Utilfreds 2 årig.. hjælp

Moster Lagkage skriver:

øv hvor træls. lillepige må have lært at sige pyt med det, det er ikke rart at alt ramler når tingene går bare lidt skæv. så forsøg med "pyt med det" attitude og se om hun ikke kan få det lært.

Ja, det forsøger vi virkelig også. Skidt med det, og når hun snakker om fingeren, som blev skadet for laaang tid siden, så siger vi ja, men nu er den god igen, så det gik over igen.

Men jeg er også bang for at negligerer hendes følelser, hvis hun er så følsom eller har behov for opmærksomheden. Derfor synes jeg det er så svært, når man ikke kender årsagen og løsningen

Din datter lyder også meget intelligent. Måske har hun fundet ud af, at det her er den sikre vej til at være i kontakt med mor og far  Det har ikke noget at gøre med, at i ikke har vist hende nok opmærksomhed, men et barn vil gerne tale og være sammen med mor og far hele tiden, og når hun hænger med mulen så er det sikker gevinst.

Når man er et meget fremmeligt barn, så forventer omgivelserne og ubevidst en del af barnet (sådan er det i hvert fald herhjemme, mine de store var også meget hurtige til alt). Så kan man som barn godt have brug for at blive pylret lidt mere om. Det er hårdt at blive stor, og ikke være den lille baby mere, og det er så rart og hyggeligt når mog og far pylrer lidt om en

Jeg tror ikke at du skal være så bekymret, men bare fortsat læsse en hel masse omsorg på hende. Når hun kommer efter to uger og stadig piver over sin finger, så sig hurtigt at ja det er da også træls for dig, og så kram og kys hende en hel masse

Hvis du er meget bekymret for hende, så syntes jeg at du skal tale med dp pædagogen om det. Hun kan måske anvise jer nogle redskaber som i finder anvendelige.

Håber at din pus langsomt finder ud af, at fingeren ikke længere gør ondt efter et par dage, og jeg tror nok at det skal komme.

Mussen2 skriver:

Ja, det forsøger vi virkelig også. Skidt med det, og når hun snakker om fingeren, som blev skadet for laaang tid siden, så siger vi ja, men nu er den god igen, så det gik over igen.

Men jeg er også bang for at negligerer hendes følelser, hvis hun er så følsom eller har behov for opmærksomheden. Derfor synes jeg det er så svært, når man ikke kender årsagen og løsningen

Vores den ene 7 årige har været meget pylret, og nærtagende. Da hun blev ca 4-5 år begyndte vi at øve med hende at hun skulle sige "pyt med det", og idag er hun faktisk blevet rigtig god til det. Hun er stadig en følsom pige, men slet ikke så pylret som tidligere.

Mussen2 skriver:

Ja, det forsøger vi virkelig også. Skidt med det, og når hun snakker om fingeren, som blev skadet for laaang tid siden, så siger vi ja, men nu er den god igen, så det gik over igen.

Men jeg er også bang for at negligerer hendes følelser, hvis hun er så følsom eller har behov for opmærksomheden. Derfor synes jeg det er så svært, når man ikke kender årsagen og løsningen

nu er hun jo godt nok ikke så gammel, men når du siger hun er ret skarp, kan du så ikke forklare hende at man ikke skal blive ved med at være ked af det over små ting. og at det er lang tid siden, og det skal man ikke blive ked af osv. altså simpelhen styre hende hen mod at hun ved hvad man reagere voldsomt på og hvad man ikke gør. eksempelvis hun spildte mælk, ja pyt med det, og hvis hun ikke følger med på det, jamen så sig at sådan er det bare, og at det ikke kan betale sig at tænke/græde mere over det. også gå videre med noget nyt, ignorer at hun tænker meget over det, og aflede ved at snakke om noget andet, eller begynde på noget nyt.

eller hvis du virkelig føler hun bruger det som et kneb, for at hun så føler en vis magt, så bed hende om at gå ned på værelset, men kun hvis du ved 110 procent at hun skaber sig. gør det ved min søn hvis han render rundt og "tuder" bare fordi han ikke får sin vilje, så siger jeg, du må gå ned på dit værelse hvis du skal skrige sådan for mor gider ikke høre på det, og jeg vil ikke have du ........

ellers spørg dagplejeren om i kan få noget rådgivning fra dagplejepædagogen der evt kan observere hende, hvis hun har gjort det i dagplejen også.

mor_sabina skriver:

Det er altid svært at gøre sig klog på andres børn og især børn man ikke kender. Men jeg er i færd med at læse en bog af LArs Rasborg- Sunde børns problemer. Den handler om at spejle børn, hvor man sætter ord på hvad der sker (det er også ok at sætte ord på hvad man tror der sker). Jeg tænker ihvertfald efter at have læst det at formuleringen: jeg ved godt... jeg kan se... Det bliver til dig istedet for hend, hvorimod spejling kendetegnes ved at være du gør sådan og sådan fordi.

Ud fra alt dette helt nyt og spændende i mit hoved tænker ejg at sig:

Du vil gerne have min opmærksomhed, og derfor sbøfter du fordi du gerne vil have mig til at se å dig.

Det er ganske interessant at se reaktionen når de ser man har luret dem og forstår dem. Men dermed ikke sagt det er jeres løsning. Et bud er det ihvertfald, for jeg synes da bestemt det lyder til at hun prøver af, søger opmærksomhed og alt det andet der hører alderen til?

Det lyder spændende. Jeg forstår ikke helt det første du skriver:

 Jeg tænker ihvertfald efter at have læst det at formuleringen: jeg ved godt... jeg kan se... Det bliver til dig istedet for hend, hvorimod spejling kendetegnes ved at være du gør sådan og sådan fordi.

Men er konklusionen rigtig forstået, at jeg sætter ord på hvad hun gør og hvorfor?

Jeg er bare også så bange for at fastholde hende i adfærden, hvis hun får den opmærksomhed hun søger. Hun skal selvfølgelig have opmærksomheden, men den skal jo ikke komme af den adfærd, tænker jeg. Ja, jeg tænker og tænker og tænker

Moster Lagkage skriver:

nu er hun jo godt nok ikke så gammel, men når du siger hun er ret skarp, kan du så ikke forklare hende at man ikke skal blive ved med at være ked af det over små ting. og at det er lang tid siden, og det skal man ikke blive ked af osv. altså simpelhen styre hende hen mod at hun ved hvad man reagere voldsomt på og hvad man ikke gør. eksempelvis hun spildte mælk, ja pyt med det, og hvis hun ikke følger med på det, jamen så sig at sådan er det bare, og at det ikke kan betale sig at tænke/græde mere over det. også gå videre med noget nyt, ignorer at hun tænker meget over det, og aflede ved at snakke om noget andet, eller begynde på noget nyt.

eller hvis du virkelig føler hun bruger det som et kneb, for at hun så føler en vis magt, så bed hende om at gå ned på værelset, men kun hvis du ved 110 procent at hun skaber sig. gør det ved min søn hvis han render rundt og "tuder" bare fordi han ikke får sin vilje, så siger jeg, du må gå ned på dit værelse hvis du skal skrige sådan for mor gider ikke høre på det, og jeg vil ikke have du ........

ellers spørg dagplejeren om i kan få noget rådgivning fra dagplejepædagogen der evt kan observere hende, hvis hun har gjort det i dagplejen også.

Jeg tror jeg har fundet ud af, at det som sådan ikke er skaberi og at jeg ikke løser problemet ved at hårdt afvise hende, for så bliver hun bare rigtig såret og ked af det og jeg tror faktisk ved nærmere eftertanke at hun er et ret følsomt barn. Jeg har også flere gange sagt til DP: at min datter er inde i en følsom periode, kommer jeg lige til at tænke på.

Jeg gør alt hvad jeg kan for at forklare hende at man sagtens kan slå sig og komme over det, men det er ikke det som interesserer hende

Mi skriver:

Vores den ene 7 årige har været meget pylret, og nærtagende. Da hun blev ca 4-5 år begyndte vi at øve med hende at hun skulle sige "pyt med det", og idag er hun faktisk blevet rigtig god til det. Hun er stadig en følsom pige, men slet ikke så pylret som tidligere.

Ja, det kan godt være jeg skal have lært hende at sige skidt pyt.

Mussen2 skriver:

Ja, det kan godt være jeg skal have lært hende at sige skidt pyt.

 

Vi gjorde det, at hvis vores datter kom og klagede over et eller andet, så lyttede vi, sagde ja det er også træls, men pyt med det. Vi hørte og anerkendte hende altså lige kort, og så sagde vi pyt med det, med et smil på læben. Det tog lang tid for hende at lære, men det har været godt for hende.

Mi skriver:

Din datter lyder også meget intelligent. Måske har hun fundet ud af, at det her er den sikre vej til at være i kontakt med mor og far  Det har ikke noget at gøre med, at i ikke har vist hende nok opmærksomhed, men et barn vil gerne tale og være sammen med mor og far hele tiden, og når hun hænger med mulen så er det sikker gevinst.

Når man er et meget fremmeligt barn, så forventer omgivelserne og ubevidst en del af barnet (sådan er det i hvert fald herhjemme, mine de store var også meget hurtige til alt). Så kan man som barn godt have brug for at blive pylret lidt mere om. Det er hårdt at blive stor, og ikke være den lille baby mere, og det er så rart og hyggeligt når mog og far pylrer lidt om en

Jeg tror ikke at du skal være så bekymret, men bare fortsat læsse en hel masse omsorg på hende. Når hun kommer efter to uger og stadig piver over sin finger, så sig hurtigt at ja det er da også træls for dig, og så kram og kys hende en hel masse

Hvis du er meget bekymret for hende, så syntes jeg at du skal tale med dp pædagogen om det. Hun kan måske anvise jer nogle redskaber som i finder anvendelige.

Håber at din pus langsomt finder ud af, at fingeren ikke længere gør ondt efter et par dage, og jeg tror nok at det skal komme.

Så først lige dit først indlæg nu.

Ja, du har nok ret i man ubevidst stiller nogle krav til hende, når hun har vist at hun kan. Det er nemlig som om hun er gået lidt tilbage, mor skal made hende og mor skal dit og dat, så tror faktisk godt det kunne være forkalringen, hun har brugfor at være lille og ubekymret igen og ønsker alligevel, at vise hun kan selv og siger også selv nogen gange, hvis jeg siger du er en lille nuller fis. Jeg er en dor(stor) pige.

Mussen2 skriver:

Jeg tror jeg har fundet ud af, at det som sådan ikke er skaberi og at jeg ikke løser problemet ved at hårdt afvise hende, for så bliver hun bare rigtig såret og ked af det og jeg tror faktisk ved nærmere eftertanke at hun er et ret følsomt barn. Jeg har også flere gange sagt til DP: at min datter er inde i en følsom periode, kommer jeg lige til at tænke på.

Jeg gør alt hvad jeg kan for at forklare hende at man sagtens kan slå sig og komme over det, men det er ikke det som interesserer hende

 

 

ja så må du endelig ikke smide hende på værelset hvis det ikke er pjat, for så afviser du hende jo.. bom bom. jamen så er der vel ikke så meget andet at gøre end at hjælpe hende med at sætte ord på, anerkende at hun er ked af det, sige "jeg kan godt se du er ked af det, og det er også okay" også sige hun kan sidde stå der hvor hun har lyst, der hvor i er, og så sige til når hun er klar igen. for selvom det er vigtigt at se hende og anerkende hendes følelser, så tror jeg også det gør ondt værre at dvæle ved det, da det så nok forstærker det... så gør som i gør, også måske lidt pjat og fjant og en masse pyt med det tænkning.. ja det er svært, men øv hvor må det være svært, men lyder som om i gør det bedste i kan..

dog lige når i gør andre opmærksomme på at hun er meget følsom, så er det lidt og rende og sige pas på pas på, måske i skal passe på ikke alt tage alt for meget hensyn og passe alt for meget på.

held og lykke