Han har været mig utro :'-(

Men syntes du det er hul i hovedet at jeg elsker ham skide højt og vil give ham en last chance?!

Nej, jeg synes bestemt ikke at det er hul i hovedet. Han har begået en stor fejl, som han er helt vildt ked af. Jeg synes det er det rigtige valg at give ham en chance til. Men jeg tror at det er meget vigtigt at I er rigtig opmærksomme på at kommunikere godt sammen, snakke om hvordan I har det hver især, og prøve at gøre det uden at bebrejde hinanden og pege fingre.

Pøjpøj med det, jeg håber at det lykkes for jer at komme videre. 

MorDk skriver:

"En gang utro - ALTID utro" DEN HOLDER IKKE!!!

Jeg har da selv været nogle kærester utro (hvilket jeg ikke er stolt af)  Sket er sket... og der er jo nok en grund til jeg ikke er kærester med dem idag ...tsk! tsk! Jeg kunne aldrig finde på at være utro den dag i dag! Jeg har også selv mærket hvad utroskab gør ved en (som jeg tidligere skrev var min eksmand mig utro)  og det er ikke småting.

Jeg tror på at folk kan ændre sig. MEN for mig er det vigtigste i et forhold TILLID! Når en af parterne er utro ... så er den tillid brudt og det kan tage ÅR inden tilliden vender 100% tilbage... hvis den nogensiden gør det...!

det siger jo også lidt det hele, (ofte) hvis man er utro, så er det fordi at forholdet ikke giver det som man gerne vil have. men møder man ham/hende/den/det man får alt det man mangler i et forhold, så vil man heller ikke have lysten til at være utro. Det er min teori. Har en veninde der var i et mangeårig forhold, så var hun kæresten utro i gennem en lang periode, ikke fordi hun ville ham den anden. men det var hendes måde at bryde fri af det forhold på, selv om han tilgav hende og de prøvede, så indså hun at det var ikke nok, der var noget galt siden hun gjorde det, i dag er hun gift, med manden i sit liv, de har et barn og nummer to på vej og tanken om at være utro ligger hende meget meget meeet fjern fordi manden her giver hende alt det hun har brug for. 

modesty skriver:

Nej, jeg synes bestemt ikke at det er hul i hovedet. Han har begået en stor fejl, som han er helt vildt ked af. Jeg synes det er det rigtige valg at give ham en chance til. Men jeg tror at det er meget vigtigt at I er rigtig opmærksomme på at kommunikere godt sammen, snakke om hvordan I har det hver især, og prøve at gøre det uden at bebrejde hinanden og pege fingre.

Pøjpøj med det, jeg håber at det lykkes for jer at komme videre. 

Efter han havde fortalt mig om det fuc**** lort han havde lavet og budt mig, der talte vi RIGTIG RIGTIG meget, og han sagde selv der - at han ville ønske vi altid kunne tale sådan sammen på et stille niveau istedet for at det altid skulle ende i skænderi.

Men forstår virkelig ikke min reaktion? Blev jo ikke sur, jo på HENDE - men ikke på ham? Jeg var/er skuffet og såret overfor ham, men ikke sur?
Det er jo HAM der har en kæreste osv. så det er jo HAM jeg burde være pisse hamrende rasende på!

SjeBets skriver:

det siger jo også lidt det hele, (ofte) hvis man er utro, så er det fordi at forholdet ikke giver det som man gerne vil have. men møder man ham/hende/den/det man får alt det man mangler i et forhold, så vil man heller ikke have lysten til at være utro. Det er min teori. Har en veninde der var i et mangeårig forhold, så var hun kæresten utro i gennem en lang periode, ikke fordi hun ville ham den anden. men det var hendes måde at bryde fri af det forhold på, selv om han tilgav hende og de prøvede, så indså hun at det var ikke nok, der var noget galt siden hun gjorde det, i dag er hun gift, med manden i sit liv, de har et barn og nummer to på vej og tanken om at være utro ligger hende meget meget meeet fjern fordi manden her giver hende alt det hun har brug for. 

Jeg føler da også jeg mangler/manglede noget, men det er da overhovedet ikke en tanke/idé eller noget som helst jeg har at være utro?

Jeg synes du skal sige farvel og tak. Ved at det er nemmere sagt end gjort - men du fortjener bedre! Jeg har været det samme igennem for år tilbage, og en gang utro altid utro... 

Kæmpe knus herfra 

RGN skriver:

Kære du

Sikke en respektløs og troløs kæreste du har.

Jeg ville ønske jeg kunne sige noget trøstende om engangsforestillingerne og måder at genvinde tilliden på, men jeg tror ærlig talt ikke på det.

Han har i den grad bevist, at han er en player, der gerne spiller på flere heste, hvis han kan slippe afsted med det.
Den slags fyre angrer ikke. De ændrer sig ikke for ens blå øjnes skyld.

Hvis du vil have en tro kæreste bliver du nok nødt til at finde dig en ny.
Tænk også på hvad han kan slæbe med hjem af sygdomme.
Vi har kun det her ene liv. Lad være med at spilde det på en der ikke respekterer dig og ærer dig.

Jeg føler virkelig med dig.

Rigtig kloge ord, kan kun være enig

Anonym skriver:

Fordi han har aldrig været afsted alene før, jo én gang til noget "camp" med hans fagforening. Men ellers har vi altid været afsted sammen, og har som sagt tjekket ham flere gange.

så reelt ved du ikke om han ville have gjort det hvis muligheden havde vist sig

kirsti skriver:

så reelt ved du ikke om han ville have gjort det hvis muligheden havde vist sig

Nej det ved jeg ikke. Det er der jo INGEN der ved.

Man kan jo sagtens være i et lykkeligt forhold/ægteskab (tror man) hvor manden så bedrager en.
Man kan jo aldrig være sikker uanset hvor hovedkuls forelsket man er?

Efter han havde fortalt mig om det fuc**** lort han havde lavet og budt mig, der talte vi RIGTIG RIGTIG meget, og han sagde selv der - at han ville ønske vi altid kunne tale sådan sammen på et stille niveau istedet for at det altid skulle ende i skænderi.

Men forstår virkelig ikke min reaktion? Blev jo ikke sur, jo på HENDE - men ikke på ham? Jeg var/er skuffet og såret overfor ham, men ikke sur?
Det er jo HAM der har en kæreste osv. så det er jo HAM jeg burde være pisse hamrende rasende på!

Man kan jo ikke bestemme over sine følelser. Det er meget normalt at vende raseriet mod den anden kvinde - for det er jo ikke hende du skal leve sammen med. Det er "nemmere" at lade raseriet gå ud over hende end ham. Hun er din rival, din modstander. Han er stadig din elskede og din partner. Jeg tror bare at du skal acceptere at det er sådan du føler, uden at analysere det alt for meget. Og det at du ikke er decideret vred på din kæreste tror jeg også er et bedre grundlag for at I kan komme videre sammen. Jeg synes det er rigtig positivt at han siger at han ville ønske at I kunne snakke sammen på den måde oftere. Tit ryger mænd meget hurtigt i forsvarsposition hvis de føler sig presset og man bebrejder dem og råber af dem. Tit er det meget nemmere at få dem til at åbne op hvis man selv er rolig og åben overfor dialog.

modesty skriver:

Man kan jo ikke bestemme over sine følelser. Det er meget normalt at vende raseriet mod den anden kvinde - for det er jo ikke hende du skal leve sammen med. Det er "nemmere" at lade raseriet gå ud over hende end ham. Hun er din rival, din modstander. Han er stadig din elskede og din partner. Jeg tror bare at du skal acceptere at det er sådan du føler, uden at analysere det alt for meget. Og det at du ikke er decideret vred på din kæreste tror jeg også er et bedre grundlag for at I kan komme videre sammen. Jeg synes det er rigtig positivt at han siger at han ville ønske at I kunne snakke sammen på den måde oftere. Tit ryger mænd meget hurtigt i forsvarsposition hvis de føler sig presset og man bebrejder dem og råber af dem. Tit er det meget nemmere at få dem til at åbne op hvis man selv er rolig og åben overfor dialog.

Tror du har ret

Altså lige i tiden "skælder" jeg meget ud - altså ikke "aaaargh" anfald - men nere "Havde det nok ikke sådan her hvis du havde behandlet mig ordenligt og brugt hovedet osv."