Vores søn er født ca 1 måned før hans fætter.
Dvs at min svigerinde og jeg var gravid på samme tid.
Og siden vores børn blev født har der været problemer.
Min svigermor har valgt deres side.
Så da vi snakkede sammen sidst fortalte de os, at de først ville holde dåb til januar, de kunne ikke november, de havde ikke tid og overskud december, derfor blev det januar!
De spørger os, hvornår vi holder barnedåb, vi svarer i slutningen af oktober eller starten af november.
Jeg ringer til kirken og får bestilt tid i starten af november og ringer derefter og forhører mig om festsal.
Noget tid efter får min kæreste et opkald fra hans mor.
Vi kan ikke holde dåb den dag i november fordi der skal de også holde dåb. Det er os der skal rykke den fordi at de har planlagt meget mere end os, det er vores skyld at vi ikke har offentliggjort den rigtige dato så folk vidste det.
Vi skal ændre vores dato, fordi at svigermor har været ude i den kirke og se, og ude på landet hvor de bor kan man åbenbart kun holde dåb en gang om måneden!
Jeg er så træt af at skulle kæmpe på den måde, kæmpe for at vores søn får nogle rettigheder hos min svigerfamilie.
Jeg er træt af at svigermor hele tiden går over på deres side, hver gang der sker noget..
Det hele var fint indtil vi blev gravide, der var nogle stød til mig fordi jeg gjorde det der stod i bøgerne dvs. parfumefri, fokus på kost og motion osv.
Nu får jeg store stød fra svigermor fordi jeg ammer min søn, og nægter at give ham MME, jeg nægter at lade ham få sukkervand, jeg nægter at lade ham smage på slik, flødeskum og jeg nægter at bruge parfume osv også når jeg vasker.
Jeg opdrager ikke min søn rigtigt ifølge svigermor, men det gør min svigerinde fordi hun er modsat mig.. 
NEJ NEJ NEJ NEJ Jeg forventer ikke ros for at gøre det rigtige, men jeg forventede sørme heller ikke sådan en behandling.
En svigermor der er så fræk at spørge hvorfor min søn ikke får MME når jeg sagtens kan amme ham.