Græsset er grønnere...

Hej piger...

Som enligmor og single, kan jeg mærke at mange som udgangspunkt og helt automatisk formoder at jeg savner en mand og ønsker dette på et tidspunkt(undre mig virkelig at det ikke kunne tænkes at dem der er alene faktisk ikke ønsker en mand igen)...men hvad med den anden vej rundt...Jer der er i forhold, tænker i nogle gange det kunne være rart at være selv???
Og hvis I gør, hvad kunne så være rart ved at være alene?
Måske jeg fra nu af skulle være omvendt og spørge alle mine satte veninder om de dog ikke savner at slippe for at have en mand-griner-

Jeg har nu været alene i 2 år og sidder og tænker på hvad jeg kunne savne ved at have en mand boende....hmm,....og jeg kan ikke komme på noget.
Jo, jeg har et skrivebord der skal samles, en trampolin der burde være pakket sammen og en pære i mine entrélampe der skal skiftes...dér mangler jeg en mand eller en far som ikke har så travlt-griner-
Men ellers ikke....synes kun der er fordele...

Knus Eva...som måske bare er vildt mærkelig...og syg og sidder her i min kæmpe seng med Konrad og en bamsebog med lyd...

Eva, må jeg spørge tilbage?
Der må da være en grund til du går på dates?
-Hvorfor gør du det, hvis ikke du ønsker en kæreste/mand?

Og ja, nogle gange tænker jeg da på fordelene ved at være alene, men det er mest hvis jeg gerne vil have feks. nye spisestuestole, og ham af min siger nej, fordi dem vi har jo i bund og grund er OK.
Havde jeg været alene, havde jeg jo bare købt dem.

Kan nævne flere andre eksempler på hvor vi har været uenige om ét eller andet, hvor jeg har tænkt: "At hvis jeg var alene, havde jeg da bare gjort det".

I bund og grund er det jo åndssvage ting at blive uenige om, og det er jo også lide åndssvagt at tænke: Arj, gad godt være alene, så er der jo kun mig til at bestemme.
Men det er jo nok tegn på det er den rigtige jeg har fundet, idet jeg vælger at blive.


Nå for fa'en, det blev sgu lidt rodet.
Er det helt utopi, det jeg skriver?

Tja ,, jeg syntes ikke der var noget rart ved at være alene .
At være 2 derimod med den mand man elsker ,, Fælles om sorger og glæder .
Tæthed-tryghed-omsorg-sex- Fælles om pligter .. 2 om at nyde ungerne Jeg kunne blive ved ,, ville ikke et sek. undvære min dejlige kæreste ..

Mebach skriver:

Eva, må jeg spørge tilbage?
Der må da være en grund til du går på dates?
-Hvorfor gør du det, hvis ikke du ønsker en kæreste/mand?

Og ja, nogle gange tænker jeg da på fordelene ved at være alene, men det er mest hvis jeg gerne vil have feks. nye spisestuestole, og ham af min siger nej, fordi dem vi har jo i bund og grund er OK.
Havde jeg været alene, havde jeg jo bare købt dem.

Kan nævne flere andre eksempler på hvor vi har været uenige om ét eller andet, hvor jeg har tænkt: "At hvis jeg var alene, havde jeg da bare gjort det".

I bund og grund er det jo åndssvage ting at blive uenige om, og det er jo også lide åndssvagt at tænke: Arj, gad godt være alene, så er der jo kun mig til at bestemme.
Men det er jo nok tegn på det er den rigtige jeg har fundet, idet jeg vælger at blive.


Nå for fa'en, det blev sgu lidt rodet.
Er det helt utopi, det jeg skriver?

SEX!!!

3 gangs mor skriver:

Tja ,, jeg syntes ikke der var noget rart ved at være alene .
At være 2 derimod med den mand man elsker ,, Fælles om sorger og glæder .
Tæthed-tryghed-omsorg-sex- Fælles om pligter .. 2 om at nyde ungerne Jeg kunne blive ved ,, ville ikke et sek. undvære min dejlige kæreste ..

Enig

Mebach skriver:

Eva, må jeg spørge tilbage?
Der må da være en grund til du går på dates?
-Hvorfor gør du det, hvis ikke du ønsker en kæreste/mand?

Og ja, nogle gange tænker jeg da på fordelene ved at være alene, men det er mest hvis jeg gerne vil have feks. nye spisestuestole, og ham af min siger nej, fordi dem vi har jo i bund og grund er OK.
Havde jeg været alene, havde jeg jo bare købt dem.

Kan nævne flere andre eksempler på hvor vi har været uenige om ét eller andet, hvor jeg har tænkt: "At hvis jeg var alene, havde jeg da bare gjort det".

I bund og grund er det jo åndssvage ting at blive uenige om, og det er jo også lide åndssvagt at tænke: Arj, gad godt være alene, så er der jo kun mig til at bestemme.
Men det er jo nok tegn på det er den rigtige jeg har fundet, idet jeg vælger at blive.


Nå for fa'en, det blev sgu lidt rodet.
Er det helt utopi, det jeg skriver?

Nope...kan sagtens følge dig....og det der er rigtig dejligt i det du skriver, er at du jo har det sådan, men at du så har en mand der er endnu vigtigere end dine behov....skønt for dig og ham-smiler

Da jeg var i mit tidligere forhold tænkte jeg mange gange bar e jeg kun var mig selv, men havde ik modet til at gøre noget ved det Så dukkede Claes op og gav mig modet, lysten til at dele livet med hamog nu ku jeg ik forestille mig et liv uden ham eller os.... jeg omvendt har jeg aldrig prøvet at være alene, så jeg har jo svært ved at vudere det rigtig - men ved min verden ville falde grusomt sammen hvis han i dag kom hjem og sagde han skred

Kh Camilla der satser på han bare kommer hjem og siger han smutter over med vasketøjet

fam.4xc skriver:

Da jeg var i mit tidligere forhold tænkte jeg mange gange bar e jeg kun var mig selv, men havde ik modet til at gøre noget ved det Så dukkede Claes op og gav mig modet, lysten til at dele livet med hamog nu ku jeg ik forestille mig et liv uden ham eller os.... jeg omvendt har jeg aldrig prøvet at være alene, så jeg har jo svært ved at vudere det rigtig - men ved min verden ville falde grusomt sammen hvis han i dag kom hjem og sagde han skred

Kh Camilla der satser på han bare kommer hjem og siger han smutter over med vasketøjet

Det handler nemlig om at møde den helt rette

Hmm... I bund og grund har jeg jo egentlig aldrig rigtigt prøvet at være alene. Jeg mødte min mand da jeg var 18, og vi er blevet voksne sammen. Så jeg kan ikke rigtig forestille mig at være alene. Jeg ved at jeg sagtens ville kunne klare mig rent økonomisk og praktisk, det er der så mange der gør. Men jeg ville være ked af at undvære den kærlighed jeg deler med min mand! Det er jo en anden slags kærlighed end den som man har til sine unger, sine forældre og sine venner.
Kærligheden jeg deler med min mand er den kærlighed som gør, at jeg vokser som menneske, som kvinde... Det gør kærligheden til min datter også, men det er på en helt anden måde. Virkelig svært at forklare!

Astrid P skriver:

Hmm... I bund og grund har jeg jo egentlig aldrig rigtigt prøvet at være alene. Jeg mødte min mand da jeg var 18, og vi er blevet voksne sammen. Så jeg kan ikke rigtig forestille mig at være alene. Jeg ved at jeg sagtens ville kunne klare mig rent økonomisk og praktisk, det er der så mange der gør. Men jeg ville være ked af at undvære den kærlighed jeg deler med min mand! Det er jo en anden slags kærlighed end den som man har til sine unger, sine forældre og sine venner.
Kærligheden jeg deler med min mand er den kærlighed som gør, at jeg vokser som menneske, som kvinde... Det gør kærligheden til min datter også, men det er på en helt anden måde. Virkelig svært at forklare!

Ja, jeg kan ikke helt følge det i hvert fald...men som på alle andre områer, så er vi jo alle meget forskellige som mennesker...jeg føler jo en kæmpe frihed og uafhængighed ved at være mig og kun mig og det har jeg meget brug for...kan jo kun tale udfra hvordan jeg har det i dag men sådan er det jo for alle mennesker, ingen ved heldigvis hvad der sker i morgen.
Men jeg ville føle et virkelig hæmmende at skulle have en at være noget for eller som skulle være noget for mig....
Knus Eva...