Kæresten og jeg var sammen i omkring 7 måneder, da jeg fornemmede der var noget galt. Vi boede ikke sammen, og han gik på skole i københavn, men var hjemme ved forældrene/mig(Jylland) hver weekend. en fredag han kom hjem gjorde han det forbi, og jeg var dybt ulykkelig.
1½måned senere sidder jeg og siger til min fars ex-kone nr 2 at jeg IKKE ville have ham tilbage hvis han kom igen. Dagen efter skriver han på sms, og jeg fornemmer med det samme at han har fortrudt. Jeg vil vide hvad der gik galt og ber ham komme forbi så vi hvertfald kan snakke... Min fejl var at hvis jeg ikke ville have ham tilbage skulle jeg ikke se ham..... For med det samme han dukkede op i døren vidste jeg bare at jeg måtte give det en chance til. MEN jeg havde nogen krav til vores forhold. Vi snakkede længe, han var hjemvendt fra kbh, og skulle bare finde job.
Vi er stadig sammen, har en dejlig datter. Men vi har lært at er der noget vi er utilfredse med, så snakker vi om det, og finder en løsning. Vi er begge gode til at skære igennem hvis noget går galt.
Snak om det face to face, og find ud af hvad i begge vil i fremtiden og om i stadig har noget. Der er intet forkert i at tage en ex tilbage.
NOGEN GANGE SKAL MAN MISTE FOR AT FINDE DET MAN HAR KÆRT.....
Anmeld