Anonym skriver:
Jeg har været sammen med min mand i snart 10 år,og i alle årene er der en gammel (ca 50 år) mand ved navn Ole der spøger i min mands liv/bekendtskab, og som jeg ikke må møde.
Jeg har ofte spurgt ind til ham Ole, hvem han er osv., og altid har jeg fået samme historie om at det er en mand hans mor har været kæreste med for mange år siden. Jeg har talt i telefon med Ole i en anden forbindelse, og ved med sikkerhed, at det er en mand...
I dag skulle min mand sammen med hans lillebror ned og gøre deres gamle mormors lejlighed klar til syn i morgen. Det gjorde de kl. 7:30 i morges, da min mand arbejder om natten.
Jeg snakkede med min mand kl 7:45, at de snart kørte dernede fra, og alligevel fik jeg først forbindelse til ham igen kl. ca 10 (efter at have ringet utallige gange, det var ham der ringede tilbage).
Han kom med en historie at han skulle lige sige farvel til mormor'ens naboer, da han jo ikke kom derud længere.
Jeg kikkede hans telefon her til aften (noget jeg ellers normalt ikke gør), og så at min mand hele natten havde skrevet med Ole. Det var beskeder som "han savnede for vildt at være sammen med ham", og om Ole ikke havde tid til at få besøg i morgen tidlig? Der var en besked også noget med at Ole spurgte min mand om han manglede penge, og om det var derfor han ville komme på besøg, hvilket min mand hverken sagde ja eller nej til.
Det viser sig så, at min mand mødtes med ham her Ole kl. 8 og var færdig hos ham kl. 9:45 (ca den tid han ringede til mig med historien om de gamle damer).
Senere kørte min mand en tur til Fyn sammen med en kammerat for at købe en form for scooter-motorcykel til 8.000,-. Han ville ikke fortælle mig hvor han havde fået pengene fra..
Jeg kan jo godt regne ud at han har fået dem af ham Ole. Men hvorfor pokker lyver han for mig????
Skal jeg konfrontere ham med det? Eller lade det være? Han sover nu, og jeg har lige været inde og tjekke hans telefon igen, og nu har min mand slettet alle de beskeder der har været mellem ham og Ole.
Han bliver STIK tosset over jeg (hvis jeg konfronterer ham med det) har snerret i hans ting, og det kan jeg jo godt følge... men omvendt han lyver for mig... Så hvem burde være sur?
Hvad ville i gøre???
Jeg synes du skal ringe til ham Ole, og høre hvad fanden han er for en, og hvorfor alt skal foregå i al hemmelighed!
Og så synes jeg du skal konfrontere din mand med det, han har ingen ret til at blive sur over at du kigger hans telefon igennem, han burde ikke holde noget hemmeligt eller privat for dig.