Når kæresten ikke kan med ens børn

Ja jeg bliver nødt til at dele dette med jer... Ved ikke hvad jeg skal gøre mere...

Jeg har været sammen med min kæreste i 6 mdr. Han har ingen børn selv og er ikke selv vandt til børn.

I dag har han bedt om en pause da han har det SÅ svært med mine børn... Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... vi har dagen igennem snakket om det... vi har grint og vi har grædt...

Vi er begge SÅ kede af det... vi elsker virkelig hinanden... Men hvad fanden hjælper det når han ikke kan med mine børn... og det lyder bare SÅ negativt at sige det... Han er rigtig sød ved dem, men han har det svært med at de råber når de leger f.eks. og det gør børn jo bare, han har det svært med de ikke lytter når han siger noget og at de prøver hans grænser af.

På arbejdet har han en højere stilling og er vandt til at folk jo gør hvad han beder dem om...

Er SÅ bange for at dette forhold skal gå i stykker fordi han ikke kan med mine drenge.. hvad hulen skal vi gøre for at det bliver bedere/nemmere for ham at acceptere dem og skabe et forhold til dem?

Han er ked af han ikke har lyst til at lave noget med os f.eks. zoo, svømmehallen eller andre ture. Han ønsker virkelig det skal fungere men han har bare set sig irriteret på dem...

Ej er totalt grædefærdig ved slet ikke hvad jeg skal gøre.. troede virkelig bare at hvis man elskede en elskede man også børnene... Og jeg elsker jo også ham...

tror du skal indstille dig på det ikke bliver til noget, for det der som du beskriver ville jeg ikke kunne leve med

men træls med kærligheden

jamen i mine øjne giver han dem jo ikke en chance det er jo børn vi snakker om og ikke dukker der holder mund når man ønsker det, og det er klart i ikke har hans respekt når han kun er din kæreste og hvis han ikke må sige noget eller gør det...

ja er ked af du står sådan et sted men havde kun en ting i hovede hvis min fyr ikke kan med mit barn er det ud for min søn betyder alt.. og en fyr skal vide at når der er børn med i forholdet er det også dem der er med i pakken og ikke kun mor

håber i finder en løsning

june1987 skriver:

tror du skal indstille dig på det ikke bliver til noget, for det der som du beskriver ville jeg ikke kunne leve med

men træls med kærligheden

Jamen han ønsker jo så meget at han kan få et forhold til dem... han ønsker virkelig at kunne lide dem..!

Men hvad kan vi gøre når det bare ikke falder naturligt fra starten?

Har aldrig haft problemer med at nogle kunne lide mine børn og det er jo heller ikke sådan at han ikke kan lide dem eller noget det er bare SÅ svært for ham pludselig at stå med 2 børn og ikke ane hvad han skal gøre eller hvordan han skal forholde sig, sige og gøre..

Anonym skriver:

 

Ja jeg bliver nødt til at dele dette med jer... Ved ikke hvad jeg skal gøre mere...

Jeg har været sammen med min kæreste i 6 mdr. Han har ingen børn selv og er ikke selv vandt til børn.

I dag har han bedt om en pause da han har det SÅ svært med mine børn... Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... vi har dagen igennem snakket om det... vi har grint og vi har grædt...

Vi er begge SÅ kede af det... vi elsker virkelig hinanden... Men hvad fanden hjælper det når han ikke kan med mine børn... og det lyder bare SÅ negativt at sige det... Han er rigtig sød ved dem, men han har det svært med at de råber når de leger f.eks. og det gør børn jo bare, han har det svært med de ikke lytter når han siger noget og at de prøver hans grænser af.

På arbejdet har han en højere stilling og er vandt til at folk jo gør hvad han beder dem om...

Er SÅ bange for at dette forhold skal gå i stykker fordi han ikke kan med mine drenge.. hvad hulen skal vi gøre for at det bliver bedere/nemmere for ham at acceptere dem og skabe et forhold til dem?

Han er ked af han ikke har lyst til at lave noget med os f.eks. zoo, svømmehallen eller andre ture. Han ønsker virkelig det skal fungere men han har bare set sig irriteret på dem...

Ej er totalt grædefærdig ved slet ikke hvad jeg skal gøre.. troede virkelig bare at hvis man elskede en elskede man også børnene... Og jeg elsker jo også ham...

Hvor gamle er dine drenge??

Anonym skriver:

Jamen han ønsker jo så meget at han kan få et forhold til dem... han ønsker virkelig at kunne lide dem..!

Men hvad kan vi gøre når det bare ikke falder naturligt fra starten?

Har aldrig haft problemer med at nogle kunne lide mine børn og det er jo heller ikke sådan at han ikke kan lide dem eller noget det er bare SÅ svært for ham pludselig at stå med 2 børn og ikke ane hvad han skal gøre eller hvordan han skal forholde sig, sige og gøre..

altså enten kan man med børn eller også kan man ikke  

fordi de ting du siger får min klokke til at ringe, tror ikke man kan lærer det for så havde han nok lært det

B&J skriver:

jamen i mine øjne giver han dem jo ikke en chance det er jo børn vi snakker om og ikke dukker der holder mund når man ønsker det, og det er klart i ikke har hans respekt når han kun er din kæreste og hvis han ikke må sige noget eller gør det...

ja er ked af du står sådan et sted men havde kun en ting i hovede hvis min fyr ikke kan med mit barn er det ud for min søn betyder alt.. og en fyr skal vide at når der er børn med i forholdet er det også dem der er med i pakken og ikke kun mor

håber i finder en løsning

Jamen kan ikke forklare det.. igen det lyder mega negativt jo... men det er jo slet ikke sådan.. det er bare som om han ikke ved hvad han skal... Og kan også godt se det er svært når man SLET ikke er vandt til børn overhovedet..

Og det er jo heller ikke som om jeg vælger ham frem for børnene slet slet ikke kunne jeg ALDRIG drømme om... men vil jo ikke miste ham... Vil jo bare gerne at han lærer at håndtere dem..! Giver det mening..

Han VIL jo gerne kunne med dem.. Men det er ligesom om at han har bare set sig irriteret nu og har svært ved at ligge det til siden og starte på en frisk...

Børnene elsker ham.. de synes han er helt fantastisk.. men så snart de er "på tværs" så går han helt i baglås..

Mor-til-asta-09 skriver:

Hvor gamle er dine drenge??

4 og 6...

Han siger det er svært for ham fordi de er så store.. at det havde været nemmere hvis han var kommet ind tidligere i deres liv.

Anonym skriver:

Jamen kan ikke forklare det.. igen det lyder mega negativt jo... men det er jo slet ikke sådan.. det er bare som om han ikke ved hvad han skal... Og kan også godt se det er svært når man SLET ikke er vandt til børn overhovedet..

Og det er jo heller ikke som om jeg vælger ham frem for børnene slet slet ikke kunne jeg ALDRIG drømme om... men vil jo ikke miste ham... Vil jo bare gerne at han lærer at håndtere dem..! Giver det mening..

Han VIL jo gerne kunne med dem.. Men det er ligesom om at han har bare set sig irriteret nu og har svært ved at ligge det til siden og starte på en frisk...

Børnene elsker ham.. de synes han er helt fantastisk.. men så snart de er "på tværs" så går han helt i baglås..

Jamen hvad med han fik en snak med hans mor hvordan han var som lille så han kan få et indblik om at sådan er børn altså

og forstår ikke hvorfor han ikke vil have dem med i svømmehal og zoo det må da virkelig vække kærlighed og opmærksomhed og hygge

At han siger at han ikke kan sammen med børn, er jo det samme som at sige at han ikke kan/vil være sammen med dig.

Det er da en stor mundfuld at blive kastet ind i et forhold med børn, men det er jo nu engang sådan det forholder sig, og så må han jo vælge det til eller fra.

Det er da synd for dig og dine børn hvis han vælger jer fra, men sådan må det jo desværre være, hvis han ikke har lyst til at være en familie endnu.