Et bedre Danmark - Der skal ske noget nu!

Preghiera skriver:

Jeg har netop læst dine svar til de andre brugere, hvor du uddyber din "vision".

Jeg er stadig ikke afklaret med din relation til dette billede af folkeskolen. Er det egne erfaringer fra du selv var elev? Eller har du arbejdet på en skole?

Jeg spørger fordi det ville hjælpe mig rigtig meget i forhold til hele dette projekt, du har sat i gang.

Hvis du vil gå dybere ind i emnet og problematikken, kan du se de links, jeg netop har lagt ind i tråden(ovenfor)!

CamillaT89 skriver:

Vores samfund er bygget op på de værdier, vi lærer vores børn - vi har det selv fra vores forældre, som har det fra deres forældre, som igen har det fra den tidligere "stamme". Disse værdier æder mennesker op indefra - bogstaveligt talt! For at ændre på disse skadelige holdninger(som fører til angst, depressioner, mindreværdskomplekser, mobning, stress og andre psykiske og fysiske "sygdomme" - for det er efterhånden bevist, at psyken påvirker kroppen, og et usundt sind sætter sig i form af sygdomme deri) bliver der nødt til at ske noget nyt. Ja, det kan godt være, at folkeskolerne i dag underviser i de såkaldte "blødere" værdier, men der skal meget mere til! Vi skal have vist eksempler og få det udført i praksis - og det er ikke tilfældet nu, hvilket er synligt for dem, der kigger efter.

Jeg forstår dig mindre og mindre. Vi lever i den grad i en pluralistisk tidsalder, hvor værdier, holdninger, livsindhold og - valg er langt bredere og mere varierede end førhen. Meget få værdier er indiskutable og hellige - det er et af de allermest karakteristiske træk ved den verden, vi lever i i dag. For 100 år siden passede din karakteristik glimrende - statiske værdier, som nedarvedes fra generation til generation. Eksistentielle problemer som dødelig sygdom, barnløshed eller usle levevilkår skyldtes Gud eller skæbnen, og det måtte man forlige sig med. Man havde sin plads i tilværelsen og havde slet ikke samme sociale mobilitet som nu - præstens søn blev præst, bondens søn blev bonde osv.

Stort set alt ligger åbent nu. Mine værdier går ikke nødvendigvis i arv til mine børn. De kan selv vælge religion, politisk observans, uddannelse, familiestruktur osv. osv. osv. - aldrig har livet været et større tag-selv-bord end nu. Og NETOP det gør de unge, der er så privilegerede at kunne vælge så frit, rodløse og frustrerede. Der er IKKE nogen, der forærer dem de eviggyldige sandheder og værdier - vi opfordrer dem til at tænke selv, vælge selv, finde svarene selv. Det er positivt, fordi det giver individet den højtbesungne, personlige frihed - og det er angstprovokerende og usikkert med denne afgrund af frihed.

Jeg kan SLET ikke genkende det billede, du giver af vores liv med værdier, der går i arv - og jeg kan faktisk ikke finde hoved og hale i, hvad du mener med henholdsvis værdier og holdninger - førstnævnte "æder mennesker op indefra" - sidstnævnte er "skadelige" - jamen, hvad er det for nogle værdier, du tager så voldsomt afstand fra, og hvorfor opfatter du dem som så statiske og tilsyneladende umulige at frigøre sig fra, når de nu aldrig har været mere relative, og når det nu aldrig har stået den enkelte mere frit for at vælge sit eget værdisæt og sin egen livsagenda?

CamillaT89 skriver:

 men at skabe en "ny" tid, hvor folk kan fjerne sig fra diverse fordomme om blandt andet sex(mange kvinder har fået indprentet, at de ikke må nyde sex - at det er forkert. De ser det i stedet som en "pligt" i et forhold. De må ikke tale om det, og Gud forbyde at man har nogle frække fantasier. Dette kan støde nogle mennesker - og hvor har de mon det fra? Er det ikke en ganske naturlig proces?), penge(Det er "forkert" at have mange penge og bruge dem - vi skal helst spare op til svære tider, og når de svære tider kommer, må vi stadig ikke bruge dem, for vi kunne jo komme til at mangle dem), magt(Det er godt at have magt - det skaber status. Selv om man bliver nødt til at træde folk over tæerne, er det nødvendigt for at blive accepteret. Dette problem ses eksempelvis også hos mennesker med behov for at kontrollere), følelser (Igen: Det betyder, at man er svag, hvis man viser følelser. Folk vil se ned på dig. Det er bedre at gemme dem væk i stedet for at være sårbar og åben over for en situation). Og der er mange mange andre eksempler at komme med. Det betyder ikke, at alle mennesker nødvendigvis har alle disse fordomme - og de kan være svære at få øje på, men de nævnte ting begrænser mennesker over hele kloden utroligt meget! Det er sådanne synspunkter, der skal manes i jorden - og det sker ikke gennem debat, men gennem praktisk udførelse - ved at ransage sig selv for disse ting, så andre ikke ubevidst bliver påvirket af det - der er lang vej endnu, til vi når dette stadie, men jeg tror på, at nøglen ligger i folkeskolerne og lærernes håndtering af konflikter - både personlige og socialt. Dette vil (tror jeg) føre til, at den næste generation ikke fører ubevidste skavanker videre til deres børn, og på den måde vil alle være klar over, at det er OK at være, som man har lyst til at være. Det vil medvirke til, at vi alle bliver "lige", så at sige. Det vil føre til større omsorg for sine medmennesker og skabe mennesker, som ikke har de problemer med f.eks. stress, fordi de har lært at mærke sig selv og sine grænser, så det vil blive opdaget i tide - altså vil de ikke undertrykke deres følelser og behov og vil være mere frie mennesker.  

Også her er jeg fuldstændigt uforstående. Eksemplet om kvinder og sex lyder for det første som noget fra min mors eller mormors ungdom. Det interessante er, at de unge piger og kvinder i dag i høj grad frustreres over den modsatte problemstilling: De føler et forventningspres om, at de skal være kinky og eksperimenterende og meget seksuelt begærlige. Hurra for ligestilling og for kvinders ret til at være seksuelle væsener!! - men bagsiden af medaljen er, at vi i vores begejstring over vores frisind har gjort det til noget nærmest suspekt ikke at være konstant optaget af sex og måske endda være lidt bornert - skam få den, der sværger til missionærstillingen og et hr. og fru Danmark-sexliv!

Her har DU sat DIT personlige værdisæt ind som det "korrekte": I din iver efter at "tillade" kvinder at føle begær - en tilladelse, jeg altså opfatter som en selvfølgelighed i dag - tramper du uforvarende på de "kedelige" piger, der helt afgjort vil føle sig forkerte, hvis DIN værdi sætter dagsordenen, fx i undervisningsregi. Præcis dette er min udfordring, når jeg har seksualundervisning med de store elever: I al min iver efter at være ikke-fordømmende over for diverse seksuelle varianter og præferencer, skal jeg passe ufatteligt godt på ikke at fremstille det, som om swingerklubber, trekanter, S/M osv. er obligatorisk "pensum" i den enkeltes seksuelle udvikling. Onani er godt, ikke noget skamfuldt, helt normalt osv. osv. - men Tobias fra 9. a må ikke føle, han er fuldstændigt forkert og unormal, fordi han IKKE river den af tre gange dagligt og IKKE bryder sig om porno.

For mig at se har du udvalgt DINE personlige værdier som de "rigtige" - mht. økonomi, så er det da i højere grad ham, der holder på pengene og sparer op, der adskiller sig fra flertallet i vores forbrugs- og gældskultur. Vi tager rentefri lån og forbrugslån for at leve i luksus her og nu, og alle mennesker har ret til et fedt køkken - det er "gnieren", der passer på pengene, og som beholder sit gamle TV fremfor at købe en fladskærm, som er aparte.

Magt som noget indiskutabelt positivt - inklusive retten til at træde folk over tæerne - HVOR ser du dén lære formidlet i folkeskolen? Mener du, at folkeskolelærere - en faggruppe uden den store status og, helt generelt, bløde pladderhumanister - giver eleverne indtryk af, at spidse albuer og lidt kynisme er vejen frem i verden?

Jeg er nødt til at sige, at jeg synes, dine tanker virker flyvske og dine observationer ikke udpræget tidstypiske.

Mor og meget mere skriver:

Også her er jeg fuldstændigt uforstående. Eksemplet om kvinder og sex lyder for det første som noget fra min mors eller mormors ungdom. Det interessante er, at de unge piger og kvinder i dag i høj grad frustreres over den modsatte problemstilling: De føler et forventningspres om, at de skal være kinky og eksperimenterende og meget seksuelt begærlige. Hurra for ligestilling og for kvinders ret til at være seksuelle væsener!! - men bagsiden af medaljen er, at vi i vores begejstring over vores frisind har gjort det til noget nærmest suspekt ikke at være konstant optaget af sex og måske endda være lidt bornert - skam få den, der sværger til missionærstillingen og et hr. og fru Danmark-sexliv!

Her har DU sat DIT personlige værdisæt ind som det "korrekte": I din iver efter at "tillade" kvinder at føle begær - en tilladelse, jeg altså opfatter som en selvfølgelighed i dag - tramper du uforvarende på de "kedelige" piger, der helt afgjort vil føle sig forkerte, hvis DIN værdi sætter dagsordenen, fx i undervisningsregi. Præcis dette er min udfordring, når jeg har seksualundervisning med de store elever: I al min iver efter at være ikke-fordømmende over for diverse seksuelle varianter og præferencer, skal jeg passe ufatteligt godt på ikke at fremstille det, som om swingerklubber, trekanter, S/M osv. er obligatorisk "pensum" i den enkeltes seksuelle udvikling. Onani er godt, ikke noget skamfuldt, helt normalt osv. osv. - men Tobias fra 9. a må ikke føle, han er fuldstændigt forkert og unormal, fordi han IKKE river den af tre gange dagligt og IKKE bryder sig om porno.

For mig at se har du udvalgt DINE personlige værdier som de "rigtige" - mht. økonomi, så er det da i højere grad ham, der holder på pengene og sparer op, der adskiller sig fra flertallet i vores forbrugs- og gældskultur. Vi tager rentefri lån og forbrugslån for at leve i luksus her og nu, og alle mennesker har ret til et fedt køkken - det er "gnieren", der passer på pengene, og som beholder sit gamle TV fremfor at købe en fladskærm, som er aparte.

Magt som noget indiskutabelt positivt - inklusive retten til at træde folk over tæerne - HVOR ser du dén lære formidlet i folkeskolen? Mener du, at folkeskolelærere - en faggruppe uden den store status og, helt generelt, bløde pladderhumanister - giver eleverne indtryk af, at spidse albuer og lidt kynisme er vejen frem i verden?

Jeg er nødt til at sige, at jeg synes, dine tanker virker flyvske og dine observationer ikke udpræget tidstypiske.

Preghiera skriver:

-Jeg ville nu aldrig opfordre lærere til at "melde klart ud" overfor deres elever ang. deres personlige ståsted. For det første vedrører det ganske enkelt ikke eleverne og for det andet er det frarådet på seminarierne. Lærere og lærerstuderende skal kunne forholde sig neutralt til de aktuelle emner i klasserummet af de årsager at eleverne bruger identifikation til sine egne meningspunkter. Altså: Hvis en elev ikke kan udstå sin dansklærer, og dansklæreren taler for et eller andet politisk emne, så skal der ikke meget til at eleven bevæger sig i modsatte retning på baggrund af personlige grunde (eleven er ikke nødvendigvis i stand til at kunne skælne mellem de to ting). Eller omvendt: En vellidt lærer kan nemt inspirere eleverne til at "følge trop" i sine politiske sager og standpunkter.

Det må en lærer aldrig udnytte. Som du selv siger, skal læreren altid forholde sig objektivt til emnerne og desuden overholde de formålsparagraffer der indbyder til debat og diskussion i henhold til elevernes personlighedsdannelse. Det hele skal gå op i en højere enhed og denne er obligatorisk: respekt og ligeværd. Det er disse værdier TS tilsyneladende ikke genkender i sit forhold til folkeskolen. Det er bekymrende.

Det kan godt ske det er den holdning på dit lærerseminarium, men det er ikke det vi har fået at vide på mit for 2 år siden da vi havde KLM, vi diskuterede netop denne problemstilling, da vores underviser, samt flere i klassen er meget politiske aktive i hver deres ender af skalaen. 

Vi snakkede om at man i 70'erne ikke måtte sige noget om ens politiske ståsted, men at dette vendte i 80'erne, samt at i dag var det alment anerkendt at man fortalte hvor man stod politisk, så diskuterede vi om dette var okey - jeg har haft en lærer i samf. af den gamle skole som aldrig fortalte det, og kort gik vores diskussion ud på at hvis man fx. er homoseksuel (som vores underviser var) eller meget religiøst, eller politisk aktiv, så vil det altid skinne igennem på en eller anden måde (vores habitus er tros alt så stor en del af os selv og idet vi anvender os selv i undervisning vil dette ikke kunne undgås) derfor er det bedre at melde klart ud hvor man eksempelvis står politisk, så ingen er i tvivl og derved også ved hvad de har og forholde sig til, MEN det betyder ikke at man ikke skal undervise objektivt og lære eleverne at forholde sig kritisk til alt - men blot det at du ikke kan skjule hvem du er, men selvfølgelig snakker vi heller ikke at man nødvendigvis skal fortælle i dansk hvilken fløj man tilhører, men i de situationer hvor det er relevant, som samf., kristendom osv. men jeg må indrømme at jeg faktisk ændrede mit standpunkt efter vores diskussion, det hjalp så også at min underviser var med til at skrive undervisningsbeskrivelsen til KLM faget og har været med til formuleringer og udgivelser af netop forskolens forandring indenfor det kristne/demokratiske i skolen.

Men måske der bare er forskellige opfattelser fra seminarium til seminarium - det skal jeg ikke kunne sige, men jeg ved hvad jeg gør den dag jeg skal ud og undervise i samfundsfag.  

CamillaT89 skriver:

Nej, jeg vil ikke kalde det at vende tilbage til "gammel" tid, men at skabe en "ny" tid, hvor folk kan fjerne sig fra diverse fordomme om blandt andet sex(mange kvinder har fået indprentet, at de ikke må nyde sex - at det er forkert. De ser det i stedet som en "pligt" i et forhold. De må ikke tale om det, og Gud forbyde at man har nogle frække fantasier. Dette kan støde nogle mennesker - og hvor har de mon det fra? Er det ikke en ganske naturlig proces?), penge(Det er "forkert" at have mange penge og bruge dem - vi skal helst spare op til svære tider, og når de svære tider kommer, må vi stadig ikke bruge dem, for vi kunne jo komme til at mangle dem), magt(Det er godt at have magt - det skaber status. Selv om man bliver nødt til at træde folk over tæerne, er det nødvendigt for at blive accepteret. Dette problem ses eksempelvis også hos mennesker med behov for at kontrollere), følelser (Igen: Det betyder, at man er svag, hvis man viser følelser. Folk vil se ned på dig. Det er bedre at gemme dem væk i stedet for at være sårbar og åben over for en situation). Og der er mange mange andre eksempler at komme med. Det betyder ikke, at alle mennesker nødvendigvis har alle disse fordomme - og de kan være svære at få øje på, men de nævnte ting begrænser mennesker over hele kloden utroligt meget! Det er sådanne synspunkter, der skal manes i jorden - og det sker ikke gennem debat, men gennem praktisk udførelse - ved at ransage sig selv for disse ting, så andre ikke ubevidst bliver påvirket af det - der er lang vej endnu, til vi når dette stadie, men jeg tror på, at nøglen ligger i folkeskolerne og lærernes håndtering af konflikter - både personlige og socialt. Dette vil (tror jeg) føre til, at den næste generation ikke fører ubevidste skavanker videre til deres børn, og på den måde vil alle være klar over, at det er OK at være, som man har lyst til at være. Det vil medvirke til, at vi alle bliver "lige", så at sige. Det vil føre til større omsorg for sine medmennesker og skabe mennesker, som ikke har de problemer med f.eks. stress, fordi de har lært at mærke sig selv og sine grænser, så det vil blive opdaget i tide - altså vil de ikke undertrykke deres følelser og behov og vil være mere frie mennesker.  

Jeg tror simpelthen jeg er så uenig som jeg kan være,. jeg kan slet ikke nikke genkendende til noget af det du skriver, det med ikke at bruge penge når det er svære tider - øhh det er så stik imod alt økonomisk stategi, der skal der netop anvendes penge for at sætte gang i det økonomiske kredsløb. Og mht til kvinder så snakker vi jo ikke om kvinder i det forige århundrede, men nu og der forstår jeg slet ikke din sammenligning. 

Derudover så har folkeskolen helt klart en rolle i dannelsesprocessen, men opdragelsen er altså forældrenes opgave eller skal forældrenes ansvar helt ignoreres i denne sammenhæng.

Mht. selvværd, så ligger størstedelen af påvirkningen altså igen hos forældrene - idet grundlaget for selvværdet og "jeg'et" allerede formes i barnets første år, har folkeskolen og vi som samfund også et ansvar - ja selvfølgelig har vi det, men folkeskolen skal heller ikke ind og overtage forældrenes ansvar på dette område. 

Mor og meget mere skriver:

Også her er jeg fuldstændigt uforstående. Eksemplet om kvinder og sex lyder for det første som noget fra min mors eller mormors ungdom. Det interessante er, at de unge piger og kvinder i dag i høj grad frustreres over den modsatte problemstilling: De føler et forventningspres om, at de skal være kinky og eksperimenterende og meget seksuelt begærlige. Hurra for ligestilling og for kvinders ret til at være seksuelle væsener!! - men bagsiden af medaljen er, at vi i vores begejstring over vores frisind har gjort det til noget nærmest suspekt ikke at være konstant optaget af sex og måske endda være lidt bornert - skam få den, der sværger til missionærstillingen og et hr. og fru Danmark-sexliv!

Her har DU sat DIT personlige værdisæt ind som det "korrekte": I din iver efter at "tillade" kvinder at føle begær - en tilladelse, jeg altså opfatter som en selvfølgelighed i dag - tramper du uforvarende på de "kedelige" piger, der helt afgjort vil føle sig forkerte, hvis DIN værdi sætter dagsordenen, fx i undervisningsregi. Præcis dette er min udfordring, når jeg har seksualundervisning med de store elever: I al min iver efter at være ikke-fordømmende over for diverse seksuelle varianter og præferencer, skal jeg passe ufatteligt godt på ikke at fremstille det, som om swingerklubber, trekanter, S/M osv. er obligatorisk "pensum" i den enkeltes seksuelle udvikling. Onani er godt, ikke noget skamfuldt, helt normalt osv. osv. - men Tobias fra 9. a må ikke føle, han er fuldstændigt forkert og unormal, fordi han IKKE river den af tre gange dagligt og IKKE bryder sig om porno.

For mig at se har du udvalgt DINE personlige værdier som de "rigtige" - mht. økonomi, så er det da i højere grad ham, der holder på pengene og sparer op, der adskiller sig fra flertallet i vores forbrugs- og gældskultur. Vi tager rentefri lån og forbrugslån for at leve i luksus her og nu, og alle mennesker har ret til et fedt køkken - det er "gnieren", der passer på pengene, og som beholder sit gamle TV fremfor at købe en fladskærm, som er aparte.

Magt som noget indiskutabelt positivt - inklusive retten til at træde folk over tæerne - HVOR ser du dén lære formidlet i folkeskolen? Mener du, at folkeskolelærere - en faggruppe uden den store status og, helt generelt, bløde pladderhumanister - giver eleverne indtryk af, at spidse albuer og lidt kynisme er vejen frem i verden?

Jeg er nødt til at sige, at jeg synes, dine tanker virker flyvske og dine observationer ikke udpræget tidstypiske.

Endnu en gang bliver jeg misforstået. Dette er ikke noget, vi lærer i folkeskolerne, men noget, vi lærer fra samfundet. Kig dig omkring. Der er RIGTIG mange mennesker, der ikke er fri for fordomme og gamle normer - Og disse mennesker påvirker børnene, så de selv i mere eller mindre grad for samme opfattelse - Ubevidst! Min holdning her er ikke en kritik af folkeskolerne som sådan, men en stor kritik af det samfund, som vi har fået bygget op! Jeg siger dig, du vil blive forbløffet, hvis du gider at se den dokumentar, jeg har lagt ind her i tråden! Det er så tydeligt, at vores verden ikke fungerer, så længe vi deler den op i "mit" og "dit" i stedet for at være fælles om al ansvar og alle ting. For christs sake - børn og voksne dør lige nu i Afrika af TØRST!! Vand er en basal ting, en nødvendighed, men vores og samfundets grådighed gør, at der ikke er nok vand til at slukke alles tørst! Jeg siger dig, der ER vand nok - der ER ressourcer nok til at mætte alle på kloden, hvis der blot skete en ændring i det såkaldte systemet. Det er store sager, og jeg kan godt forstå, at du har svært ved at finde hoved og hale i alt dette. Du er nemlig også opvokset til at have denne indstilling. De psykiske nævnte ting her er ikke svære at få øje på! Hvor vil du finde løsningen for mobning? Stress? Depressioner? Angst? Mindreværdskomplekser? - og i så fald, HVAD har skabt det, tror du? For det eksisterer i stor stil, og det tror jeg ikke, du kan benægte. JA, der sker utroligt store fremskridt i folkeskolerne og i vores værdier i dag, men det er bare ikke NOK! Det er ikke ændring nok til at redde vores fremtid her på planeten. Det er ikke nok til at undgå de psykiske og fysiske lidelser over hele kloden. 

En ting er at undervise i og intellektualisere værdierne, men at føre dem ud i livet, kræver handling. Denne handling ses ikke - jo, udadtil, men nu skal du regne med, at små ubevidste mønstre er svære at få øje på - men dette betyder ikke, at det ikke ubevidst går hen og påvirker vores børn. Dette bringer mig tilbage på det forhenværende indlæg, hvor du siger, at de værdier, som er "forældede" og "glemt" ikke længere eksisterer. Måske ikke udadtil, men come on.. Hvor mange mennesker søger ikke konstant andres anerkendelse? Hvorfor tør mange mennesker ikke at sige sin ærlige mening, hvis den strider imod flertallets? Samfundet har det med, at der kun er én regel, og den skal alle følge, for ellers fungerer dette samfundet ikke! 

Kan du så igen se(når du nævner unge, der har det dårligt med at være for "kedelige" seksuelt stillede), at de higer efter anerkendelse og accept? Ellers ville de jo selvsagt ikke føle sig "forkerte". Min pointe er ikke, at man nødvendigvis skal "bruse" frem i seksualiteten, men at man godt kunne bruge noget lærdom om eksempelvis seksualitet og kærlighed. Disse to ting bliver aldrig forenet! Seksualiteten kunne beskrives som to menneskers energier, der bliver draget mod hinanden - dette er ikke noget, man skal føle frygt for. Det er ikke noget, man skal manipulere for at få, ikke noget, man skal snyde sig til. Man skal bare OPLEVE det. Så er det ligegyldigt at man gør det fra den ene eller den anden stilling, men det er vigtigt at pointere, at det er KÆRLIGHED og energier, der skaber situationen - ikke status eller magt! Denne ene ting, ville ændre utroligt meget af det, vi ser i dag.

Det du siger med at "mine" værdier er de "rigtige", tyder igen på misforståelse, for hvad er "rigtigt", og hvad er "forkert"? 

De værdier, jeg nævner er de rigtige i forhold til, hvordan vi gerne vil se verden udvikle sig. Og nej, det handler ikke om regler og politikker, men om den medfødte forståelse, nysgerrighed og kærlighed, vi alle fødes med, men som forsvinder op gennem voksenårene!

Anyways, jeg synes virkelig, du skal give dig selv til at se den dokumentar, for den forklarer alt dette ganske tydeligt. Det er ikke til at tage fejl af! Måske er min måde at formulere mig på ikke letforståelig for de fleste!

N&J skriver:

Jeg tror simpelthen jeg er så uenig som jeg kan være,. jeg kan slet ikke nikke genkendende til noget af det du skriver, det med ikke at bruge penge når det er svære tider - øhh det er så stik imod alt økonomisk stategi, der skal der netop anvendes penge for at sætte gang i det økonomiske kredsløb. Og mht til kvinder så snakker vi jo ikke om kvinder i det forige århundrede, men nu og der forstår jeg slet ikke din sammenligning. 

Derudover så har folkeskolen helt klart en rolle i dannelsesprocessen, men opdragelsen er altså forældrenes opgave eller skal forældrenes ansvar helt ignoreres i denne sammenhæng.

Mht. selvværd, så ligger størstedelen af påvirkningen altså igen hos forældrene - idet grundlaget for selvværdet og "jeg'et" allerede formes i barnets første år, har folkeskolen og vi som samfund også et ansvar - ja selvfølgelig har vi det, men folkeskolen skal heller ikke ind og overtage forældrenes ansvar på dette område. 

YES, så kommer vi ind på noget af det rigtige! Mht. forældrene og barnets dårlige selvværd, hvorfor tror du så, det er sådan?

Kunne det tænkes, at forældrene præger deres børn - ubevidst - til at blive som dem selv. Hvis forældrene fornægter, afviser eller ignorerer nogle af barnets følelser, som f.eks vrede eller ked-af-det-hed, får barnet så ikke problemer senere hen? Kan det være dette, der er med til at skabe problemerne? 

Men NU kommer vi så til dilemmaet: Når forældrene selv har disse konflikter i sig selv, og giver dem videre til børnene, hvordan kan problematikken så løses? 

Hvis de ikke bliver løst, går de igen i arv til den næste generation, og hvor meget længere er vi så kommet? Det er skruen uden ende. 

Som jeg har nævnt tidligere, forværres eller forstærkes, om du vil, disse konflikter af den resterende befolkning, som har samme tendens, så hvorfor ikke stoppe denne ødelæggende virkning allerede i de unge år? Hvorfor ikke forsøge at forhindre flere misforståelser og sårede følelser? 

Jeg forstår jer, når I siger, at folkeskolerne allerede gør en stor indsats, men så falder den igen tilbage på, at børnene ser dobbeltmorale.

Eksempelvis: Forældrene fortæller barnet, at de elsker det ubetinget, men barnets glæde, spontanitet og begejstring er flere gange blevet destrueret af et par frygtsomme forældre. Dette kan selvfølgelig aldrig helt undgås, men det kan begrænses i et vidt omfang ved at acceptere barnet og dets handlinger, som de er uden frygt - denne handling kræver en kæmpe stor portion selvindsigt. En selvindsigt som først kommer efter "hårdt"(eller som jeg selv ser det, berigende) arbejde med sig selv. Før denne selvindsigt finder sted, vil forældre verden over give deres børn deres egne "indstillinger" i bogstaveligste forstand med i rygsækken som deres egne erfaringer - hvilket det ikke i virkeligheden er - det er forældrenes!

Problemet med dette emne er, at det kræver dyb forståelse og et stort engagement at sætte sig ind i. For at forstå det, skal man gå ind i det helhjertet og være klar til at se sine egne skygger. Det er helt naturligt i dette samfund, som vi har bygget op, at det er besværligt og hårdt at gøre. Men det er ikke desto mindre nødvendigt for, at vi kan få den verden, vi drømmer om!

Jeg har nu set dokumentaren og derudover læst om Zeitgeist, primært på bevægelsens danske hjemmeside. Der er jo tale om en vision om at revolutionere hele verdenssamfundet og ændre radikalt på vores verdensorden. Min personlige holdning til projektet er egentlig underordnet - helt generelt har jeg en temmelig stor skepsis i forhold til det mulige i at ændre så gennemgribende på verdensordenen. Det må i hvert fald stå klart, at vi taler MANGE generationer frem i tiden, før visionen blot tilnærmelsesvis kan blive virkelighed.

At der er noget galt i verden kan mange blive enige om. Men for mig at se er der et kvantespring fra ideologier om en ny verdensorden og til dine tanker om en ændring af folkeskolen. Hvis dine idealer er synonyme med Zeitgeists, så kan jeg godt forstå, du ikke finder, hvad du ønsker, i den danske folkeskole - det finder du næppe noget sted i verden af i dag.

Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvad koblingen er mellem Zeitgeist-ideologierne og dine formulerede ønsker for en ændring af folkeskolen. Hvis din egentlige agenda er synonym med Zeitgeists visioner, så er dine beskrivelser af, hvad folkeskolen skal bevæge sig hen imod, jo betydningsløse og bitte-bittesmå krusninger i vandet, som ikke vil have noget, der blot minder om den ønskede effekt. Du taler om jordnære fænomener som mobning og intolerance - Zeitgeist vil ændre den monetære verdensorden, opfatter lande som kunstige fænomener osv. osv.

Jeg kan se to muligheder: Enten deler du blot Zeitgeists kritik af visse urimelige forhold i verden af i dag, men ikke deres visioner for fremtiden og den nye verden, og i så fald virker dine links mere forvirrende end forklarende.

Eller også er du Zeitgeist-tilhænger, og i så fald mener jeg oprigtigt, at du tilslører dine egentlige hensigter i dit oplæg til underskriftsindsamlingen, som blot forholder sig lidt diffust til forskellige, ret jordnære problematikker i folkeskolen og i Danmark og slet ikke omtaler det egentlige "projekt" om at ændre radikalt på hele verden.

Under alle omstændigheder kan jeg ikke følge med og ikke finde kernen i dit budskab. Den danske folkeskole og dine ønsker for den er jo en lillebitte, lavpraktisk "ting" i forhold til en gennemgribende ændring af verdenssamfundet. Og det er nok her, diskussionen er vanskelig, fordi du bevæger dig fra det lavpraktiske til de virkeligt høje luftlag uden at gøre det klart, om det er verdensordenen eller den danske folkeskole, du vil ændre radikalt - og så i øvrigt også, fordi det, du efterlyser i folkeskolen, efter manges mening allerede findes der.

CamillaT89 skriver:

YES, så kommer vi ind på noget af det rigtige! Mht. forældrene og barnets dårlige selvværd, hvorfor tror du så, det er sådan?

Kunne det tænkes, at forældrene præger deres børn - ubevidst - til at blive som dem selv. Hvis forældrene fornægter, afviser eller ignorerer nogle af barnets følelser, som f.eks vrede eller ked-af-det-hed, får barnet så ikke problemer senere hen? Kan det være dette, der er med til at skabe problemerne? 

Men NU kommer vi så til dilemmaet: Når forældrene selv har disse konflikter i sig selv, og giver dem videre til børnene, hvordan kan problematikken så løses? 

Hvis de ikke bliver løst, går de igen i arv til den næste generation, og hvor meget længere er vi så kommet? Det er skruen uden ende. 

Som jeg har nævnt tidligere, forværres eller forstærkes, om du vil, disse konflikter af den resterende befolkning, som har samme tendens, så hvorfor ikke stoppe denne ødelæggende virkning allerede i de unge år? Hvorfor ikke forsøge at forhindre flere misforståelser og sårede følelser? 

Jeg forstår jer, når I siger, at folkeskolerne allerede gør en stor indsats, men så falder den igen tilbage på, at børnene ser dobbeltmorale.

Eksempelvis: Forældrene fortæller barnet, at de elsker det ubetinget, men barnets glæde, spontanitet og begejstring er flere gange blevet destrueret af et par frygtsomme forældre. Dette kan selvfølgelig aldrig helt undgås, men det kan begrænses i et vidt omfang ved at acceptere barnet og dets handlinger, som de er uden frygt - denne handling kræver en kæmpe stor portion selvindsigt. En selvindsigt som først kommer efter "hårdt"(eller som jeg selv ser det, berigende) arbejde med sig selv. Før denne selvindsigt finder sted, vil forældre verden over give deres børn deres egne "indstillinger" i bogstaveligste forstand med i rygsækken som deres egne erfaringer - hvilket det ikke i virkeligheden er - det er forældrenes!

Problemet med dette emne er, at det kræver dyb forståelse og et stort engagement at sætte sig ind i. For at forstå det, skal man gå ind i det helhjertet og være klar til at se sine egne skygger. Det er helt naturligt i dette samfund, som vi har bygget op, at det er besværligt og hårdt at gøre. Men det er ikke desto mindre nødvendigt for, at vi kan få den verden, vi drømmer om!

Og her ser jeg for det første slet ingen kobling til dine links - for det andet, så er det jo ikke nyt tankegods, du præsenterer. Dine beskrivelser af forældrenes påvirkning af barnet - de dobbelte signaler, double-bind-effekten osv. - er identiske med bl.a. Alice Millers teorier, som var en del af det helt basale pensum i psykologiundervisningen på seminariet i min studietid i begyndelsen af 90´erne. Det er dermed en problematik, som jeg vil tro, langt de fleste med en pædagogisk uddannelse - og sikkert også mange uden en sådan - har med i den mentale rygsæk.

Men hvor/hvad er det nye, vi skal forholde os til?