Jeg er generelt imod brugerbetaling på sygdom, for der vil altid være nogen som ikke har råd, og hvad skal pensionisten med den dårlig hofte lige gøre, eller den enlige forælder med et kræftsygt barn?
Eller hvad med diabetikeren, som en måned eller to, har mange regninger, og ikke har råd til den livsnødvendige insulin?
Og hvorfor skal jeg være med til at betale for at folk kan gå på ryestop kurser, når jeg skal betale 90.000 kr, for at få et barn? Rygningen er trods alt selvvalgt, det er barnløsheden bestemt ikke.
Jeg er meget imod brugerbetaling, men der skal være ens retningslinier, så nogle grupper ikke kommer til at betale for en form for behandling, mens andre selv skal betale.
Men derudover mener jeg så også at både tandlæge og øjne (briller / kontaktlinser) bør komme ind under sundhedsvæsenet.
Nogle mennesker har så stor tandlæge skræk, at de ikke kommer til tandlæge i tide, og når de endelig får taget sig sammen, så har de ikke råd til at få ordnet tænderne.
Jeg gik selv i nogle år, mens jeg var under uddannelse, med en tand der blev "sjat"-repareret, fordi jeg ikke havde råd til at få en krone på.
Jeg har også tørre slimhinder, hvilket betyder, at jeg ikke kan gå med hvilke som helst kontaklinser, og man skal jo altså også have briller, som bestemt heller ikke er billige.
Jeg betaler gerne lidt mere i skat, hvis vi bare har et velfungerende og retfærdigt sundhedsvæsen.
Anmeld
