Han er væk en uge - Jeg er knap så sej alligevel!

Witt skriver:

Jaa alt for længe . iih mange tak (: ...

Hehe jeg er stolt af at sige det, men han er "my drug" .. Men kan ike gøre anden end at tælle dagene og glæde mig til han står her og siger "hej skat, nu jeg hjemme igen" . Hehe ..

Men ja, meget hårdt at være alene når man er van til at han kommer hjem til en efter arb ..

 

Men det er jo også bare så dejligt at have sådan en skøn mand, at man er træt af han er væk, i stedet for man ånder lettet op. Og man ved jo godt, at gensynsglæden så bare er tyve gange større. Det er fedt!

Frøken J. skriver:

Ej ok. Han har kun været væk i fem timer, og jeg er allerede deprimeret! Min kæreste er på Skanderborg festival. Han er der godt nok ikke for at feste og drikke sig hammerlam, han er der for sit arbejdes skyld, og bor i telt i chefens baghave med kollegaerne. Og de må self. gerne hygge sig om aftenen, men da de skal arbejde hver dag, er der ikke lagt op til fest og ballade. Jeg ser ham først igen søndag aften, og vi har aldrig været adskilt så længe.

Jeg føler mig så åndssvag! Jeg havde det faktisk fint, da han tog afsted. Self. sådan lidt øv og trist, men helt ok. Men jeg kan bare mærke nu, at jeg allerede ikke har det så fint som jeg lige troede!

Jeg ved ikke hvad der gør mig depri, men jeg føler jeg har sådan en knude i maven og er bekymret. Dels er det self. savnet, for jeg elsker ham jo. Dels er det mine mor-tanker: "Er han nu ok, han kender jo ikke rigtig sine kolleger endnu, går det nu også", og dels er der en lille snert af jalousi.

Jalousien er SÅ tåbelig! Men det er ikke andet end 1½ år siden jeg døjede med meget voldsom jalousiproblemer, som smadrede mange af mine forhold. Gik også til psykolog for det. Men det gik faktisk over umiddelbart efter jeg mødte min kæreste, og det havde jeg aldrig troet! Jeg er aldrig jaloux mere, ikke en gang da han arbejdede tæt sammen med en anden pige i en helt måned, hvilket normalt ville gøre mig helt crazy. men han er så kærlig, omsorgsfuld og bekræftende, at jeg ALDRIG er i tvivl om, at det er MIG han vil have.

Så at jeg lige rammes af sådan en ondt-i-maven-og-lidt-jaloux fornemmelse nu har intet med ham at gøre, men med mig. Man har måske lidt ondt i selvtilliden som stor og tyk gravid. Selvom han siger jeg er smuk og lækker. Og tanken om jeg bare sidder herhjemme med min dobbelthage, imens han render rundt blandt smukke, lækre, fulde tøser. ØV!!! Jeg ved da godt, at han ikke kunne drømme om at lave noget snavs. Han er slet ikke typen. Han er så fantastisk, skøn, dejlig, tro og ja. Det ligger så langt fra hans verdenssyn at være utro. Men de tanker gør mig desværre ikke helt rolig alligevel. Det er ikke ham jeg ikke stoler på, det er alle tøserne Han er jo en skøn og lækker mand!

Så nå.. Hvordan får jeg det lige bedre? Hvis jeg allerede har det skidt efter 5 timer, tør jeg slet ikke tænke på hvordan jeg får det resten af ugen. Det nytter ikke noget at sige til mig, at jeg bare skal tage mig sammen, for sådan fungerer det bare ikke med den slags jalousi. Og egentlig synes jeg det er flot, at det er første gang i vores forhold jeg mærker lidt til jalousien, for jeg var sygeligt jaloux før i tiden..

Snøft What to do? Føler mig total åndssvag!

Du skriver selv at han er der for at arbejde.. ikke for at kigge på piger, så hvis han er glad for sit job, så er det jo det han gør, har det ikke også regnet i dag, så render de jo rundt i regntøj og gummistøvler, og så er der altså ikke noget mindre charmerende når man er ædru end meget fulde piger/personer.. 

Jeg tror det er dine hormoner der går lidt amork og uanset om du havde haft det jaloux forhold før, så tror jeg det kunne have vist sig på samme måde.. man er bare ikke så skide rationel når man er gravid, spis lidt is, og skriv at du savner ham og om han gider ringe når han har tid, og så bed ham om at fortælle dig 3 ting som han elsker ved dig..  

Som du selv skriver - det er superflot at du kan klare det så godt! Så klap dig selv på skuldreren! Ja pyt med du har lidt negative og usikre følelser ligenu. Det er jo ikke sådan at du ikke godt ved at de vil gå over jo Så tag den med ro, og se om ikke din jalousi går over af sig selv om et par dage.

Frøken J. skriver:

Men det er jo også bare så dejligt at have sådan en skøn mand, at man er træt af han er væk, i stedet for man ånder lettet op. Og man ved jo godt, at gensynsglæden så bare er tyve gange større. Det er fedt!

Nemlig ! . Er bare glad for at det er i starten af min gravidetet og ikke i slutningen ..

Frøken J. skriver:

Ej ok. Han har kun været væk i fem timer, og jeg er allerede deprimeret! Min kæreste er på Skanderborg festival. Han er der godt nok ikke for at feste og drikke sig hammerlam, han er der for sit arbejdes skyld, og bor i telt i chefens baghave med kollegaerne. Og de må self. gerne hygge sig om aftenen, men da de skal arbejde hver dag, er der ikke lagt op til fest og ballade. Jeg ser ham først igen søndag aften, og vi har aldrig været adskilt så længe.

Jeg føler mig så åndssvag! Jeg havde det faktisk fint, da han tog afsted. Self. sådan lidt øv og trist, men helt ok. Men jeg kan bare mærke nu, at jeg allerede ikke har det så fint som jeg lige troede!

Jeg ved ikke hvad der gør mig depri, men jeg føler jeg har sådan en knude i maven og er bekymret. Dels er det self. savnet, for jeg elsker ham jo. Dels er det mine mor-tanker: "Er han nu ok, han kender jo ikke rigtig sine kolleger endnu, går det nu også", og dels er der en lille snert af jalousi.

Jalousien er SÅ tåbelig! Men det er ikke andet end 1½ år siden jeg døjede med meget voldsom jalousiproblemer, som smadrede mange af mine forhold. Gik også til psykolog for det. Men det gik faktisk over umiddelbart efter jeg mødte min kæreste, og det havde jeg aldrig troet! Jeg er aldrig jaloux mere, ikke en gang da han arbejdede tæt sammen med en anden pige i en helt måned, hvilket normalt ville gøre mig helt crazy. men han er så kærlig, omsorgsfuld og bekræftende, at jeg ALDRIG er i tvivl om, at det er MIG han vil have.

Så at jeg lige rammes af sådan en ondt-i-maven-og-lidt-jaloux fornemmelse nu har intet med ham at gøre, men med mig. Man har måske lidt ondt i selvtilliden som stor og tyk gravid. Selvom han siger jeg er smuk og lækker. Og tanken om jeg bare sidder herhjemme med min dobbelthage, imens han render rundt blandt smukke, lækre, fulde tøser. ØV!!! Jeg ved da godt, at han ikke kunne drømme om at lave noget snavs. Han er slet ikke typen. Han er så fantastisk, skøn, dejlig, tro og ja. Det ligger så langt fra hans verdenssyn at være utro. Men de tanker gør mig desværre ikke helt rolig alligevel. Det er ikke ham jeg ikke stoler på, det er alle tøserne Han er jo en skøn og lækker mand!

Så nå.. Hvordan får jeg det lige bedre? Hvis jeg allerede har det skidt efter 5 timer, tør jeg slet ikke tænke på hvordan jeg får det resten af ugen. Det nytter ikke noget at sige til mig, at jeg bare skal tage mig sammen, for sådan fungerer det bare ikke med den slags jalousi. Og egentlig synes jeg det er flot, at det er første gang i vores forhold jeg mærker lidt til jalousien, for jeg var sygeligt jaloux før i tiden..

Snøft What to do? Føler mig total åndssvag!

uuuh jeg kender det

Min kæreste er altid på skiferie (i ca 10 dage) omkring vores årsdag+min fødselsdag (dobbelt øv)

Jeg plejer altid at planlægge en masse hyggelige og egoistiske ting - se veninder, spise al den mad han ikke ka li (sushi osv) og se en masse tøsefilm han ikke gider se, og gerne ha nogle hyggeaftaler med veninder

de sidste par dage så har jeg helt vænnet mig til single-livet så man rigtig ka forkæle sig selv, men det er også super rart når han kommer hjem igen

Men selvfølgelig klarer du den

Frøken J. skriver:

Ej ok. Han har kun været væk i fem timer, og jeg er allerede deprimeret! Min kæreste er på Skanderborg festival. Han er der godt nok ikke for at feste og drikke sig hammerlam, han er der for sit arbejdes skyld, og bor i telt i chefens baghave med kollegaerne. Og de må self. gerne hygge sig om aftenen, men da de skal arbejde hver dag, er der ikke lagt op til fest og ballade. Jeg ser ham først igen søndag aften, og vi har aldrig været adskilt så længe.

Jeg føler mig så åndssvag! Jeg havde det faktisk fint, da han tog afsted. Self. sådan lidt øv og trist, men helt ok. Men jeg kan bare mærke nu, at jeg allerede ikke har det så fint som jeg lige troede!

Jeg ved ikke hvad der gør mig depri, men jeg føler jeg har sådan en knude i maven og er bekymret. Dels er det self. savnet, for jeg elsker ham jo. Dels er det mine mor-tanker: "Er han nu ok, han kender jo ikke rigtig sine kolleger endnu, går det nu også", og dels er der en lille snert af jalousi.

Jalousien er SÅ tåbelig! Men det er ikke andet end 1½ år siden jeg døjede med meget voldsom jalousiproblemer, som smadrede mange af mine forhold. Gik også til psykolog for det. Men det gik faktisk over umiddelbart efter jeg mødte min kæreste, og det havde jeg aldrig troet! Jeg er aldrig jaloux mere, ikke en gang da han arbejdede tæt sammen med en anden pige i en helt måned, hvilket normalt ville gøre mig helt crazy. men han er så kærlig, omsorgsfuld og bekræftende, at jeg ALDRIG er i tvivl om, at det er MIG han vil have.

Så at jeg lige rammes af sådan en ondt-i-maven-og-lidt-jaloux fornemmelse nu har intet med ham at gøre, men med mig. Man har måske lidt ondt i selvtilliden som stor og tyk gravid. Selvom han siger jeg er smuk og lækker. Og tanken om jeg bare sidder herhjemme med min dobbelthage, imens han render rundt blandt smukke, lækre, fulde tøser. ØV!!! Jeg ved da godt, at han ikke kunne drømme om at lave noget snavs. Han er slet ikke typen. Han er så fantastisk, skøn, dejlig, tro og ja. Det ligger så langt fra hans verdenssyn at være utro. Men de tanker gør mig desværre ikke helt rolig alligevel. Det er ikke ham jeg ikke stoler på, det er alle tøserne Han er jo en skøn og lækker mand!

Så nå.. Hvordan får jeg det lige bedre? Hvis jeg allerede har det skidt efter 5 timer, tør jeg slet ikke tænke på hvordan jeg får det resten af ugen. Det nytter ikke noget at sige til mig, at jeg bare skal tage mig sammen, for sådan fungerer det bare ikke med den slags jalousi. Og egentlig synes jeg det er flot, at det er første gang i vores forhold jeg mærker lidt til jalousien, for jeg var sygeligt jaloux før i tiden..

Snøft What to do? Føler mig total åndssvag!

Kender godt hvordan det er .. - Og man vil bare gerne virke "ligeglad" men man tænker så meget, selvom der ikke er nogle grund til det . - Min kæreste er igang med hans uddannelse, hvor han er væk i 6 uger afgangen, det hårdt ! Hvor af han kun er hjemme i weekenderne

- Men som nogle har sagt, den første dag er værest ! - Det godt at du skal de ting, de dage for det hjælper os på det, at man ikke er så dep.   - Og dagene ikke er så lange !

det skal nok gå det hele

N&J skriver:

Du skriver selv at han er der for at arbejde.. ikke for at kigge på piger, så hvis han er glad for sit job, så er det jo det han gør, har det ikke også regnet i dag, så render de jo rundt i regntøj og gummistøvler, og så er der altså ikke noget mindre charmerende når man er ædru end meget fulde piger/personer.. 

Jeg tror det er dine hormoner der går lidt amork og uanset om du havde haft det jaloux forhold før, så tror jeg det kunne have vist sig på samme måde.. man er bare ikke så skide rationel når man er gravid, spis lidt is, og skriv at du savner ham og om han gider ringe når han har tid, og så bed ham om at fortælle dig 3 ting som han elsker ved dig..  

Jamen du har helt ret. Især med hormonerne. Her i 3. trimester raser de ret meget og føler jeg har kronisk nedtur på Men jeg vil ikke lige skrive, når jeg allerede har skrevet en han ikke har svaret på endnu.. Fordi han skal ikke føle han ikke må hygge sig, og at der konstant er en kvinde der venter på telefonen  

mrs X skriver:

Som du selv skriver - det er superflot at du kan klare det så godt! Så klap dig selv på skuldreren! Ja pyt med du har lidt negative og usikre følelser ligenu. Det er jo ikke sådan at du ikke godt ved at de vil gå over jo Så tag den med ro, og se om ikke din jalousi går over af sig selv om et par dage.

Håber du har ret! Og så må jeg bare styre mig selv. I det mindste er det ikke så slemt som det var dengang jeg virkelig døjede med det. Der kunne jeg virkelig gå psykisk ned over intet! Godt han ikke kendte mig dengang  

Giraffen skriver:

uuuh jeg kender det

Min kæreste er altid på skiferie (i ca 10 dage) omkring vores årsdag+min fødselsdag (dobbelt øv)

Jeg plejer altid at planlægge en masse hyggelige og egoistiske ting - se veninder, spise al den mad han ikke ka li (sushi osv) og se en masse tøsefilm han ikke gider se, og gerne ha nogle hyggeaftaler med veninder

de sidste par dage så har jeg helt vænnet mig til single-livet så man rigtig ka forkæle sig selv, men det er også super rart når han kommer hjem igen

 

Men selvfølgelig klarer du den

Øv hvor er det et surt tidspunkt for jer!

Men jeg prøver at finde på noget. Nu har jeg planer her mandag-torsdag, så det er bare weekenden. Men vil også gerne være alene hjemme og hygge lidt, og især her i 3. trimester har jeg ikke så meget energi til at lave alt muligt vildt og farligt. Hehe Men der er nok altid noget babynoget jeg kan ordne. Og jeg er jo ikke helt alene, jeg har jo én indeni, som godt kan lide at sparke på mors blære!  

TR skriver:

Kender godt hvordan det er .. - Og man vil bare gerne virke "ligeglad" men man tænker så meget, selvom der ikke er nogle grund til det . - Min kæreste er igang med hans uddannelse, hvor han er væk i 6 uger afgangen, det hårdt ! Hvor af han kun er hjemme i weekenderne

 

- Men som nogle har sagt, den første dag er værest ! - Det godt at du skal de ting, de dage for det hjælper os på det, at man ikke er så dep.   - Og dagene ikke er så lange !

det skal nok gå det hele

Tak for opmuntringen  Kan godt forstå det er særlig hårdt for dig, så skal jeg ikke klage over en uge, for jeg ser ham da hver dag ellers! Men det er netop det. Man prøver at tænke på noget andet, være ligeglad og sige til sig selv man bare er åndssvag, men det virker bare ikke helt 

Jeg må bare lige have overstået de her første dage! Skal til sidste lægebesøg i morgen, så kan jeg da tænke på lægen siger jeg har taget for meget på i stedet. Hehe