Pcos, udstødelse af 4 fostre?

Kay skriver:

kæmpe

har aldrig hørt om at pcos skulle give større risiko for abort...

men historien med lægen udre mig overhoved ikke... nøj jeg syntes der er mange læger der ikke tager kvinder med pco seriøst... har selv oplevet det og kenser flere der har oplevet det...

nød det gør mig gal!!! at du skal igennem så meget møg der kunne havde været undgået hvis lægen bare havde sændt dig til gyn fra starten!!!

Tak for det  

Det er på en måde "rart" at høre at der er nogle der kan forstå min frustration over det hele. 

Ja man kan ikke undgå at blive vred på sådanne historier. 

Henriette Aaby skriver:

Det gør mig ondt at du/i skal så meget igennem.

Jeg har selv PCO, men i mild grad. Min oplevelse er, at de læger, jeg har haft, ikke har haft så meget erfaring inden for det område. Bl.a er jeg heller ikke blevet informeret om at abort risikoen skulle være større, men det giver faktisk god mening(eller sådan noget).

Hvor er det dejligt, at i nu er i kontakt med nogle der ved noget, og som kan hjælpe jer til at få jeres guld

 

Mange hilsner

 

Henriette

Tak  

Ja det er utroligt der er så meget uvidenhed når der er en rimelig flok af befolkningen der lider af Pcos efterhånden. Jeg har heller aldrig ment at jeg lider af PCO i svær grad, men når jeg nu kigger på Overvægt, akne og lidt for meget hårvækst, og gentagne aborter samt en samtale med min gyn der fortalte mig at mit mandlige hormon var det 4 dobbelte af hvad kvinder normalt har synes jeg tingene hang bedere sammen

Nu ser jeg fremad og Håber det lykkes for os <3 

Camillos skriver:

Hej Alle. 

Jeg har en meget sørgmodig historie som jeg må dele med jer for måske at vide jeg ikke er alene i verden  

Jeg har været i forhold med min kæreste i 9 år og vi ønsker os brændende at blive gravide. Hvilket vi også har været 4 GANGE 

i år 2005 var jeg til gynækolog pga smerter i underlivet og fik konstateret PCOS, dengang tænkte jeg ikke på børn og var lidt ligeglad.

1 gang var i 2008 hvor jeg aborterede, jeg fik afvide det var naturens vej og der ikke var noget at gøre, jeg var ung og fejede det lidt under gulvtæppet. 

2 gang 2008 : lige efter 1 graviditet jeg var stadigvæk ung og forskrækket over jeg nu var gravid igen og ingenting gav mening eftersom det var lige efter 1 abort hvor jeg så var 8 uger henne ? De mente på sygehuset det var fordi der havde været anlæg til tvillinger, i det tilfælde var jeg i et sort hul og valgte at få det fjernet, mest for barnets skyld. 

 

i hele 2009, prøvede vi så at blive gravide uden held og jeg begyndte at blive mere og mere påvirket af det hele. og søgte hjælp hos min læge, det eneste jeg fik afvide var jeg skulle tabe mig 30 kg og jeg var ung endnu så ingen grund til bekymring. 

i 2010 skete det så graviditets testen var posetiv i august måned jeg gik til lægen med det samme. Han ville hverken undersøge mig eller noget og sagde testen var posetiv, og selvom jeg havde pcos ville det ikke betyde noget nu hvor jeg var blevet gravid og det hele nok skulle gå efter planen. En aften hvor jeg regnede med at være ca 9 uger henne begyndte jeg så at bløde, jeg kom til lægevagten der spurgte til blødningen og hun sagde så at jeg var ved at abortere. Jeg forberedte mig endnu engang, men da blødningen pludselig stoppede var der håb? Jeg kom til scanning jeg  var stadigvæk gravid men fosteret var kun 6+1 og uden hjerteblink. I følge mine beregniger var jeg så 9 uger henne. Og Dagen efter skulle jeg på rejse til tyrkiet. Overlægen var ikke i tvivl "foster# var dødt og jeg skulle have en udskrabning. Det skal dertil siges min bror kom med den glædelige nyhed han skulle være far og jeg var lige så langt henne som hans kone, så at få fjernet et foster og tage 14 dage på ferie med en gravid kvinde var rigtig hårdt. 

Så har vi prøvet siden, og pludselig:

Juni måned 2011 slog graviditets testen ud og var posetiv! Men allerede der var jeg begyndt at bløde. Jeg gik til min læge og fik taget blodprøver? Som viste jeg var gravid, den dag jeg skulle have taget næste blodprøve for at se om hormontallet var vokset fra sidste gang blødte jeg VOLDSOMT, og jeg vidste det var en abort, eller det troede jeg. Han sendte mig hjem med beskeden du har aborteret, hvis du bløder lige så kraftigt imorgen skal du ringe herop. 

Og det gjorde jeg så.. 

Jeg blev sendt på sygehuset til scanning hvilket viste jeg var gravid uden for min livmoder. 

Jeg var indlagt og fik først afvide de ville prøve at fjerne foster med udskrabning, men det ville de så ikke alligevel da de mente foster sad for langt oppe. Så var der snak om de ville give mig en abort pille, men det mente de også var for usikkert. Så fik jeg afvide jeg muligvis skulle have fjernet min venstre æggestok?

Så fik de svar på mine blodprøver og mit graviditets hormon var faldet så jeg kunne bare tage hjem så skulle kroppen nok klare resten. Da jeg havde gjort mig klar til at tage hjem dagen efter fik jeg så den besked at graviditets hormonet atter var begyndt at vokse. 

Jeg var i vildrede.. Nu fik jeg så en KEMO kur med meterotraxat der stille skulle slå foster cellerne ihjel, og "gudskelov det gik som det skulle" 

Inde midt i sidste behandling havde jeg fået en tid efter 6 mdr hos en gynækolog, hvor jeg måtte fortælle hende jeg kom med henblik på at blive udredt og blive gravid, men at jeg nu sad med en HJØRNEGRAVIDITET! Min gynækolog kigger på mig, og siger lige så stille : JAMEN camilla du skulle være kommet allerede 1 gang du var gravid, da du har så mange mandlige hormoner at din krop automatisk udstøder fostrene? 

Efter kemokuren fik jeg afvide jeg ikke måtte blive gravid i 3 måneder da barnet ville blive handicappet eller dø. 

Nu er der gået 3½ måned og den 17 okt skal vi så til gynækolog med henblik på hormonbehandlinger.

Psykisk er jeg meget påvirket af alle de ting jeg har været igennem og det er rigtig hårdt.

Jeg er rigtig Gal på de læger jeg har haft, der har løjet for mig og aldrig sat sig ind i min forhistorie med PCOS osv og er rigtig sur over at jeg har skulle gennemgå 4 HÅRDE aborter før det er lykkedes mig "måske" at komme i behandling. 

Det var så min historie, er der nogle der ved eller har hørt om pcos kan gøre man afstøder fostre? 

Mvh den ret triste og snart ikke så forhåbnings fulde. 

Mka skriver:

Sikke dog en forfærdelig historie Stor  til dig.

 

Jeg har været i barnløs-behandling, og der sagde den læge til mig at hvis jeg blev gravid, måtte jeg ikke glæde mig alt for meget, for der var stor chance for at miste Har også alt for højt mandlige hormon.

Jeg krydser finger for at i snart får jeres drøm opfyldt.

Tak for det ..  

Jeg kan se du har en datter nu ? var det fra dengang du blev gravid under din behandling ?  

Camillos skriver:

Hej Alle. 

Jeg har en meget sørgmodig historie som jeg må dele med jer for måske at vide jeg ikke er alene i verden  

Jeg har været i forhold med min kæreste i 9 år og vi ønsker os brændende at blive gravide. Hvilket vi også har været 4 GANGE 

i år 2005 var jeg til gynækolog pga smerter i underlivet og fik konstateret PCOS, dengang tænkte jeg ikke på børn og var lidt ligeglad.

1 gang var i 2008 hvor jeg aborterede, jeg fik afvide det var naturens vej og der ikke var noget at gøre, jeg var ung og fejede det lidt under gulvtæppet. 

2 gang 2008 : lige efter 1 graviditet jeg var stadigvæk ung og forskrækket over jeg nu var gravid igen og ingenting gav mening eftersom det var lige efter 1 abort hvor jeg så var 8 uger henne ? De mente på sygehuset det var fordi der havde været anlæg til tvillinger, i det tilfælde var jeg i et sort hul og valgte at få det fjernet, mest for barnets skyld. 

 

i hele 2009, prøvede vi så at blive gravide uden held og jeg begyndte at blive mere og mere påvirket af det hele. og søgte hjælp hos min læge, det eneste jeg fik afvide var jeg skulle tabe mig 30 kg og jeg var ung endnu så ingen grund til bekymring. 

i 2010 skete det så graviditets testen var posetiv i august måned jeg gik til lægen med det samme. Han ville hverken undersøge mig eller noget og sagde testen var posetiv, og selvom jeg havde pcos ville det ikke betyde noget nu hvor jeg var blevet gravid og det hele nok skulle gå efter planen. En aften hvor jeg regnede med at være ca 9 uger henne begyndte jeg så at bløde, jeg kom til lægevagten der spurgte til blødningen og hun sagde så at jeg var ved at abortere. Jeg forberedte mig endnu engang, men da blødningen pludselig stoppede var der håb? Jeg kom til scanning jeg  var stadigvæk gravid men fosteret var kun 6+1 og uden hjerteblink. I følge mine beregniger var jeg så 9 uger henne. Og Dagen efter skulle jeg på rejse til tyrkiet. Overlægen var ikke i tvivl "foster# var dødt og jeg skulle have en udskrabning. Det skal dertil siges min bror kom med den glædelige nyhed han skulle være far og jeg var lige så langt henne som hans kone, så at få fjernet et foster og tage 14 dage på ferie med en gravid kvinde var rigtig hårdt. 

Så har vi prøvet siden, og pludselig:

Juni måned 2011 slog graviditets testen ud og var posetiv! Men allerede der var jeg begyndt at bløde. Jeg gik til min læge og fik taget blodprøver? Som viste jeg var gravid, den dag jeg skulle have taget næste blodprøve for at se om hormontallet var vokset fra sidste gang blødte jeg VOLDSOMT, og jeg vidste det var en abort, eller det troede jeg. Han sendte mig hjem med beskeden du har aborteret, hvis du bløder lige så kraftigt imorgen skal du ringe herop. 

Og det gjorde jeg så.. 

Jeg blev sendt på sygehuset til scanning hvilket viste jeg var gravid uden for min livmoder. 

Jeg var indlagt og fik først afvide de ville prøve at fjerne foster med udskrabning, men det ville de så ikke alligevel da de mente foster sad for langt oppe. Så var der snak om de ville give mig en abort pille, men det mente de også var for usikkert. Så fik jeg afvide jeg muligvis skulle have fjernet min venstre æggestok?

Så fik de svar på mine blodprøver og mit graviditets hormon var faldet så jeg kunne bare tage hjem så skulle kroppen nok klare resten. Da jeg havde gjort mig klar til at tage hjem dagen efter fik jeg så den besked at graviditets hormonet atter var begyndt at vokse. 

Jeg var i vildrede.. Nu fik jeg så en KEMO kur med meterotraxat der stille skulle slå foster cellerne ihjel, og "gudskelov det gik som det skulle" 

Inde midt i sidste behandling havde jeg fået en tid efter 6 mdr hos en gynækolog, hvor jeg måtte fortælle hende jeg kom med henblik på at blive udredt og blive gravid, men at jeg nu sad med en HJØRNEGRAVIDITET! Min gynækolog kigger på mig, og siger lige så stille : JAMEN camilla du skulle være kommet allerede 1 gang du var gravid, da du har så mange mandlige hormoner at din krop automatisk udstøder fostrene? 

Efter kemokuren fik jeg afvide jeg ikke måtte blive gravid i 3 måneder da barnet ville blive handicappet eller dø. 

Nu er der gået 3½ måned og den 17 okt skal vi så til gynækolog med henblik på hormonbehandlinger.

Psykisk er jeg meget påvirket af alle de ting jeg har været igennem og det er rigtig hårdt.

Jeg er rigtig Gal på de læger jeg har haft, der har løjet for mig og aldrig sat sig ind i min forhistorie med PCOS osv og er rigtig sur over at jeg har skulle gennemgå 4 HÅRDE aborter før det er lykkedes mig "måske" at komme i behandling. 

Det var så min historie, er der nogle der ved eller har hørt om pcos kan gøre man afstøder fostre? 

Mvh den ret triste og snart ikke så forhåbnings fulde. 

min søster har men hun har dog ikke tabt nogen..

jeg har selv tabt 6 gange og de ved ikke hvorfor og kom først igang med udredning den 5 gang det skete.. her i januar fik jeg konstateret morbus crohn og da jeg ikke fik nogen behandling for det kunne det måske godt have indvirkning på det med at jeg har tabt... og har også haft en masse fortegn på at jeg kunne risikere at have morbus crohn men er aldrig blevet undersøgt.. det var først her i januar de fandt ud af det ved et tilfælde..

forstår heller ikke hvorfor de ikke har grebet din sag anderledes an når de viste du havde pcos

sweet skriver:

min søster har men hun har dog ikke tabt nogen..

jeg har selv tabt 6 gange og de ved ikke hvorfor og kom først igang med udredning den 5 gang det skete.. her i januar fik jeg konstateret morbus crohn og da jeg ikke fik nogen behandling for det kunne det måske godt have indvirkning på det med at jeg har tabt... og har også haft en masse fortegn på at jeg kunne risikere at have morbus crohn men er aldrig blevet undersøgt.. det var først her i januar de fandt ud af det ved et tilfælde..

forstår heller ikke hvorfor de ikke har grebet din sag anderledes an når de viste du havde pcos

Øv røv og nøgler at læse din historie . Vil virkelig ønske for dig at det hele flasker sig . Det må have været meget hårdt for dig at få beskeden: "Vi kan ikke gøre mere for dig". Århhh... Det er lige præcis den besked jeg er bange for at få hvis det nu viser sig at jeg heller ikke kan holde på fosteret, næste gang jeg bliver gravid så er det 5 gang for mig. Desuden har jeg selv haft svært ved at blive gravid så det er ikke så tit det sker .. 

Ja altså mine læger har jo bare sagt : "du er ung endnu, ingen grund til bekymring, nu er du jo gravid, nu skulle der ingen hindring være for du gennemfører din graviditet". Indtil jeg så kommer hos min gynækolog som kigger mig dybt i øjnene og er meget forbavset "Hvorfor pokker er du ikke kommet noget før?"'

Det eneste jeg havde til mit forsvar var : " Lægerne sagde jeg først kunne blive udredt efter 3 abort". 

Hun viste faktisk meget forargelse over lægernes måde at behandle mig på. Også fordi at jeg fra starten har haft en fornemmelse af at noget var galt. 

Ønsker dig alt held og lykke. 

Camillos skriver:

Øv røv og nøgler at læse din historie . Vil virkelig ønske for dig at det hele flasker sig . Det må have været meget hårdt for dig at få beskeden: "Vi kan ikke gøre mere for dig". Århhh... Det er lige præcis den besked jeg er bange for at få hvis det nu viser sig at jeg heller ikke kan holde på fosteret, næste gang jeg bliver gravid så er det 5 gang for mig. Desuden har jeg selv haft svært ved at blive gravid så det er ikke så tit det sker .. 

Ja altså mine læger har jo bare sagt : "du er ung endnu, ingen grund til bekymring, nu er du jo gravid, nu skulle der ingen hindring være for du gennemfører din graviditet". Indtil jeg så kommer hos min gynækolog som kigger mig dybt i øjnene og er meget forbavset "Hvorfor pokker er du ikke kommet noget før?"'

Det eneste jeg havde til mit forsvar var : " Lægerne sagde jeg først kunne blive udredt efter 3 abort". 

Hun viste faktisk meget forargelse over lægernes måde at behandle mig på. Også fordi at jeg fra starten har haft en fornemmelse af at noget var galt. 

Ønsker dig alt held og lykke. 

håber lidt at nu når der er ro på min sygdom at vi så kan.. der er et lille håb og det holder jeg fast i og er klar til at kæmpe videre for at få vores ønske opfyldt..

håber virkelig det lykkedes for jer snart.. min søster fik nogle piller til at give noget mere af et hormon og så gik hun på sådan en pco kur.. og vupti uden det var planlagt var hun gravid og de mente endda den mdr at hun ikke havde haft ægløsning hvilket hun jo så har haft... kan du ikke også få sådan nogle piller??

sweet skriver:

håber lidt at nu når der er ro på min sygdom at vi så kan.. der er et lille håb og det holder jeg fast i og er klar til at kæmpe videre for at få vores ønske opfyldt..

håber virkelig det lykkedes for jer snart.. min søster fik nogle piller til at give noget mere af et hormon og så gik hun på sådan en pco kur.. og vupti uden det var planlagt var hun gravid og de mente endda den mdr at hun ikke havde haft ægløsning hvilket hun jo så har haft... kan du ikke også få sådan nogle piller??

Jeg ved ikke ret meget før på mandag . Og aner slet ikke hvad for nogle hormoner jeg skal ha og hvordan og hvorledes. Så er godt nok spændt. Ved bare at jeg har en temmelig svær grad af PCO desværre. 

Jeg kan godt forstå du håber på det lykkes for jer, det er også meget bedere at være bare lidt optimistisk, tro kan flytte bjerge. 

Knus

Hej!

Har heldigvis ikke selv erfaringer med det og kan kun forestille mig hvor hårdt det må være for dig

Men vil lige anbefale dig at læse bogen "Spis dig gravid". Forfatterne af den bog har meget gode erfaringer med kostændringer til kvinder med PCOS. Ifølge dem kan man spise sig helt fra det og hurtigt blive gravid og mindske produktionen af det mandlige hormon hos kvinder. Jeg har lige været på kursus i sundhedsfremme og forebyggelse for gravide og har kun hørt godt om det, så tænker at det kunne være noget for dig, hvis du ikke allerede har hørt om det. Flere opskrifter på maden, findes også i "Spis maven flad".

Håber I hvert fald at det kommer til at lykkes for dig at blive gravid med en rask og skøn baby til følge

Camillos skriver:

Jeg ved ikke ret meget før på mandag . Og aner slet ikke hvad for nogle hormoner jeg skal ha og hvordan og hvorledes. Så er godt nok spændt. Ved bare at jeg har en temmelig svær grad af PCO desværre. 

Jeg kan godt forstå du håber på det lykkes for jer, det er også meget bedere at være bare lidt optimistisk, tro kan flytte bjerge. 

Knus

håber du kommer på det samme som min søster giver du ikke lige en opdate til mig på mandag så man lige kan følge dig om det ikke nok kommer til at gå den rigtige vej