Åh, har sådan brug for at få luft... Laaaangt og lidt rodet.

Ja, jeg frygter ogå det kun bliver værre...

Jeg ved godt, jeg er nødt til at få sagt fra, men ih hvor er det bare mega svært.... 

For jeg er sikker på, jeg nok skal få det sagt på en ikke særlig pæn måde eller begynde at stortude... Og de bliver helt sikkert også snot-fornærmede! Men altså, det må de jo selv rode med...

Pyt med at du græder  og ikke får sagt tingene på den rigtige måde, for du har brug for at have dit barn ved dig lige nu, og sådan er det bare - det er ikke til diskussion, hvis din svigermor vil holde sit barnebarn kan hun spørge og når du så ønsker at få dit barn tilbage, ja så har hun bare at give dig ham. 

Jeg havde haft det svært ved fødslen, og det resulterede i at jeg blev jaloux og ked af det når min mor og søster holdte min datter (lige i starten), de fik ikke lov særlig længe af gange, og mine forældre tilbør flere gange at tage hende når hun græd osv., men jeg blev tosset hvis de forsøgte på det, jeg havde brug for at knytte mig til hende anerledes end en der ikke havde haft en ligende fødslen, og jeg følte mig som en dårlig mor i starten, fordi jeg ikke med det samme kunne høre om hun var sulten, ked af det, skulle skiftes. (nu boede jeg ved mine forældre, da jeg var tvunget til at flytte, men jeg elsker mine forældre, så for mig handlede det mere om at jeg havde brug for hende hos mig nærmest hele tiden - det blev langsomt bedre)

Men min pointe er du er nødt til at gøre klart hvad du vil være med til og hvad du ikke vil, og hvis de kræver en forklaring, jamen så bare sig at du ikke behøver at forklare noget - det er dit barn, ikke deres, og lige nu vil du gerne have dit barn. 

Du er dog nødt til at snakke med din kæreste om det, for også at forberede ham på hvad du vil gøre hvis ikke dine grænser bliver overholdt, og forklare ham at du har brug for at det her sker på dine primisser, det er dig der er moderen, og dig der har født for kort tid siden, du ved godt han ikke har det på samme måde, men han bliver simpelthen nødt til at respektere at sådan har du det, også selvom det måske virker irrationel for ham. 

Kære sødeste pige 

Jeg har siddet i præcis samme situation som dig, med begge mine unger, det er et helvedem og næsten ikke til at bære!

Du bliver nødt til at tale med din kæreste, og hvis at det ikke hjælper må du selv forklare "vampyren" hvor at skabet står!

Min ex-svigermor gjorde mit liv til et helvede, og underminerede min rolle i forhold til min mand, men også mine børn, vi blev skilt sidste år pga hende!

Knus og tanker fra mig..

N&J skriver:

Pyt med at du græder  og ikke får sagt tingene på den rigtige måde, for du har brug for at have dit barn ved dig lige nu, og sådan er det bare - det er ikke til diskussion, hvis din svigermor vil holde sit barnebarn kan hun spørge og når du så ønsker at få dit barn tilbage, ja så har hun bare at give dig ham. 

Jeg havde haft det svært ved fødslen, og det resulterede i at jeg blev jaloux og ked af det når min mor og søster holdte min datter (lige i starten), de fik ikke lov særlig længe af gange, og mine forældre tilbør flere gange at tage hende når hun græd osv., men jeg blev tosset hvis de forsøgte på det, jeg havde brug for at knytte mig til hende anerledes end en der ikke havde haft en ligende fødslen, og jeg følte mig som en dårlig mor i starten, fordi jeg ikke med det samme kunne høre om hun var sulten, ked af det, skulle skiftes. (nu boede jeg ved mine forældre, da jeg var tvunget til at flytte, men jeg elsker mine forældre, så for mig handlede det mere om at jeg havde brug for hende hos mig nærmest hele tiden - det blev langsomt bedre)

Men min pointe er du er nødt til at gøre klart hvad du vil være med til og hvad du ikke vil, og hvis de kræver en forklaring, jamen så bare sig at du ikke behøver at forklare noget - det er dit barn, ikke deres, og lige nu vil du gerne have dit barn. 

Du er dog nødt til at snakke med din kæreste om det, for også at forberede ham på hvad du vil gøre hvis ikke dine grænser bliver overholdt, og forklare ham at du har brug for at det her sker på dine primisser, det er dig der er moderen, og dig der har født for kort tid siden, du ved godt han ikke har det på samme måde, men han bliver simpelthen nødt til at respektere at sådan har du det, også selvom det måske virker irrationel for ham. 

Åh, tusind tak for svaret... Jeg har sagt til min kæreste, vi er nødt til at have en snak. Nu skal jeg bare lige tage mig sammen til at få det gjort... Det er så svært for mig, når det er hans forældre, det drejer sig om... Men det skal gøres i dag, færdig slut...

Steffenspige skriver:

Kære sødeste pige 

Jeg har siddet i præcis samme situation som dig, med begge mine unger, det er et helvedem og næsten ikke til at bære!

Du bliver nødt til at tale med din kæreste, og hvis at det ikke hjælper må du selv forklare "vampyren" hvor at skabet står!

Min ex-svigermor gjorde mit liv til et helvede, og underminerede min rolle i forhold til min mand, men også mine børn, vi blev skilt sidste år pga hende!

Knus og tanker fra mig..

Åh nej dog!!! Det er jo lige præcis det, jeg frygter skal ske...

Jeg må virkelig få snakket med ham... Jeg vil kæmpe for det her...

MaleneJensen skriver:

Ja det er nok også bedst det dig selv

Og ja nok snart inden det bliver for meget for dig, ville være træls af bryde sammen pga. sin svigermor.. ..

Åh, det ville være skrækkeligt, selvom jeg føler, det er tæt på... Og det værste er at svigerfar er ligeså slem bare på en anden måde, så det er dem begge, der er et problem... Men jeg får det snakket igennem i dag, håber jeg, med min kæreste, så må vi se, hvad der ellers skal ske...

Har du overvejet om det måske er et misforstået hensyn hun prøver at tage? Eller hun måske er sådan, fordi det er hendes barnebarn?

Det er jo ikke kun din kærestes forældre, det er altså også dit barns bedsteforældre..

Det er overhovedet ikke for at tage hendes parti, er hun punkt for punkt som du har beskrevet hende, så find skovlen frem og begrav hende i baghaven. Men hvis du måske kunne have overreageret i din beskrivelse af kvindemennesket, kunne der måske være plads til at hun gjorde det, for at passe på dig?

minder mig så meget om min EXsvigerfar ,den største skovl der kan gå på 2 ben... han var så lige modsat han viste OVERHOVDET INGEN intersse i vores dreng hverken da han blev født eller på noget anden tidspunkt.... da vi havde allermest brug for hans støtte var han der ikke.. nu er han heldigvis ude af vores liv og min dreng har fået allertideres farfar i min svigermors nye kæreste....

Men som de andre siger bid i det sure æbel og få det sagt ellers kan hun ikke se.... knus mette

Jonatansmor skriver:

Har du overvejet om det måske er et misforstået hensyn hun prøver at tage? Eller hun måske er sådan, fordi det er hendes barnebarn?

Det er jo ikke kun din kærestes forældre, det er altså også dit barns bedsteforældre..

Det er overhovedet ikke for at tage hendes parti, er hun punkt for punkt som du har beskrevet hende, så find skovlen frem og begrav hende i baghaven. Men hvis du måske kunne have overreageret i din beskrivelse af kvindemennesket, kunne der måske være plads til at hun gjorde det, for at passe på dig?

Hihihi, sjovt det der med skovlen...

Ja, har også tænkt over om det er mig, der simpelthen er for sart og nærtagende.. Og det er jeg altså også ind i mellem. Men generelt er de simpelthen så grænseoverskridende, uden tanke for andre end dem selv...

Og jeg synes ikke hun passer på mig, ved at tage mit nyfødte barn fra mig fire timer i træk.... Eller rejse sig så voldsomt at stolen vælter bag hende og løbe for at nå hen til ham før mig, selvom jeg allerede har rejst mig og er på vej derhen...

Så ja, det handler helt sikkert om hvordan jeg tackler tingene. Men de provokerer mig så meget at jeg har svært ved at tage let på det...

Men jeg skal simpelthen finde en måde at løse det på....

Årh hvor frygteligt, kan virkelig godt sætte mig ind i hvordan du har det..

Du bliver simpelthen nød til at tage dig godt og grundigt sammen og fortælle konen og hun går over dine grænser, og med den opførsel hun har kan det da næsten ikke blive slemmere..

Det bliver kun slemmere med tiden hvis du ikke får sagt stop til hende.. Hun skal lære at respektere dig og dine grænser og så skal hun give jer plads..

Start med at fortælle hende stille og roligt at det ikke er iorden det hun har gang i, og hvis det ikke stopper må hun vente med at se dig og dit barn til hun har accepteret hvordan landet ligger Husk det er jeres baby og IKKE hendes..

Naannaa87 skriver:

Årh hvor frygteligt, kan virkelig godt sætte mig ind i hvordan du har det..

Du bliver simpelthen nød til at tage dig godt og grundigt sammen og fortælle konen og hun går over dine grænser, og med den opførsel hun har kan det da næsten ikke blive slemmere..

Det bliver kun slemmere med tiden hvis du ikke får sagt stop til hende.. Hun skal lære at respektere dig og dine grænser og så skal hun give jer plads..

Start med at fortælle hende stille og roligt at det ikke er iorden det hun har gang i, og hvis det ikke stopper må hun vente med at se dig og dit barn til hun har accepteret hvordan landet ligger Husk det er jeres baby og IKKE hendes..

Tusind tak... Det er lige præcis, sådan jeg har det med det.... Og ja, jeg skal virkelig tage mig sammen... Synes bare det er svært at skulle sige til et andet menneske, at de skal lave sig om og ikke være sig selv, for ellers kan jeg ikke holde dem ud!!!!