Hvorfor i alverden har man kristendom?

katrineoerum skriver:

Jeg siger ikke at Gud straffer dem som ikke tror. Gud tilgiver alle fordi han elsker alle uanset om de tror på ham eller ej. Jeg sger bare det er blasfemisk at love gud noget når men ikke en gang ror på at han eksistere.

 

Og jo de unge bekræfter deres dåb. altså bekræfter de at det deres forældre og guforældre har døbt dem i det tror de på.

Kan du så forklare passiv-formen? Det var faktisk en præst, der gjorde mig opmærksom på dette, da min datter vaklede lidt før sin konfirmation - om hun nu troede "nok" eller "rigtigt" og om hun nu ville blive ved med det.

Sprogligt set giver det jo ingen mening, at man "konfirmeres", hvis der reelt er tale om, at man (konfirmanden) "konfirmerer".

Men vel igen et eksempel på, at der er brede grænser for fortolkning, også blandt teologer.

Mor og meget mere skriver:

Det er din og mange andres definition, og den respekterer jeg. Men det er jo ikke den eneste definition. Adskillige teologer - inkl. fungerende præster - har en helt anden. Fx, at det er legalt at tolke begrebet "Guds søn" mere frit - at opfatte genopstandelsen som et billede på, at Jesu ORD og LÆRE bestod efter hans død - osv.

Jeg har i øvrigt fordybet mig meget i emnet den historiske Jesus, og de senere år er der sået begrundet tvivl ved hans eksistens. Det ærgrer mig faktisk, for jeg vil gerne tro, at jeg ved, at han har eksisteret, men det er åbenbart ikke så videnskabeligt dokumenteret, som man tidligere har troet.

 

Jeg er godt klar over at der findes alternative præster som tolker tingende anderledes. Med det er jo ikke den oprindelige tanke og dem måde som ma har fortolket de sidste 2000 år.

Med hensyn til at tro på om han har levet eller ej vil sige sige at år man står i gravkirken i jerusalem på golgata så er man ikke i tvivel. Når man går ved genesaat søen ved peters hus så er man heler ikke i tvivl.

Du skulle prøvet det hvis du interessere dig for det. Det er for vildt.

Mi skriver:

Mine piger er lige begyndt i første klasse. De skal så have kristendom en time om ugen.

Er der nogen som ved hvad undervisningen går ud på???

Da jeg gik i skole fik vi læste nogle bibeshistorier op og tegnede, men det gør de vel ikke mere. Jeg mener, jeg sender jo mit barn i skole og ikke i kirke

Umiddelbart tænker jeg at det er vild forældet at folkeskolen stadig har undervisning i en bestemt religion. Kunne de så ikke have religionsundervisning, hvor de kunne lære om hinduisme, atesime, buddisme, jødedommen, katolismen, islam, naturreligioner OG kristendommen.

Eller evt helt sløjfe religionen og så undervise i filisofi og etik. Det tror jeg da er relevant for samfundet, så de lærer at reflektere og at tage stilling til ting omkring sig.

Ved du hvad der sker i undervisningen idag?

Hvad mener du, skal folkeskolen undervise i kristendom.

Mi skriver:

Ja en slags billedkunst

- og det er jo GULD værd, når man til afgangsprøven i dansk trækker en reklame med et billede af to halvnøgne mennesker og et træ - og en flaske Smirnoff. Eller når man læser en novelle om et broderdrab og kan trække på myten om Kain og Abel. Tænk, hvis man manglede "nøglen" til den forståelse.

Mor og meget mere skriver:

Kan du så forklare passiv-formen? Det var faktisk en præst, der gjorde mig opmærksom på dette, da min datter vaklede lidt før sin konfirmation - om hun nu troede "nok" eller "rigtigt" og om hun nu ville blive ved med det.

Sprogligt set giver det jo ingen mening, at man "konfirmeres", hvis der reelt er tale om, at man (konfirmanden) "konfirmerer".

Men vel igen et eksempel på, at der er brede grænser for fortolkning, også blandt teologer.

Jeg har ikke hør begrebet før men hentyder du til om man er frelst hvis man ikke tror?

katrineoerum skriver:

Jeg er godt klar over at der findes alternative præster som tolker tingende anderledes. Med det er jo ikke den oprindelige tanke og dem måde som ma har fortolket de sidste 2000 år.

Med hensyn til at tro på om han har levet eller ej vil sige sige at år man står i gravkirken i jerusalem på golgata så er man ikke i tvivel. Når man går ved genesaat søen ved peters hus så er man heler ikke i tvivl.

Du skulle prøvet det hvis du interessere dig for det. Det er for vildt.

Jamen, jeg vil helst tro, det er beviseligt, at han har eksisteret - det giver bedst mening for mig og min forståelse af kristendommen. Jeg kan bare læse mig frem til, at forskerne sår tvivl om det - eller rettere, at de ikke er så skråsikre omkring beviserne for hans eksistens.

Jeg er sikker på, at jeg ville opleve det som STORT at besøge de pågældende steder - jeg ER fascineret af Jesus og hans lære, men har svært ved at tro på en gud. Jeg har dog altid sagt, at jeg forbeholder mig ret til at ændre synspunkt - jeg vil aldrig afskrive mig muligheden for en dag at tro på noget større, blot er jeg ikke sikker på, det sker.

katrineoerum skriver:

Jeg har ikke hør begrebet før men hentyder du til om man er frelst hvis man ikke tror?

Nej - men det, at man BLIVER konfirmeret - at man konfirmeres - ikke konfirmerER. Altså en passiv handling - noget, nogen eller noget gør ved en. Ikke noget, man aktivt gør.

Mor og meget mere skriver:

Nej - men det, at man BLIVER konfirmeret - at man konfirmeres - ikke konfirmerER. Altså en passiv handling - noget, nogen eller noget gør ved en. Ikke noget, man aktivt gør.

Jeg har ikke oplevet det, men skal ikke afvise at det finder sted i nogen kirker, men uanset om man konfirmeres eller ej så stor kirken jo åben for alle. Hyden går jo altid ud efter det ene lam som er blevet væk fra flokken

katrineoerum skriver:

Jeg har ikke oplevet det, men skal ikke afvise at det finder sted i nogen kirker, men uanset om man konfirmeres eller ej så stor kirken jo åben for alle. Hyden går jo altid ud efter det ene lam som er blevet væk fra flokken

Jeg tror, du misforstår mig. Det hedder "at blive konfirmeret". Ikke "at konfirmere". Eller rettere - den unge BLIVER konfirmeret, præsten konfirmerer. Altså er det ham, præsten - eller kirken - der bekræfter noget. Ikke konfirmanden.

Det forklarede præsten med, at kirken konfirmerer/bekræfter den unge i, at han/hun er en del af det kristne fælleskab - og at den unge "blot" bekræftes i, at kikren er der for ham/hende.

Rent sprogligt er det altså præsten/kirken, der bekræfter - og konfirmanden, der bekræfteS.

Ja det er vist sådan man gør det i den protestantiske kirke. Jeg er katolik (det er også at være kristen, mange tror det ikke er) og der bekræfter man det mundtligt. Men lad det nu ligge