-Sigrid- skriver:
Jeg missede lige det sted hvor min alder kom ind i det, men jeg er 17, ja, og jeg har ikke været i behandling (kan man heller ikke før man er 20 i dk mener jeg?) 
Hmm... Fertilitetsbehandling er vel for når man har lyt til at få børn, ikke hvornår staten syntes at nu er det ved at være sidste udvej oO
Personligt er jeg glad for at være så ung, der er selvfølgelig (mange) ulemper, men jeg er virkelig glad for at mine bedsteforældre (og min kærestes) kan komme til at lege med mit barn - hele 4 oldeforældre der sidder i eget hus, uden hjælp, hvor mange kan prale med det 
Jeg kan godt forstå at man vælger at få børn i en ung alder. Jeg er selv datter af en ung mor, som er datter af en ung mor o.s.v. Jeg har selv haft flere olderforældre, 2 er stadigt going strong
Jeg har også nydt meget godt af at have en ung bedstemor, men det skal dog siges at mig og min mor har haft vores "krige", når jeg var teenager, nogle af dem, primært (tror jeg) fordi hun har i nogle henseender været ret ung!
For mit vedkommende, var jeg for ung da jeg var 17, jeg havde mange uløste problemer, og jeg syntes ikke at kæresten var "for life". I starten af 20 mødte jeg min nuværende kæreste, og jeg var meget sikker på ham. Men så blev jeg meget syg i en overgang, og det ville være umuligt at gennemføre en graviditet i denne periode. Efter endt sygeleje, tog jeg på backpacking i 9 mdr, skønt
Så da jeg var 24-25 var jeg helt afklaret med det hele, der var ro på osv. Men men men... nu finder vi ud af at kæresten har svært nedsat sædkvalitet, og så har vi spenderet tiden siden da, at kæmpe os igennem systemet. Det er som om at hvis de ser at man er "ung" så, kan man bare prøve en tid endnu. Da vi så endelig kom igennem, så måtti vi ikke starte alligevel pga sparinger - så tænker vi, fuck det, vi tager til privaten - en beslutning vi skulle have taget for 2 et halvt år siden!!
SORRY den blev lang, og har intet med tråden at gøre hehe, jeg havde bare det på hjertet lige nu