-Sigrid- skriver:
Hvordan har I det med det?
Personligt har jeg det med aktiv dødhjælp lidt som abort - okay men kun hvis livet ikke er værd at leve, og det er jo en individuel beslutning 
Jeg synes helt bestemt at det må være op til det enkelte menneske, selv at bestemme om livet er værd at leve eller ej, og hvis et menneske har brug for hjælp til at afslutte livet på en værdig måde, ja så skal h*n også have hjælpen.
Men andre har INGEN ret til at tage en andens liv, med mindre vedkommende selv skriftligt i et livstestamente og med fx organdonation eller et direkte ønske, hvis vedkommense selv er ved sine fulde fem, giver udtryk for det.
Jeg har det fx selv sådan, at hvis jeg nu faldt død om af et hjerteslag, så skal ingen bryde sig om at genoplive mig. Til gengæld skal ingen slukke for en respirator eller andet, selvom lægerne mener jeg evt skulle være hjernedød..for det ved ingen medicinsk instans om man vitterligt er.
Derfor er det så vigtigt at man over for sine pårørende sørger for at have givet udtryk for hvordan man vil have det i den slags tilfælde, så man ikke sætter dem man elsker i et etisk dilemma.
Men som sådan går jeg bestemt ind for dødshjælp, ligesom jeg sørger for at mit gamle kæledyr går videre, når det bliver uværdigt for det.

Kærligst
Sussie
Anmeld