Frøken J. skriver:
Ej ok. Han har kun været væk i fem timer, og jeg er allerede deprimeret! Min kæreste er på Skanderborg festival. Han er der godt nok ikke for at feste og drikke sig hammerlam, han er der for sit arbejdes skyld, og bor i telt i chefens baghave med kollegaerne. Og de må self. gerne hygge sig om aftenen, men da de skal arbejde hver dag, er der ikke lagt op til fest og ballade. Jeg ser ham først igen søndag aften, og vi har aldrig været adskilt så længe.
Jeg føler mig så åndssvag! Jeg havde det faktisk fint, da han tog afsted. Self. sådan lidt øv og trist, men helt ok. Men jeg kan bare mærke nu, at jeg allerede ikke har det så fint som jeg lige troede!
Jeg ved ikke hvad der gør mig depri, men jeg føler jeg har sådan en knude i maven og er bekymret. Dels er det self. savnet, for jeg elsker ham jo. Dels er det mine mor-tanker: "Er han nu ok, han kender jo ikke rigtig sine kolleger endnu, går det nu også", og dels er der en lille snert af jalousi.
Jalousien er SÅ tåbelig! Men det er ikke andet end 1½ år siden jeg døjede med meget voldsom jalousiproblemer, som smadrede mange af mine forhold. Gik også til psykolog for det. Men det gik faktisk over umiddelbart efter jeg mødte min kæreste, og det havde jeg aldrig troet! Jeg er aldrig jaloux mere, ikke en gang da han arbejdede tæt sammen med en anden pige i en helt måned, hvilket normalt ville gøre mig helt crazy. men han er så kærlig, omsorgsfuld og bekræftende, at jeg ALDRIG er i tvivl om, at det er MIG han vil have.
Så at jeg lige rammes af sådan en ondt-i-maven-og-lidt-jaloux fornemmelse nu har intet med ham at gøre, men med mig. Man har måske lidt ondt i selvtilliden som stor og tyk gravid. Selvom han siger jeg er smuk og lækker. Og tanken om jeg bare sidder herhjemme med min dobbelthage, imens han render rundt blandt smukke, lækre, fulde tøser. ØV!!! Jeg ved da godt, at han ikke kunne drømme om at lave noget snavs. Han er slet ikke typen. Han er så fantastisk, skøn, dejlig, tro og ja. Det ligger så langt fra hans verdenssyn at være utro. Men de tanker gør mig desværre ikke helt rolig alligevel. Det er ikke ham jeg ikke stoler på, det er alle tøserne 
Han er jo en skøn og lækker mand!
Så nå.. Hvordan får jeg det lige bedre? Hvis jeg allerede har det skidt efter 5 timer, tør jeg slet ikke tænke på hvordan jeg får det resten af ugen. Det nytter ikke noget at sige til mig, at jeg bare skal tage mig sammen, for sådan fungerer det bare ikke med den slags jalousi. Og egentlig synes jeg det er flot, at det er første gang i vores forhold jeg mærker lidt til jalousien, for jeg var sygeligt jaloux før i tiden..
Snøft 
What to do? Føler mig total åndssvag!
