Vi har en meget nær ven af familien, som er Jontes absolut allerbedste ven (Onkel Anders) som pt. læser til pædagog, og eftersom han af og til har været med og hente J i vuggeren har han fået et rigtig godt indtryk af institutionen og kom og spurgte hvad jeg ville synes om hvis han søgte derned i sin praktikperiode om et par måneder.
Jeg sagde straks nej, og det gjorde jeg fordi jeg kender dem begge, Jonte og Onkel, og for det første, hvis J ved at Onkel er inde på en anden stue så vil han dagen lang søge derind, og blive enormt ked af det når han skulle sendes tilbage til sin egen stue og spise osv.
For det andet så ville det være enormt svært for Onkel at fordele sin opmærksomhed lige mellem J og de andre børn. Han ville altid være mere fokuseret på J, og J ville have ejerfornemmelser over Onkel - MIN Onkel! - hvilket ville være unfair overfor det andre som jo så "mister retten" til deres pædagogmedhjælper.
For det tredie ville jeg personligt føle at det var en smule grænseoverskridende at en ven af familien (som ganske vidst er så meget familie som man kan blive uden at være blodsbeslægtet) var mere eller ligeså meget sammen med min søn i hverdagen end mig og faren. Det ville give en underlig balance når Onkel kommer på besøg, hvilket han gør tit. For hvem bestemmer så mest (det gør jeg selvfølgelig, men...), og ville det ikke være ret naturligt at Onkel også har noget at skulle have sagt eftersom han 8 timer om dagen er en naturlig autoritetsfigur i vuggeren? Det ville være et lidt underligt overlap i vores privatliv...
Men samtidig er der jo masser af familier der får det til at fungere, og hvis det virkelig er jeres yndlingsinstitution, så kunne det jo tælle mere end det andet?
Rosa