Alt det, ingen fortalte dig om at blive mor :)

tine1985 skriver:

Uh, jeg har også en god en!! Få dage efter vi kom hjem fra hospitalet, skulle jeg blot skifte en ganske harmløs tisseble på lille tøsen. Men hold da op en massakre det udviklede sig til! Det starter med, at hun begynder, at tisse i samme sekund som bleen bliver åbnet. Jeg finder dette ret underholdende og kalder på min mand, som kommer ind og griner med. Der går ikke mere end 3 sekunder før den lille udstøder en voldsom presselyd, og ud flyver en ordenlig gang remoulade, som jeg ved ren refleks griber delvist med venstre hånd, mens resten lander på gulvet. Nu flækker vi begge for alvor af grin, og min mand ligger og ruller på gulvet af grin, mens jeg prøver, at holde mig oprejst henne ved puslebordet. Mens jeg står der, kan jeg mærke, at min blære så småt bukker under for det store grineflip, og hvad jeg troede ville stoppe ved et par dråber, udvikler sig til en total tømning af en fuld blære!!! Det løber ned af benene på mig, farver mine lysegrå sokker mørkegrå, og skaber en lille sø omkring mine fødder. Så der står jeg, og er bokstaveligt talt smurt ind i tis og lort fra top til tå! Til stor underholdning for min mand Så ja, jeg var meget overrasket over, hvor meget fart der er på babylort, og hvor slapt ens bækken er i dagene efter en fødsel!

kan så tilføje at det var ikke kun jer der kunne grine over det da det skete...

jeg sidder her og skriger af grin, og flyvende mormor (min mor) kommer løbende og spørger hvad der er galt....

hun skreg så også af grin

Ciss skriver:

Når jeg ventede min første var folk så utrolig optaget af at fortælle mig om, hvor hårdt det hele kom til at blive. F eks hvor lidt søvn man får med en baby i huset eller at "nu kan du glemme alt om at spise din mad, mens den er varm" osv.

Det de glemte at fortælle mig var, hvor fantastisk glad man bliver af at have børn. De glemte at fortælle om den gensidige kærlighed og alt det grin og latter, kaos og humør, som følger med at have egne små børn.

Jeg har fået børn sent, fordi jeg ikke troede, at det var noget for mig. Jeg fattede ikke, hvorfor folk var så ivrige efter at få børn.

- kunne ikke nogen have fortalt mig det lidt før.....?

Hilsen en mor med to fantastiske små latterbomber

Kunne ikke være mere enig!!!

Hehe. Er glad for at underholde

Jeg havde fået skrækscenarier ind alle steder fra.... "Det er så hårdt" "Man skal virkelig være klar" "De tager ALT ens tid" osv osv... Jeg har åbenbart bare fået mig en nem dreng som bare er glad og smilende, sovende og hurtigt udviklende... Ja selvfølgelig er det hårdt... Men der var ingen der fortalte mig hvor skide dejligt det er at havde en baby... Det er så hyggeligt og det er bare vidunderligt.... Kan ikke forstå hvorfor svigermødre, ens egen mor og alle andre skal fortælle én hvor skrækkeligt det er at have børn, når det jo overhovedet ikke hænger sådan sammen....

Muhmi skriver:

Jeg havde fået skrækscenarier ind alle steder fra.... "Det er så hårdt" "Man skal virkelig være klar" "De tager ALT ens tid" osv osv... Jeg har åbenbart bare fået mig en nem dreng som bare er glad og smilende, sovende og hurtigt udviklende... Ja selvfølgelig er det hårdt... Men der var ingen der fortalte mig hvor skide dejligt det er at havde en baby... Det er så hyggeligt og det er bare vidunderligt.... Kan ikke forstå hvorfor svigermødre, ens egen mor og alle andre skal fortælle én hvor skrækkeligt det er at have børn, når det jo overhovedet ikke hænger sådan sammen....

Børn er jo altså forskellige

Min første var også forholdsvis nem men nummer to er en hel anden skabning Og dét har sgu været hårdt!

Så det kan jo være at det har været hårdt for dem men ikke er det for dig.

132319 skriver:

Børn er jo altså forskellige

Min første var også forholdsvis nem men nummer to er en hel anden skabning Og dét har sgu været hårdt!

Så det kan jo være at det har været hårdt for dem men ikke er det for dig.

Nej det ved jeg godt...

Men jeg havde kun fået alle de "dårlige" oplevelser at vide... Slet ingen om hvor dejligt det er, hvor glad man bliver for dem og hvor meget man egentlig har et liv efter at have født...

Jeg føler at jeg kun har fået at vide hvor meget de kommer til at røve min tid fra mig og at de vil hænge hele tiden og skrige...

Var af den opfattelse at man bare skulle overstå det første halve år og derefter bliver det "sjovt"... Altså, jeg har hygget mig hele tiden... Ikke dermed sagt at jeg ikke haft mange vågne nætter eller været på grædepunktet selv fordi min baby græder... Men det er jo så lille en del af det at blive mor at det undrer mig at de har bildt mig de ting ind....

Muhmi skriver:

Nej det ved jeg godt...

Men jeg havde kun fået alle de "dårlige" oplevelser at vide... Slet ingen om hvor dejligt det er, hvor glad man bliver for dem og hvor meget man egentlig har et liv efter at have født...

Jeg føler at jeg kun har fået at vide hvor meget de kommer til at røve min tid fra mig og at de vil hænge hele tiden og skrige...

Var af den opfattelse at man bare skulle overstå det første halve år og derefter bliver det "sjovt"... Altså, jeg har hygget mig hele tiden... Ikke dermed sagt at jeg ikke haft mange vågne nætter eller været på grædepunktet selv fordi min baby græder... Men det er jo så lille en del af det at blive mor at det undrer mig at de har bildt mig de ting ind....

Igen, måske har de du har talt med, den oplevelse af at blive mor.

Jeg synes at det var piece of cake at få barn nummer 1. Godt nok var han præmatur og har været en sløv padde alt som har bragt lidt bekymringer med sig men han spiste og sov godt og jeg havde max overskud.

Som sagt har nummer to været en hel anden. Hun har som baby virkelig trukket tænder ud. Jeg elsker hende selvfølgelig overalt men med hendes "babytid" i baghovedet, er det heller ikke lutter lagkage jeg kan fortælle om, når det handler om at være mor (og tilmed alenemor) til to.

Havde jeg haft en baby som bare artede sig, var jeg nok også af en hel anden opfattelse.

132319 skriver:

Igen, måske har de du har talt med, den oplevelse af at blive mor.

Jeg synes at det var piece of cake at få barn nummer 1. Godt nok var han præmatur og har været en sløv padde alt som har bragt lidt bekymringer med sig men han spiste og sov godt og jeg havde max overskud.

Som sagt har nummer to været en hel anden. Hun har som baby virkelig trukket tænder ud. Jeg elsker hende selvfølgelig overalt men med hendes "babytid" i baghovedet, er det heller ikke lutter lagkage jeg kan fortælle om, når det handler om at være mor (og tilmed alenemor) til to.

Havde jeg haft en baby som bare artede sig, var jeg nok også af en hel anden opfattelse.

Jeg kan godt forstå at du måske bliver stødt over at jeg skriver jeg har haft et nemt barn og du så har den oplvelse med at dit barn ikke var nemt og at du er alene...

Men det var ikke det der var meningen... Meningen var at skrive ind i en debat om hvordan min oplevelse som mor har været... Den forklarede jeg og kan ikke forstå hvorfor det skal debatteres at vi oplever tingene forskelligt... Selvfølgelig gør vi det, der er jo ikke to børn der er ens....

Igen... Der var ingen der fortalte mig hvor højt man kommer til at elske de her børn og hvor mange GODE oplevelser man får med dem... Jeg fik kun de "dårlige" ting at vide....

Så er den vist ikke længere

Muhmi skriver:

Jeg kan godt forstå at du måske bliver stødt over at jeg skriver jeg har haft et nemt barn og du så har den oplvelse med at dit barn ikke var nemt og at du er alene...

Men det var ikke det der var meningen... Meningen var at skrive ind i en debat om hvordan min oplevelse som mor har været... Den forklarede jeg og kan ikke forstå hvorfor det skal debatteres at vi oplever tingene forskelligt... Selvfølgelig gør vi det, der er jo ikke to børn der er ens....

Igen... Der var ingen der fortalte mig hvor højt man kommer til at elske de her børn og hvor mange GODE oplevelser man får med dem... Jeg fik kun de "dårlige" ting at vide....

Så er den vist ikke længere

Jeg bliver overhovedet ikke stødt -Jeg havde som skrevet længere oppe, selv et nemt barn første gang

 

Jeg giver dig bare feedback på dit første svar hvor du skriver at du ikke kan forstå at folk siger det er hårdt. Det ser lidt ud som om du ikke har forståelse for det.

132319 skriver:

Jeg bliver overhovedet ikke stødt -Jeg havde som skrevet længere oppe, selv et nemt barn første gang

 

Jeg giver dig bare feedback på dit første svar hvor du skriver at du ikke kan forstå at folk siger det er hårdt. Det ser lidt ud som om du ikke har forståelse for det.

Jo det har jeg da

Jeg har da selv haft dage hvor jeg var grædefærdig fordi der ikke var mælk nok og jeg har da oplevet søvnløse nætter (mange) og at min baby var syg, utilpas og ikke ville være i nærheden af mig... Jeg kan SAGTENS forstå det er super hårdt....

Men det er bare ikke ligeså hårdt som jeg havde fået at vide.....