør det godt nok. Jeg giver dig helt ret i at kuren er at få talt det igennem igen og igen igen. At komme ud med alle følelserne og tankerne. Jeg er så glad for at være ovenpå og helt ok igen nu, for det var sørme en styg omgang. Men som du også skriver, så vendte det og begyndte at gå fremad da jeg kom igang med at snakke om det.

 Jeg vil gerne sende dig et kæmpe kram og sige at du er sej og modig og jeg ved at du kommer ovenpå og det skal nok gå hurtigt fremad nu hvor du har fået taget hul på at komme ud med det. Hvis du får brug for at skrive med en der har prøvet det, sender du mig bare en besked 

TAK fordi du delte din historie! Det må have været hårdt, men er glad for at høre at du har det bedre!

Så må du undgå stress, så du ikke falder tilbage! For er sikker på at du er verdens bedste mor for Amanda!

***S*** skriver:

Heej Smukke!

Kæmpe  til dig! Ville bare lige sige du er ikke alene om de tanker!!

Jeg fik torsdag i sidste endnu en omgang pencilin mod brystbetændelse (4gang) Meget slemt og det blev værre og værre i løbet af weekenden, jeg var alene hjemme og fik rigtig tænkt det hele igennem, jeg følte mig som verdens dårligste mor, for synes jeg ikke nydt min barsel endnu, pga sygdom, siden William var 10 dage gammel! Har intet overskud eller energi til leg og hygge med William Fik det rigtig dårligt med mig selv!! Men jeg fik snakket med Martin og min mor om det og vi kom frem til at jeg skulle stoppe amning for at undgå brystbetændelse og pencilin igen! Í mandags ringede jeg til min læge, hun kiggede på mit bryst og sendte mig direkte til sygehuset, da hun mente jeg havde fået en byld!  Som det desværre var, blev indlagt mandag og fik dræn i brystet, pga en byld på størrelse med et æble! Kom hjem igår!

Jeg snakkede med lægene på sygehuset om at stoppe amningen, men det ville de ikke hjælpe mig med, jeg skulle bare bide det i mig!  Blev meget ked, og prøvede så at snakke med nogle sygeplejesker og JM, som alle godt kunne forstå mig, men synes jeg skulle give det endnu en chance! Jeg får bare meget let betændelse, mit bryst er utrolig følsom overfor kulde! 

Vi har idag været ude og købe MME og begynder så småt på flaske, ringer til min læge om piller til ammestop. Det er med meget blandede følelser jeg stopper, for ville jo utrolig gerne amme, men William trænger snart til en hverdag uden pencilin som driller maven og en glad og tilfreds mor!

Jeg håber du er begyndt at få det bedre og at i er kommet godt i gang med flasken!?

Undskyld det blev så langt! 

Puha søde! IGEN?! Det var da helt utroligt som det bliver ved med at komme tilbage Og sikke en omgang! Forstår godt at du ikke orker det mere! William har brug for en mor der er der for ham, og det kan jeg godt forstå du ikke kan være, hvis det fortsætter med den amning!

Og fatter ikke at de ikke ville hjælpe dig! Det er jo ikke "tvang" at amme, det skal være frivilligt, så i princippet, skal de vel hjælpe?! Men er sikker på din læge vil udskrive dig dem. Kan godt være hårdt at tage den første pille, men det var faktisk en lettelse for mig at tage den sidste!

Jeg er sikker på det er den rette beslutning for jer. Det er vigtigere at han har en glad mor, og en fin mave, end en mor der konstant er i smerte, og mangler overskud! Så op med humøret søde, det skal nok gå!

Lukas er bleven en rigtig glad dreng, og spiser rigtig godt af flasken! Og farmand NYDER at kunne være med! Har taget pillerne for at stoppe produktionen helt, og det er faktisk rart nu! Det virker som om de allerede har stoppet det. Men havde jo heller ikke meget tilbage.

Og bliver ved med at tænke positive tanker om flasken, og der er jo mange fordelle! Fx kan jeg tage LIGE det jeg vil på imorgen til dåben, og ikke tænke på at det skal være "amme venligt" Og så kan jeg jo se på Lukas at han nu bliver mæt, og er en gfladere dreng. Så det går allerede MEGET bedre!

Så er sikker på at det nok skal blive rigtig godt! Vi skal have kontaktet den JM der hjæap Lukas til verden, så vi kan få bearbejdet selve fødslen, og så tror jeg det vil gå bedre derfra. Det er jo ligesom der det startede.

Håber du har det godt, og at I er godt igang med mme

LunaLykke skriver:

Hvor er det godt at høre at det går frem ad og at du har den styrke der skal til, for at snakke om den slags. Når du allerede er kommet så langt, så er jeg sikker på at du nok skal komme hele vejen! Kæmpe  til dig .

Mange tak! Bare det at skrive dette indlæg har hjulpet meget! Jeg erkender det mere og mere selv, og det gør at jeg snakker mere om det, og derved får det bedre!

Kan selv mærke på Lukas, at jeg har det bedre. For han er en meget gladere dreng! Men han er self. også mere mæt, nu hvor han får noget med mere næring i

Happiness skriver:

TAK fordi du delte din historie! Det må have været hårdt, men er glad for at høre at du har det bedre!

Så må du undgå stress, så du ikke falder tilbage! For er sikker på at du er verdens bedste mor for Amanda!

 

 Stort kram

Happiness skriver:

Man skal nogen gange ramme bunden før man kan se lyset!

Det har jeg måtte sande!

Hvorfor er der ingen der har sagt at det ville være SÅ psykisk hårdt at blive mor??!!

Jeg har siden fødslen haft det skidt, og følt mig utilstrækkelig som mor. Jeg har haft dårlig samvittighed hver gang jeg har lagt Lukas på legetæppet. Jeg har følt at jeg ikke elskede ham højt nok! (selv om jeg elsker ham overalt i hele universet, men følte ikke det var nok!) Jeg har gået med de tanker for mig selv, og ville ikke snakke med nogen om dem!

Da vi så har kæmpet for amningen her den sidste stykke tid, og den nu er gået helt i vasken, så knækkede jeg! Jeg følte som verdens VÆRSTE mor, og synes det var synd for Lukas at han netop var havnet i min mave!  

NØJ hvor har det været hårdt! Jeg har nu i snart 3 måneder gået med negative tanker om mig selv, og bare set alle andre som super mødre, hvis babyer aldrig skreg, og som bare havde tjek på det hele!

Nu har jeg sagt det højt til min kæreste, min mor og min veninde, og nøj hvor det lettede! En KÆMPE sten er faldet fra mit hjerte, og kan faktisk se en lysning på det hele nu!

Jeg er stadig ikke på toppen, og vil nok have det hårdt det næste stykke tid. Men jeg har det meget bedre, og er sikker på at jeg nok skal få det RIGTIG godt igen! Men må sande at ting tager tid. Især at få bearbejdet nogle følelser man har gået med i snart 3 måneder!

JA, jeg har en fødselsdepession. Men den skal jeg sgu nok få bugt med! Nu er det sagt højt, og bare det er et stort skridt for mig!

Jeg kan se lyset, og det er det første skridt. Nu er det næste bare at få snakket fødslen igennem igen og igen. Det er jo der det hele startede, men har bare bygget mere og mere på, som tiden gik!

Så et godt råd til andre er: SNAK om fødslen så meget som du selv orker! Snak om de følelser du går med, ingen af dem er forbudte. Slet ikke hvis du er åben omkring dem!

 (Jeg blev inspireret af en anden brugers åbenthed, og har tænkt på om jeg skulle skrive det her indlæg hele natten)

 Ville ikke så meget, andet end at være åben omkring det, da det også er med til at få mig videre!

for din åbenhed!

Hvor er du sej, at du står frem. Og hvor er det godt klaret, at du har talt om det!

Hvor blev jeg bare glad da jeg læste din tråd.. Skal ikke misforståes

Må indrømme, at jeg selv er blevet deprimeret (har gået hjemme med bækkenløsning i alt for lang tid). Og frygter inderligt at blive mor, netop pga de ting, som du skriver. Så hvor letter det bare at høre, at selvom man kan føle, at det står skidt til så er der håb og lys forude!

Har selv ikke fortalt nogen andre end min jordemoder, at jeg er deprimeret.. Er så bange for, hvor slemt det bliver efter fødslen. Så tuusind tak til dig, for at dele ud af dine erfaringer! Vil helt sikkert huske at tale om det så meget og længe jeg kan!

og alt det bedste ønskes du herfra!

ville ikke forlade din tråd uden at give dig en krammer

Happiness skriver:

Puha søde! IGEN?! Det var da helt utroligt som det bliver ved med at komme tilbage Og sikke en omgang! Forstår godt at du ikke orker det mere! William har brug for en mor der er der for ham, og det kan jeg godt forstå du ikke kan være, hvis det fortsætter med den amning!

Og fatter ikke at de ikke ville hjælpe dig! Det er jo ikke "tvang" at amme, det skal være frivilligt, så i princippet, skal de vel hjælpe?! Men er sikker på din læge vil udskrive dig dem. Kan godt være hårdt at tage den første pille, men det var faktisk en lettelse for mig at tage den sidste!

Jeg er sikker på det er den rette beslutning for jer. Det er vigtigere at han har en glad mor, og en fin mave, end en mor der konstant er i smerte, og mangler overskud! Så op med humøret søde, det skal nok gå!

Lukas er bleven en rigtig glad dreng, og spiser rigtig godt af flasken! Og farmand NYDER at kunne være med! Har taget pillerne for at stoppe produktionen helt, og det er faktisk rart nu! Det virker som om de allerede har stoppet det. Men havde jo heller ikke meget tilbage.

Og bliver ved med at tænke positive tanker om flasken, og der er jo mange fordelle! Fx kan jeg tage LIGE det jeg vil på imorgen til dåben, og ikke tænke på at det skal være "amme venligt" Og så kan jeg jo se på Lukas at han nu bliver mæt, og er en gfladere dreng. Så det går allerede MEGET bedre!

Så er sikker på at det nok skal blive rigtig godt! Vi skal have kontaktet den JM der hjæap Lukas til verden, så vi kan få bearbejdet selve fødslen, og så tror jeg det vil gå bedre derfra. Det er jo ligesom der det startede.

Håber du har det godt, og at I er godt igang med mme

 

Først lige Rigtig stort Tillykke med dåben idag!!  Jeg håber I får en super dejlig dag med familie og venner!

Dejligt at hører det går godt med jer nu og at Lukas tager så godt imod flasken!!  Og ja man er nød til at se alle de gode foredele ved flasken! Og at være en god mor, sider ikke I vores bryster!  

Håber at samtalen med din JM kan hjælpe dig godt igennem denne periode, så du kan få det rigtig godt igen!! Og hver stolt af dig selv, mange havde ikke stået frem med det!!

Ja, nu igen, igen! Er åbentbart meget modtagelig over for det betændelse.. Nej, de ville ikke hjælpe mig på sygehuset, hvergang jeg begyndte at snakke om det, fik jeg af vide, at jeg skulle give det en chance og amning er jo det bedste for William! JA, DET VED JEG SKU GODT!!!  Følte de blev ved med at slå mig oven i hovedet med det!!  De hentede så en JM fra barselsafdelingen som kom og snakkede med mig! Jeg sagde hvordan jeg havde det og at jeg ikke synes man skal amme for en hver pris! Hun kunne sagtens forstå mig, men synes alligevel jeg skulle give det en chance til! Var jeg os villig til, men nu er jeg så kommet på pencilin igen og det går rigtig meget udover William s mave denne gang, han skriger af smerte hver gang han skal prutte!!!  Så jeg tager ingen chancer! Han er nu blevet ammet fuldt ud i 2 måneder og han er en stor dreng, så han skal nok klare sig med flaske!!

Men nu har jeg besluttet mig, jeg stopper og er glad for min beslutning! Er sikker på vi går en gladere tid i møde Og Martin glæder sig til at kunne være med til at give mad!  Han fik sin første flaske her til morgen, kiggede noget mærkeligt på mig og sku lige tygge lidt på sutten!  Så blev han skide sur, men fandt så ud af at der kom mad ud, hvis han suttede.. Så blev de venner og nu sover han rigtig godt! Vi prøver igen i aften! Jeg er nød til stadig at amme tit, pga. den knude som der stadig er lidt tilbage af! Men jeg ringer til min læge imorgen, for at få hjælp til at stoppe på en god måde!

Endnu en gang tillykke med dåben!!