Utilfreds 2 årig.. hjælp

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

8. september 2011

Mussen2

SussieThyssen skriver:



Jeg tror du har et "Mentiqua-barn"

Når de keder sig, så laver de den slags der, og finder på ting.
Jeg tror I skal aflede hendes opmærksomhed så meget som muligt, fra "snøvse-situationer".
Mentiqua-børn er ekstremt intelligente og finder på mange besynderlige ting, men derudover så har de faktisk meget lavt selvværd og har brug for megen opmærksomhed.
Derfor kan de helt typisk finde på at "spille teater" for at få opmærksomhed, og det er så et spor, som man må bruge en del tid på at få dem drejet væk fra.
Selvfølgelig får de så opmærksomhed netop på den måde. De finder ud af at der "skal ske noget" fordi de keder sig, og så spiller de små skuespil for at få opmærksomhed.
Jeg er selv Mentiqua-barn, og jeg har 2-3 stykker af slagsen, og vi har lavet nøjagtigt det samme som børn.

Det kræver lidt arbejde og lidt hård hud at vende dem af med det, men på lang sigt, så er det det værd.
Det I skal gøre er at begynde at belønne hende, når hun lader være med at "gøre sig interessant", og ikke det modsatte.
Men det kræver at man er to om det ind imellem.
Når muleriet begynder, så skal den forældre, der observerer det, med let stemme sige:
"Nåda..din lille skuespiller, hvad muler du over, det gider vi ikke nu!"
Og så skal vedkommende vende ryggen til og gå.
Til gengæld så skal den anden forældre hurtigt komme ind i billedet og foreslå noget, der er sjovt eller spændende, så opmærksomheden bliver vendt væk fra teaterforestillingen.
Ved at den første afviser muleriet, belønner man ikke barnet for sin adfærd, men afviser den, og den anden forældre, afleder barnets opmærksomhed med et slag og belønner det så med sin opmærksomhed fordi barnet bliver optaget af noget andet og mere positivt.
Er man alene med barnet, så kan man gøre et af to..aflede barnet ved at sige: Nå..hvem kan/vil vise mig det eller det/gøre sådan eller sådan? Og derigennem få barnet ledt over i helt andre baner.
Nogle gange må du også bare lade hende mule.
Du skal ikke give dig..men bare lade som ingen ting.
Så begynder du at lave andre ting, og så kan man fx sige højt til sig selv: Hmm..det kunne nu være sjovt at gøre det eller det...eller hvem mon er dygtig til at.....
Sådan at man indirekte styrer barnet væk fra sin krog.
Når barnet så dukker op parat til at deltage, så skal man gøre stort nummer ud af at: Neeej..var du der lille skat..hvor hyggeligt, og så laver man det sammen, som man har opfordret til.

Anvendt psykologi er en god ting, og det hjælper rigtigt meget den slags børn.
At være forældre til Mentiqua-børn kræver en stor portion tålmodighed, for de er ofte dybe tænkere og enormt logiske, og har i en tidlig alder (2-4 år) styr på årsag og virkning. Til gengæld så er de på andre områder på det nærmeste underudviklede og er længere om at tilegne sig sociale funktioner og fx få styr på følelser og det at kunne forklare dem.

Men læs om dem her:
http://www.mentiqa-odense.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=85&Itemid=158

Du er selv den første til at kunne sige om der er noget der passer på din datter.
Jeg er ikke adfærdspsykolog, men jeg ved en masse om børn alligevel, og da du beskrev din datters adfærd og måde at være på, var der omgående en klokke, der ringede, netop fordi jeg selv og mine egne unger helt typisk var sådan.
Netop det der med at være helt fremme i skoene udviklingsmæssigt og så det der muleri.

Kærligst
Sussie



Ja, det er en vinkel jeg slet ikke havde tænkt på. Jeg har aldrig været i tvivl om at hun er lynende intelligent og meget videbegærlig, tænkende og lærenem, men kan man virkelig i så tidlige en alder konkluderer så meget ud fra det.

Hun er ikke sønderlig social med andre børn (tror jeg) men det er vel også normalt i den alder tænker jeg.

Der er da bestgemt noget der rammer og jeg vil prøve at agerer som forslået, så se hvad hun gør.

Tusind tak for input, jeg skal helt sikekrt have læst lidt mere om det. Har aldrig hørt om det før.

Er det - altså Mentiqua- en speciel anskuelse af intelligente børn  og hvordan de får de bedste vilkår eller hvordan skal Mentiqua begrebet fortåes?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

8. september 2011

Mi

Mussen2 skriver:



Så først lige dit først indlæg nu.

Ja, du har nok ret i man ubevidst stiller nogle krav til hende, når hun har vist at hun kan. Det er nemlig som om hun er gået lidt tilbage, mor skal made hende og mor skal dit og dat, så tror faktisk godt det kunne være forkalringen, hun har brugfor at være lille og ubekymret igen og ønsker alligevel, at vise hun kan selv og siger også selv nogen gange, hvis jeg siger du er en lille nuller fis. Jeg er en dor(stor) pige.

 



Det er nemlig en svær alder for dem, for de har sådan brug for at løsrive sig, men er faktisk ikke helt klar til det endnu. Min på 2, snart 3, vil også gøre alt selv, men vil også lege baby, tale babysprog og nusse. Og det er jo ikke nemt for mig at vide, om det er nu hun vil selv, eller om det er nu hun vil have hjælp, så det ender ofte i konflikt, enten fordi jeg har hjulpet hende, eller fordi hun ikke selv vil gøre noget som jeg beder hende om.

Anmeld

8. september 2011

SussieThyssen

Mussen2 skriver:



Ja, det er en vinkel jeg slet ikke havde tænkt på. Jeg har aldrig været i tvivl om at hun er lynende intelligent og meget videbegærlig, tænkende og lærenem, men kan man virkelig i så tidlige en alder konkluderer så meget ud fra det.

Hun er ikke sønderlig social med andre børn (tror jeg) men det er vel også normalt i den alder tænker jeg.

Der er da bestgemt noget der rammer og jeg vil prøve at agerer som forslået, så se hvad hun gør.

Tusind tak for input, jeg skal helt sikekrt have læst lidt mere om det. Har aldrig hørt om det før.

Er det - altså Mentiqua- en speciel anskuelse af intelligente børn  og hvordan de får de bedste vilkår eller hvordan skal Mentiqua begrebet fortåes?



Du kan google Mentiqua og så læse mere om det på nettet..også i det link jeg gav dig kan du finde meget mere om børnene, så du kan få lidt at arbejde med.

Selvfølgelig er det svært når barnet er så ungt 100% at sige at det er et specielt begavet barn du har, og det jeg siger til dig her, er blot en tanke, fordi jeg selv er en af slagsen, min far var det, min farfar, jeg har også et barnebarn, der er det og som før sagt, jeg har selv mindst 2, der er det. Nr 3 ville også være det..og er det, men hun har en lille hjerneskade fra fødslen, der bremser hende lidt i at det helt kommer til udtryk.

Du kender sikkert det gamle udtryk, at det kræver en tyv for at fange en tyv.
Det samme gælder også her. Din ret enkle beskrivelse af dit barn fik en klokke til at ringe hos mig...jeg kunne genkende mig selv og mine børn.

Det du skal holde øje med er selvfølgelig den liste du fik i linket..der er også en beskrivelse af netop skolebørnene, for hos børn med speciel begavelse, begynder det for alvor at vise sig når de bliver 5-6 år.
Men allerede længe før, kan man altså finde visse træk som er til stede, har jeg observeret.
De er meget tidligt sprogligt udviklede. De tænker virkeligt over tingene og er tidligt i stand til at argumentere logisk.
De er meget tidligt i stand til at paralellisere, dvs at de kan overføre viden om en ting til en anden ting, og er også tidligt i stand til at bruge deres viden og udelukke logiske muligheder.

Deres sociale færdigheder er til gengæld ofte dårlige.
Og det viser sig også meget tidligt.
De dur ikke til store grupper af børn, og bryder sig i virkeligheden overhovedet ikke om børn på deres egen alder. De vil hellere være sammen med voksne eller børn, der er ældre end dem selv..eller yngre, hvor de kan få lov til at være læreren.
De VED ting meget tidligt..og det er de mest besynderlige ting, de samler op af viden. De stiller kompliserede spørgsmål og er ofte gammelkloge.
De er dårlige til smalltalk, og mange af er "eyeshy", dvs at de hader at se andre i øjnene og det med at sige goddag og farvel er noget af det værste de ved.
De har det bedst med det lille miljø, rolige omgivelser og en fast daglig rytme, og så har de det bedst med at lege med sig selv eller kun have en enkelt ven eller to.

De har en fænomonal hukommelse og interesserer sig for de mærkeligste ting, til gengæld så er de elendige til de ting, de overhovedet ikke interesserer sig for.
Man kan sige at deres hjerne udvikler sig voldsomt i nogle retninger og udvikler sig langsomt i andre.
Nogle børn er meget udadrettede og snakkende, andre er stille og indadvendte, men fælles for dem er, at de ikke dur til børneverdenen, de er allerede i voksenverdenen, hvad angår det læringsmæssige og springer helst direkte ind i det emne som lige pt interesserer dem.

De kan have svært ved at styre temperamentet, være indadvendte og moody'e, men en af de ting, der kendetegner et Mentiqua-barn er, at de ofte føler, at de kommer fra en anden planet i forhold til andre mennesker.
De bliver ofte mobbet meget i skolen, og i generelle sociale grupper, fordi de er så anderledes.

Så som forældre handler det om at hjælpe sit barn til nogle sociale færdigheder..lære dem at sige goddag og farvel, lære dem øjenkontakt, lære dem smalltalk, fastholde dem i det at man OGSÅ skal lære de ting der er kedelige, og især at de skal lære igennem de interesser de har.
Tvang hjælper ikke overfor et Mentiqua-barn tvært imod, men det gør logik og argumentation.
De vil altid møde en med et "hvorfor"?
Og så er det at man må give dem en ordenlig begrundelse for at de skal gøre som man gør, "fordi..."

Mentiqua-børn har, som jeg før nævnte en fænomonal hukommelse, og de er meget tidligt jeg-bevidste...og modsat de fleste andre børn, så er de også meget tidligt, uden at være istand til at forstå hvorfor de gør som de gør, at styre deres omgivelser mere eller mindre bevidst. De er lynhurtige til at "regne den ud".
Man spiller ked af det, for at få opmærksomhed, og de kan sagtens finde på at gøre det netop fordi de VED at så sker der noget spændende.
Det vigtigste er at vise barnet, at man er klar over, at man har luret ham/hende og så vise dem, at den går altså ikke.

Anmeld

9. september 2011

Moster Lagkage

Hasselnødden skriver:



Har du overvejet istedet for at bede ham gå på sit værelse at sige til ham:

 " Jeg forstår godt at du er sur på mig lige nu, ked af det eller vred - alt efter hvad han udviser, og det er helt okay at du er sur, vred, ked af det.... men det er mor, der har sagt ... nej - f.eks."?

Jeg vil godt tro, det kunne få ham til at holde inde.. men det er bare en tese med hensyn til din søn og dig. Herhjemme fungerer det fint med vores søn på 19mrd. Nu ved jeg ikke hvor gammel din er, men giv det et forsøg



årk det kommer jo inden, men hvis han fortsætter med at skabe sig, så må han gå på værelset og skrige lige så tosset han vil. forsøger meget ikke at være alt for pædagogisk herhjemme, da alle jo ved at pædagogers børn jo er de værste møgunger, så jeg ligger arbejdet fra mig herhjemme. i håbet om at jeg får søde og rare børn, der ikke skal tage med fløjlshansker og kumbaijah hver gang.

Anmeld

9. september 2011

Hasselnødden

Moster Lagkage skriver:



årk det kommer jo inden, men hvis han fortsætter med at skabe sig, så må han gå på værelset og skrige lige så tosset han vil. forsøger meget ikke at være alt for pædagogisk herhjemme, da alle jo ved at pædagogers børn jo er de værste møgunger, så jeg ligger arbejdet fra mig herhjemme. i håbet om at jeg får søde og rare børn, der ikke skal tage med fløjlshansker og kumbaijah hver gang.



Det er noget af en påstand  

Jeg har godt hørt om den, og bruger den selv for sjov, men mener bestemt ikke det har meget med realiteten at gøre.  

Anmeld

10. september 2011

Moster Lagkage

Hasselnødden skriver:



Det er noget af en påstand  

Jeg har godt hørt om den, og bruger den selv for sjov, men mener bestemt ikke det har meget med realiteten at gøre.  



ja ligesom mekanikeren selv køre i det værste lort, osv. jeg er selv pædagog derfor jeg skriver det. jeg mener nogen gang at man skal passe på med ikke at blive for pædagogisk overfor sine egne børn, og har set i praksis, hvordan det kan udvikle sig i en negativ retning.

Anmeld

12. september 2011

LottePrut

Nu ved jeg ikke lige hvordan den her bliver modtaget .

Men jeg var som barn meget syg, og når jeg var det, så fik jeg en hulens masse opmærksomhed (jeg manglede bestemt ikke noget opmærksomhed, når jeg ikke var syg - men det blev bare fordoblet når jeg var syg). Jeg fik små gaver og en masse kærlighed når jeg blev indlagt osv - you get the picture.

Jeg kan godt mærke at når jeg den dag idag bliver syg, bliver jeg rigtig rigtig RIGTIG pylret og kan næsten ingenting selv .

Jeg tænker om Jeres datter har opdaget at hun får ekstra meget opmærksomhed fra Jer når hun bliver ked? Ikke at man skal ignorere når børn er rigtig kede af det, eller slår sig selvfølgelig.

Men hvis man får saftevand og kager hvergang man siger av, så bliver man vel ved?

Bare en lille tanke fra mig

Anmeld

12. september 2011

Silja&Noam

Min datter på 2 er også meget fremme i skoene. Så meget at DP mener hun allerede er BH klar. Hun er os et følsomt barn, men stort set glad dagen lang. Men nogen gange skal der ikke meget til at slå hende ud af kurs. Hun kan os sagtens bekymre sig om en kropsdel hun slog for 2 uger siden! Og når andre slår sig kan hun også snakke om det i laaaaang tid. Hun kan tilgengæld blive meget gal, specielt over ting hvor vi tænker "ejj okay prøv lige at køl ned" fordi der absolut Intet er at flippe over. Hun er samtidig os et meget kærligt barn og kan se når nogen er sure eller kede af det. Så trøster hun, eller blir jeg ophidset over noget så siger hun "så så mor, rolig nu" hun var for nogle mdr siden meget følsom når hun så film/tegnefilm hvor de var kede af det. Hun har stortudet til Bambi 2. Men nu siger hun bare at Bambi er ked af det

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.