Man skal nogen gange ramme bunden før man kan se lyset!
Det har jeg måtte sande!
Hvorfor er der ingen der har sagt at det ville være SÅ psykisk hårdt at blive mor??!!
Jeg har siden fødslen haft det skidt, og følt mig utilstrækkelig som mor. Jeg har haft dårlig samvittighed hver gang jeg har lagt Lukas på legetæppet. Jeg har følt at jeg ikke elskede ham højt nok! (selv om jeg elsker ham overalt i hele universet, men følte ikke det var nok!) Jeg har gået med de tanker for mig selv, og ville ikke snakke med nogen om dem!
Da vi så har kæmpet for amningen her den sidste stykke tid, og den nu er gået helt i vasken, så knækkede jeg! Jeg følte som verdens VÆRSTE mor, og synes det var synd for Lukas at han netop var havnet i min mave!
NØJ hvor har det været hårdt! Jeg har nu i snart 3 måneder gået med negative tanker om mig selv, og bare set alle andre som super mødre, hvis babyer aldrig skreg, og som bare havde tjek på det hele!
Nu har jeg sagt det højt til min kæreste, min mor og min veninde, og nøj hvor det lettede! En KÆMPE sten er faldet fra mit hjerte, og kan faktisk se en lysning på det hele nu!
Jeg er stadig ikke på toppen, og vil nok have det hårdt det næste stykke tid. Men jeg har det meget bedre, og er sikker på at jeg nok skal få det RIGTIG godt igen! Men må sande at ting tager tid. Især at få bearbejdet nogle følelser man har gået med i snart 3 måneder!
JA, jeg har en fødselsdepession. Men den skal jeg sgu nok få bugt med! Nu er det sagt højt, og bare det er et stort skridt for mig!
Jeg kan se lyset, og det er det første skridt. Nu er det næste bare at få snakket fødslen igennem igen og igen. Det er jo der det hele startede, men har bare bygget mere og mere på, som tiden gik!
Så et godt råd til andre er: SNAK om fødslen så meget som du selv orker! Snak om de følelser du går med, ingen af dem er forbudte. Slet ikke hvis du er åben omkring dem!
(Jeg blev inspireret af en anden brugers åbenthed, og har tænkt på om jeg skulle skrive det her indlæg hele natten)
Ville ikke så meget, andet end at være åben omkring det, da det også er med til at få mig videre!
