Zeus skriver:
Isabella har vist vænnet sig til det, jeg ved ikke hvor meget hun lægger mærke til det, og Cajsa bliver først 1 år om et par uger, så hun lægger slet ikke mærke til noget endnu.. Isabella har spurgt lidt ind til, hvorfor han ikke var med juleaften sidste år og forrige år, men godtog bare, at han ikke holdte det.
Og jeg forstår heller ikke, hvordan hans stædighed kan gå forud for alt andet i det her tilfælde
Han plejer bare at sige, at jeg må acceptere at han ikke holder jul, og sådan er det bare 
Resten af året tænker jeg jo heller ikke over, at han ikke holder jul, men når vi så nærmer os julen igen (jeg er RIGTIG julemenneske), så bliver jeg lige ked af det hver gang.. Bare nu sidder jeg i sofaen og tuder, mens han kravlede i seng lige efter jeg spurgte om det med julesokkerne..
Jeg er i forvejen kommet i tvivl om vores forhold, og det her hjælper bare overhovedet ikke på det 
Øv, hvor jeg føler med dig. Vinteren er i forvejen lang, mørk og kold og for mange (inkl. mig selv) er juletiden bare en del af hyggen ved det hele.
Jeg elsker også at jule - selvom vi på ingen måder går over gevind herhjemme (vi pynter faktisk næsten ikke op - med mindre vi har juletræ), men jeg elsker lysene i folks haver, juledekorationerne i gågader, duften af brændte mandler og så elsker jeg at købe gaver til folk 
Vi er heller ikke religiøse på nogen måder, og vi blander ikke kristendommen ind i vores måde at holde jul på; her er det som sagt bare hygge med familien, lækker mad og gaver.
Jeg forstår ikke hvordan man kan se det som noget negativt; slet ikke når man har børn som elsker det - så må det da være dejligt i sig selv bare at se dem hygge sig med jule-halløj. Dét synes jeg altså at din kæreste skylder dem - og dig.
Og jeg kan godt se at det bestemt ikke bliver lettere hvis der i forvejen er knas, som sagt er vinteren jo en tid hvor mange har brug for lidt ekstra varme - især i hjemmet 
Jeg håber at du har nogen at jule-shoppe lidt med - ellers må du sige til hvis du har brug for en julegaveshoppe-partner; kan se du bor i Haderslev- ved ikke om du sommetider er i Kolding men det hænder da at jeg er i storcentret og jeg går på barsel til november så jeg får masser af fritid 