Alexis - i den virtuelle verden! skriver:
Jo det giver mening. Men føler ikke kun jeg giver op over for en principsag. Det er virkelig dybtfølt, og for mig en tradition at blive navngivet. Den danske folkekirke er mig så fjern, og jeg er jo heller ikke 100% dansk, og derfor vokset op med mange forskellige input.
Synes det er svært, for vi har virkelig prøvet at se hvad der kunne vægtes højest. Og ingen af os er blevet klogere. 
Det kan jeg sagtens forstå og selvfølgelig skal der være plads til At sige fra, hvis det strider mod alle ens værdier, men jeg tænker bare lidt, at man jo selv vælger hvad man ligger i de forskellige ritualer!
Altså hvis din kæreste er kristen og gerne vil have sit barn velsignet af Gud, så skal han da have det

det tror du jo ikke på, så du kan jo de senariet, som var det en navngivning!
Kristendommen har en masse positive budskaber, som hele vores samfund er bygget op om. Begreber som næstekærlighed osv! Hvis du nu kigger på dåben som et ritual, hvor du lover at dit barn skal vokse op med de gode menneskelige værdier, så er det måske ikke så slemt!
Men det er self din kæreste og dig, som skal træffe en beslutning i fællesskab og i skal begge kunne leve med det, så hvis det virkelige strider mod alt hvad du tror på, så går det jo heller ikke!
Anmeld