Samsovning

Tja jeg har egentlig altid været lidt imod bevidst at vælge at sove sammen med sit barn hver nat.

Jeg har bare ændret holdning lidt, og hvis ungerne vil sove i min seng jamen så er det da ok. De er henholdsvis fra marts 2004 og juli 2007.
Det skal lige nævnes at min mand og jeg netop er gået fra hinanden, så der er en del plads i sengen, og nej jeg har dem der ikke som kompensation.

Har altid nydt at de kom over i min seng om natten...

Knus Kathrina

Jeg synes, at der også var mange ting som jeg "helt sikkert ikke vil gøre med mine børn". Meeeen.... man ændrer holdning lidt på mange ting! Der er intet der er rigtigt godt eller forkert, tror jeg. Der er kun det du kan overskue og passer godt i din familie. Børnene elsker at sove sammen med mor. Man kan bare gøre det og nyde det. Man kan gå på kompromis og sige, kun til weekend eller noget lignende. Men hvis du nyder det og ikke gider at tage den kamp, så lade det være. Du har rigeligt at lave og tænke på, hvis du er alene med to børn!

Ja jeg kan jo kun svare for mig selv og mine unger kommer ikke i min seng medmindre de er syge for de er godt nok 2 af de værste at sove sammen med. De møver rundt og snorker og jeg ved ikke hvad. Jeg sover slet ikke når de er der.

Mine børn kommer under ingen omstændigheder ind i min seng... De har deres egen og sådan er det...

For det første så er det altså ikke særlig nemt at have noget "voksen liv" hvis man har 2 børn i sengen....
Nu kan jeg ikke helt se om du er single eller ej, men seriøst hvis du mødte en fyr som du begyndte at være sammen med, tror du han ville synes det er særlig fedt at dele seng med dine børn???

Så nej børn hører hjemme i deres egen seng...

Betina

Elias har egentlig aldrig rigtig sovet i vores seng, hvor Noah har sovet meget sammen med os.

Jeg syntes det er helt fint, til en vis grænse. Jeg syntes det er okay når jeg bestemmer hvornår de skal sove der og ikke dem selv med skrig og skrål. De skal stadig vide hvilke senge der er deres.

Jeg syntes det er super hyggeligt at sove med dem.. selvom de ikke sover med os så tit.

Vores datter er fra 2007 og hun sover for det meste i vores seng. Vi synes det er hyggeligt og det giver hende en utrolig tryghed. Hendes seng står dog ved siden af vores så hun kan komme over i den, og hun sover da også i den nogle nætter, men det er de færreste.

Det er ikke en bevidst handling at det er blevet sådan. Vi ville, inden vi fik hende, ikke ha' barn i sengen om natten. Men sådan er det blevet. Hun vågnede meget når hun sov selv og vi havde vores nattesøvn for kær. Og hun sov igennem hver nat hun sover der, så det gør hun for det meste. Og det er dejligt og hyggeligt.

Mht parforholdet, må man jo bare være kreative. Der er ingen der siger at sex og parliv kun kan foregå i dobbeltsengen om natten. Det kan være alle steder og parliv er jo ikke kun sex. SÅ det giver da lidt krydderi at man skal huske at være to når man nu har barn i sengen om natten

AG - som i øjeblikket har datter i sengen og nyder det.

Magnus er 10 år og da jeg boede med hans far boede vi i en 2 værelses lejlighed, så ja til samsovning dog i hver vores seng. Da vi flyttede var Magnus 3½, og det var også til 2 værelser og samsovning i hver vores seng. Han kom dog ned i min nogen gange. Vi flyttede igen til en 3 værelses og Magnus skulle have sit eget værelse, men ville han sove? Så han fik en madras på gulvet hos mig, jeg kan ikke sove med ham i sengen. Nu har jeg kæreste og vi venter barn til april og bor stadig i 3 værelser, og nu har vi flyttet rundt. Magnus har legeværelse og så sover vi alle 3-4 stykker i det store værelse. Det fungerer fint, Magnus sover godt, og "voksenting" behøver ikke foregå i soveværelset om natten.
Troede heller ikke at jeg skulle sove sammen med Magnus i så mange år, men det fungerer, og hvorfor skal han sove alene når jeg sover sammen med kæresten?

Jeg har svaret nej fordi der er ingen af os, der sover særlig godt når vi har samsovning... Hvis hun ligger mellem os er jeg bange for at min mand lægger sig hen over hende fordi han altid ruller helt op ad mig... og hvis hun ligger foruden, er jeg bange for at hun falder ned.... Desuden mener jeg også at de små skal have deres egen seng!!

jeg har også svaret nej til samsovning, jeg havde fra starten bestemt mig for at hun skulle i egen seng, og dog, for i starten da hun var nyfødt, lå hun og puttede med mig når jeg havde ammet, men hun kom på eget værelse da hun var 11 måneder og har ikke siden sovet i vores seng, hun møffer for meget rundt til at vi ka få sovet ordentligt for hende

Fra Linda

Jeg har svaret det en fin ide, hvis altså forældrene kan sove ordentligt.

Aia sover både i sin egen seng og i vores. Altså hvor hun vil

Hvis hun vågner med maridt eller bare savner mor vil jeg ikke tvinge hende til at ligge alene og i sin egen seng