Din holdning???

jeg ser intet forkert i det.... jeg sagtens kunne selv finde på det  synes det er den ricisi en arbejdsplads må tage når de ansætter kvinder i den fødedygtige alder  

jeg ville dog også svare bund ærligt hvis de spurgte mig, til jobsamtalen, om jeg var gravid eller planlagde det. Så er der rent bord fra starten af og det tror jeg på man kommer længst med  så må det jo briste eller bære

Jeg synes det er helt fint, men er man gravid når man søger et evt job synes jeg man skal fortælle det til arbejdsgiveren, så vedkommende ved hvad der kan forventes. Bliver kvinden gravid efter ansættelse må arbejdsgiveren vel egentlig bare tage det med - det er hvad der kan ventes når man ansætter kvinder

/Fenja

Jeg finder det lidt forkert at søge arbejde når man er gravid...

Men jeg står lidt selv i situationen. Jeg blev færdiguddannede her i juni og har søgt arbejde mens vi er igang med projekt baby. Jeg har fået arejde fra 8. august, men er ikke blevet gravid endnu...
Men jeg har det så også sådan lidt, at arbejdsgiver kan nogle gange nok tænke så langt selv. Jeg har en pige på 3 år og er lige blevet færdiguddannede, så ved de mere eller mindre godt hvad min næste plan kan være...

En anden ting er jo at arbedjsgiver skal jo ikke betale løn til en nyansat under barsel, hvis ikke vedkommende har været ansat i 9 måneder før den ansatte går på barsel...

Men jeg havde en veninde der søgte arbejde mens hun var et par måneder henne og det var uden at sige noget til chefen - det kan jo måske godt finde lidt forkert.. men nogle gange må man også tænke på sin egen røv - arbejde eller ej!

LotteN skriver:

Jeg finder det lidt forkert at søge arbejde når man er gravid...

Men jeg står lidt selv i situationen. Jeg blev færdiguddannede her i juni og har søgt arbejde mens vi er igang med projekt baby. Jeg har fået arejde fra 8. august, men er ikke blevet gravid endnu...
Men jeg har det så også sådan lidt, at arbejdsgiver kan nogle gange nok tænke så langt selv. Jeg har en pige på 3 år og er lige blevet færdiguddannede, så ved de mere eller mindre godt hvad min næste plan kan være...

En anden ting er jo at arbedjsgiver skal jo ikke betale løn til en nyansat under barsel, hvis ikke vedkommende har været ansat i 9 måneder før den ansatte går på barsel...

Men jeg havde en veninde der søgte arbejde mens hun var et par måneder henne og det var uden at sige noget til chefen - det kan jo måske godt finde lidt forkert.. men nogle gange må man også tænke på sin egen røv - arbejde eller ej!

Jeg er gravid og ledig og jeg SKAL jo søge arbejde. Synes da heller ikke det er forkert!

Jeg skriver ikke i min ansøgning at jeg er gravid, men bliver jeg indkaldt til samtale vil jeg sige det. Jeg burde faktisk bare lade som ingenting, for de har ingen ret til at vide det. Det kan jeg bare ikke så godt med min samvittighed. Men man burde tænke lidt på sig selv også.

Jeg tænker også tit, at man jo kan blive uplanlagt gravid 1 mdr. efter ansættelsen. Så er forskellen på mig og den der får jobbet jo ikke ret stor.

 

Jeg synes ikke at det er ok at man direkte sidder og lyver over for sin nye arbejdsgiver, det er mangel på respekt.

Det er meget muligt at gravide også skal tjene penge, men det skal arbejdsgiveren altså også, for små virksomheder, kan det altså betyde rigtig meget i sidste ende.

Med ærlighed når man længst ansatte selv en pige der var 8 uger henne, men jeg synes om hende, ville bare have hende og det passede okay ind i forretningens "plan", men havde hun ikke fortalt det, var min tillid brugt.

NÅR SÅ DET ER SAGT BURDE ALLE SELVSTÆNDIGE MELDE SIG I EN BARSELSFOND, DA DET SÅ ER MEGET BEGRÆNSET HVAD EN PÅ BARSEL KOSTER

Jeg mener det må være op til arbejdsgiveren at sikre sig at det økonomisk kan lade sig gøre at kvinder går på barsel, ser intet problem i det overhovedet.. 

Rockertand skriver:

Når jeg siger "helt normale fertile kvinder", så hentyder jeg til 20-22-årige piger (det er typisk den aldersgruppe, der er ansøgere), der ikke har skyggen af mistanke om at de ikke kan nå at blive mødre indenfor de næste 10-15 år, så jeg vil mene, at de lige skulle klappe hesten - falder du under dén kategori?

SÅ er jeg nok en af dem du omtaler .
Men ja , jeg er 21 knapt 22 har en søn på knapt 7 måneder og jeg er igang med en butiksudd .

Dog var Noah ikke planlagt men han har fra dag 1 været et ønske barn og jeg fortryder ikke et sek at jeg har fået ham .

Når jeg skal ansætte nogle, så har jeg aldrig tænkt "hmm, hende der er vist i den fødedygtige alder" - til gengæld har jeg ansat én, som til ansættelsessamtalen fortalte, at hun lige havde testet positiv, og at hun godt vidste, at vi så ikke ville have hende - hehe, ville gerne have set hendes ansigt, da hun fik opringningen, at vi gerne ville se hende 1½ år senere til 1. arbejdsdag.

Jeg har engang for mange år siden haft en chef, som blev helt stille, da jeg sagde, at jeg ventede mig, og der gik lige et par minutter, inden hun fik sig taget sammen til at sige tillykke - og det er faktisk i orden, det er klart, at hun lige er nødt til at "omgruppere" lynhurtigt, hvis hun regner med en specifik arbejdskraft til nogle opgaver.

Jeg kan sagtens følge de arbejdsgivere, der bliver irriterede over spritnye medarbejdere, der bliver gravide, jeg kan sagtens se, at det kan tolkes som udnyttelse, men på den anden side må man jo påregne, at folk (både mænd og kvinder) vil have børn på et givent tidspunkt - og det er ligegyldigt om de er 22 eller 35 år.

Noget jeg SLET ikke forstår, det er helt normalt fertile kvinder, der vælger at få børn under en 2-årig kontoruddannelse eller lignende, det er simpelthen for uintelligent, 2 år er ingenting (eller 1½, man kan jo starte projektet lidt før), der står jeg godt nok af.

Hvorfor er det uintelligent? Det er da noget fis. 

Jeg opdagede jeg var gravid, 2 dage efter jeg var begyndt på min 2-årige kontoruddannelse... 

Vi havde forinden forsøgt i 1,5 års tid at få barn.
Vi var netop blevet udredt, og vi havde en tid på klinikken måneden efter i forhold til at høre om behandlingsmulighederne. 

Jeg blev mildest talt forbavset da jeg fandt ud af at jeg var gravid.

Jeg meldte ud efter få uger til min elev og uddannelsesansvarlige om hvordan situationen var... Der var ingen sure miner overhovedet.

Jeg har timet det perfekt med at få barn der, hvis man kan sige det sådan ;-)
For jeg havde godt barselsvilkår. 8 uger inden terminen og 26 uger efter terminen med fuld løn (lidt længere fordi vi var indlagt). Derefter kom tiden på dagpenge, og det var ikke en voldsom nedgang for mig, da jeg lige sneg mig over max-satsen, så det var "kun" 1000 kroner mindre om måneden.

Jeg har nu gennemført uddannelsen med super resultater, og venter nu på at komme ind på den næste.. Har dog ingen intentioner om børn (der har jeg brug for en mand).

Men at sige at man er uintilligent pga jeg valgte at få min søn - jeg føler mig sgu ikke specielt dum - tværtimod! 

BtW: jeg er en normalt fertil kvinde... 

Lollo1987 skriver:

Jeg synes ikke at det er ok at man direkte sidder og lyver over for sin nye arbejdsgiver, det er mangel på respekt.

Det er meget muligt at gravide også skal tjene penge, men det skal arbejdsgiveren altså også, for små virksomheder, kan det altså betyde rigtig meget i sidste ende.

Med ærlighed når man længst ansatte selv en pige der var 8 uger henne, men jeg synes om hende, ville bare have hende og det passede okay ind i forretningens "plan", men havde hun ikke fortalt det, var min tillid brugt.

NÅR SÅ DET ER SAGT BURDE ALLE SELVSTÆNDIGE MELDE SIG I EN BARSELSFOND, DA DET SÅ ER MEGET BEGRÆNSET HVAD EN PÅ BARSEL KOSTER

Men du lyver jo ikke, du undlader at fortælle noget, som din arbejdsgiver rent faktisk ikke har ret til at vide, det ville være det samme hvis jeg sagde at det simpelthen var drømmejobbet når det ikke er - det er i det mindste en løgn, det andet kommer ingen ved før tiden er inde til det.. hvad nu hvis man havde en historie med at tabe barnet, at man havde fået at vide at man ikke kunne blive gravid, eller at det ville være svært - skal man så stadig fortælle at det er ens planer for de næste par år, det kommer ikke en arbejdsgiver ved, lige så lidt som en forestående skilsmisse ville gøre det. 

Syntes også at det er helt fint.

Jeg havde i flere år udskudt at videre uddanne mig, da jeg gerne lige ville nå at have en barsel med. Det tog så flere år og stadig intet var sket. I dec 2010 startede jeg på uddannelsen og i midt januar 2011 fandt jeg ud af at jeg var gravid. Jeg blev sygemeldt allerede i uge 16 mener jeg det var, pga bækkenløsning. Og da jeg skulle gå rundt i 8 timer i min praktisk, så var det no go. Selvom at jeg ikke ville sygemeldes. Men den kommune jeg er blevet ansat af valgte ikke at fyre mig (det må de godt under uddannelse) Så jeg starter op igen efter barsel.

Så går man med ønsket om at få en lille, skal man efter min mening ikke vente. For der er ingen der ved hvor lang tid det tager før de to magiske streger kommer