Det startede med at jeg sagde til kæresten om han slet ikke kunne høre jeg sagde til ham i nat at han snorkede... "Nææh" siger han... Hmm... Synes ellers jeg sagde det RIMELIGT højt til ham... 
Så udbryder han "De 2 år vi har været sammen nu, har du slet ikke brokket dig over det, hvorfor så begynde nu?"
Mig: "ØH.... 2 ÅR!!!!! Sig mig lige, jeg får det altså til 4 år til december"
Ham: "NEJ, vi har kun været sammen i 2 år"
Mig: "Nope... Vi fandt sammen 8. December 2007, vi er altså i 2011 nu, så det giver altså 4 år til december"
Ham: "Hmm... Ja okey, du har ret så"
Jeps... Er det NU jeg skal være skuffet over han husker så dårligt?
Under hele samtalen må jeg indrømme jeg grinede, kunne simpelthen ikke stoppe igen, han var stædig og ret sikker på vi kun havde været sammen i 2 år og at det var noget underligt noget at først begynde nu at brokke sig over hans snorkeri... 