Manden er jaloux på babyen :(

Anonym skriver:

Vi havde ikke planlagt babyen, men nu er den her - i al sin lykke og kærhed! Jeg prøver at sige til ham mange gange, at det er kun i en periode, men han virker så nedtrykt og opgivende. Jeg ved snart ikke, hvad mere jeg kan gøre. Det påvirker mig meget, at han er sådan, fordi jeg har brug for lidt positivitet for at holde mig kørende. Gad vide om han ville få det bedre af at snakke med nogen..... 

Måske er det en idé at få kontakt med en anden familie med 3 små børn. Jeg kan se i omgangskredsen, at det er barn nr. 3, der trækker tænder ud. Hvis han nu bliver klar over, at han faktisk klarer nogle ting godt, og at andre i hans situation også synes det er svært, er det måske lidt nemmere for din mand og kan give mere overskud.

Kh Molly

celkt skriver:

Okay, - nu bliver jeg måske upopulær... Men det er helt sikkert ikke ondt ment, tværtimod.

 

Du skriver at din lækre lille baby kommer først. Ja, selvfølgelig kommer ens børn først, hvis det drejer sig om at de skal have nok at spise eller der er alvorligt syge og man er nødt til at bo på sygehuset sammen med dem eller noget tilsvarende. Derhjemme, i en normal hverdag, kan jeg godt forstå, hvis manden i et parforhold, bliver fustreret over altid at være den, der bliver kørt ud på et sidespor. I to har helt sikkert været så tætte som ærtehalm, før I fik børn. Og du har sikkert været en typisk kvinde, og forkælet og ødslet med dit overskud ud over din dejlige mand, som du elsker over alt på jorden, - før I fik børn. Er der så noget at sige til, hvis det er en kold tyrker han har været igennem de sidste 3-4 år?? Du skriver selv at han kun er med på sidelinjen, fordi han arbejder så meget. Det vil ikke få ham til at føle sig en del af helheden, han kan kun have mindre fokus på børnene end du har, fordi han ikke ser dem så meget, og han har også mindre fokus på hvordan du har det, og hvad du har behov for. Det som han føler er sikkert at han pukler som en hest, kommer hjem efter lange dage og lang transporttid, aflverer pengene, for et tantekys og et klap på skulderen, og så bliver han skubbet ud i bilen, så han kan tage ud og tjene flere penge. Hvor er det sjove lige i det?!? Og når han så ikke føler sig så meget som en del af fællesskabet derhjemme, er der altså en reel chance for at han løber sur i det, og pakker sine ting og smutter. Han giver dig endda en advarsel om at tingene er ved at være for meget for ham, at det ikke er sjovt mere og at han går og tumler med an masse følelser og tanker som han ikke har lyst til at tænke på. Og du kalder ham forkælet og mener han må tage sig sammen!!! Han laver da for pokker ikke andet end at tilsidesætte sine egne behov. Man kan altså ikke eksistere kun for fællesskabets behov, man er også nødt til at få noget igen.

Ja, jeg ved, du har det hårdt også, og at tingene er trælse for dig. Men så syntes jeg du skulle tænke konstruktivt. Find på løsningsforslag der kunne lette jeres hverdag. Måske flytte tættere på hans arbejde?? Få en bil til, hvis det ville give dig mere overskud?? Overvej måske en aur-pair så du kunne få skrevet speciale?!? Helt klart få lillepigen ud af soveværelset...

Og få så passet ungerne, alle sammen, - læg kortene på bordet over for svigerfamilien, sig at det er for hårdt for jeres parforhold og at I har behov for noget alene tid, og kør dem så ud en aften og hent dem næste dag. Lav en romantisk aften med god mad, slap af. Dyrk måske noget sex, men vigtigst af alt, sov sammen!! Put sammen, nus med hinanden, snak sammen, slap af sammen. Lad ham føle at han har din opmærksomhed.

Du vil gerne have, at han har overskud at give af, at han kan vise at han elsker dig og har forståelse for dig og dine problemer?!? Så er du nødt til at give ham mulighed for at lave noget overskud først.

 

Husk det er kærligt ment. Jeg har været der hvor du er nu, og jeg fik ikke standset toget i tide og reddet mit parforhold. Men det kan du sagtens nå endnu...

 

Yes   den var lige i skabet ..

Trådstarter , hvem kom først ? Hønen eller ægget ??

Forstår du hvad jeg mener ??  

.

Anonym skriver:

Tusind tak for din ærlige mening. Det er nok den, der giver mig mest. Alle mener det jo godt, når jeg skal sige det til ham, men som sagt, så elsker jeg jo min mand og synes han er rigtig dejlig. Der er nogle få begrænsninger i forhold til økonomi, der gør, at vi f.eks. ikke kan have au-pair og at tøsen ikke kan komme ud af værelset. Vi har ikke pladsen lige nu, men vi arbejder på sagen.

De sidste par aftner er hun faldet i søvn mellem 20.30 og 21.15, så hvis jeg kunne få hende til at falde i søvn i aften, så kunne jeg hygge lidt om den kære husbond. Har været så overskudsagtig at rydde op, gøre rent og tage et bad i dag, så måske det hjælper lidt. 

Du har helt ret i, at det nok ikke er særlig sjovt for ham at komme hjem. Jeg ligner jo et udskidt æble! Og når jeg gør det, føler jeg mig ikke ovenpå. 

Han har foreslået, at vi alle går en tur, når han kommer hjem og jeg glæder mig!

Tusind tak for den venlige opsang Tror jeg vender tilbage til den en gang imellem, når jeg kører lidt træt i det!

jeg er glad for at du ikke bliver stødt på manchetterne..

 

tænkte lige, som ekstra kommentar, at ja, det er bedre at bruge tiden på dig selv, så du har det godt, end at stå på hovedet med rengøring. Jeg tror også din mand er mere til en lækker indbydende kæreste end til et lækkert indbydende hjem, hvis man skal sætte det lidt skarpt op.

 

Jeg håber i får styr på det...

 

kæmpe  fra charlotte

hej, er helt nig med celkt, en af mine veninder var ude i noget af det samme problem, tag fat i svigermekanikken, og passet børnene, og sex kan løses med en romantisk madras/oase lignende anretning istuen evt. når børnene sover, og få snakkket ud om tingene, kærligt ment... Håber det lykkes for jer..

og en ting til: husk at gøre mindst 1 ting for dig selv, det lever jeg efter.

her her gensigdigt respekt været vejen frem..

så vi har stillet os spørgsmål ala... hvad er vigtigt for dig..hvad giver dig overskud, hvad dræner dig for overskud osv..også har vi gjort hinannes arbejde synligt..

dvs jeg ved min mand er væk 10timer om dagen men det giver ham ikke ret til at smække bene op mere end 30 min når han kommer hjem.

han ved jeg står for oprydning og børneunderholdningen når han ikke er der.

og han står for alt rengøring med vand..

for mig har det været vigtigt at børne var i soveværelset længe.. så vi har lavet sengen så alle sov godt..

vi har valgt ikke at få vores børn passet i weekenderne før de selv ønskede det. så i stedet for at mugge over den manglede tid sammen har vi skabt tid sammen.. på bekostning af græsslåning og rengøring.. min vi har priotert OS.

 

osv.. det der har hjulpen er at sidde ord på vores behov.. også finde en plan til at nå det..

 

og det kræver ikke ungen ud af soveværelset elller weekend overnatninger til børne.. men ompriotering og at lytte til hinannens behov..

jeg er meget overrasket over i anbefaler og smide en 3mdr jeg siger 3mdr baby ud af soveværelset og sende et så lille bitte barn på overnatning..

 

bare forde en mand føler sig lidt overset.. hvad så når de bliver lidt større og kræver lidt mere... skal de så vækk en uge for at par forholdet kan holde.. man får børn sammen så man må lære og være sammen mens de er der.. og ikke bare smide dem ud.. det er jo dagligdagen der skal virke og ikke kun når børne er væk...

 

men ja det kræver vilje og priotet ikke bare og sende unger ud...

og et barn i sengen behøver ikke at man mister nærværet.. før man fik barn var sex i sofa på badeværelset og på køkkenbordet helt fint... når man får børn dur sengen åbenbart kun... så smid barnet ud....

så barn i sengen er ikke en hindring.. man kan indrettes sig så man stadig ligger i ske.... sammenlangt har min man  og jeg haft børn i sengen i nu 6 år... og tja vi har stadig sex og ligger stadig i ske.. så PRIOTERING...

Anonym skriver:

Jeg er så ked af det og føler mig så splittet!!! Vi fik det dejligste barn for snart 3 mnd siden. Vi har to børn i forvejen i børnehavealderen, så vi har nok at se til, da vores lille ny er meget afhængig af moar og sover i vores seng.

Min mand arbejder meget og det er mig der ordner ALT maskineriet herhjemme med at få børn op, bringe, hente, tøj, mad, indkøb osv. Vi bor i en lille landsby, men jeg har ingen bil, da manden har den med på arbejde. Han har langt til arbejde, så det er forståeligt, men jeg er ikke særligt glad for at være stuck og skulle trave gennem byen med to barnevogne osv... grrrrr!

Sådan er det bare, men mit overskud er ved at forsvinde og nu melder manden ud, at han er ved at være træt af det hele. Han sagde ligefrem, at det er babyens skyld, fordi hun ligger i sengen og ødelægger det hele. Han har sikkert sex-underskud. Det er meget svært at få det til at passe, da babyen altid vågner.

Jeg er såååå ked af det. En del af mig har lyst til at skrige ad ham, at nu skal han altså tage sig sammen og tilsidesætte egne behov og mande sig op. Det sidste jeg behøver lige nu er en mand der ynker sig selv. Jeg gør alt hvad jeg kan for alt holde korthuset oppe! Er det for meget at kræve, at han holder humøret oppe for min skyld? Oveni det hele regner han med, at jeg afleverer mit speciale til maj, hvor den lille starter i dagpleje. Hvornår skal jeg gøre det? Jeg føler mig så uforstået og ved ikke hvad jeg skal stille op. Jeg elsker min mand. Han er en god far og arbejder hårdt, men aaaargh!

Min lækre lille baby kommer i første række! Dernæst de andre børn og til sidst manden. Jeg er vist ikke længere en del af ligningen...... 

jeg spørg dumt men har du overvejet at ta babyen UD af sengen...

mine piger har ALDRIG sovet i sengen af mange grunde men blandt andet fordi jeg ik ønsker der skal ligge noget mellem min kæreste og mig....

håber virkelig i finder ud af noget....kæmpe krammer til dig

Har ikke læst tråden.

Det lyder til, at I begge er blevet ramt voldsomt i nakken af trædemøllen. Kan det på nogen måde lade sig gøre, at outsource børnene til noget familie nogle timer en søndag formiddag, så I kan hygge jer med en brunch/sex/snak what ever. Noget hvor I måske kan komme lidt ned i gear.

Ved godt, at den er svær med en lille trold på 3 mdr - og et par timer er ikke meget.

Måske man kunne gøre sådan her i stedet: Send de to store på weekend og lad en gå en laaaang tur med lillesøster både lørdag og søndag? Bare lige så I får lidt luft og øje på hinanden.