helt ødelagt :'(

Mikkelmusen skriver:

Gå til lægen og bliv tjekket for div sygdomme. Med det samme. Føj siger jeg bare, han er fandme klam. Stort kram til dig.

der er bestilt tid.. tror ikke at han har været sammen med en luder endnu, men han leder efter en han kan have til når han skal til bangkok. men er self. ikke sikker på at han ikke har været sammen med nogen her i danmark  

han har bare altid sagt at han ikke var til sådan noget .. så er mega ked a det og skuffet over ham.. 

Jonna1979 skriver:

træls kunne du ikke finde et andet sted den måned jeg kunne simpelthen ikke være i samme hus som sådan en idiot hvad siger han selv når du spørger indtil det

han er ikke hjemme før engang næste uge, så har ikke fået snakket med ham om det . 

Anonym skriver:

jeg er helt ødelagt, jeg går stadig og ønsker at x'en og jeg finder sammen igen.. da vi venter et barn sammen, men igen, og igen, bliver det håb han bygger op slået til jorden, andre piger, ludere, osv. smadre de håb jeg har... det der gør mest ondt er for mit vedkommende at han kigger så meget efter en eskortpige(staves) til når han skal til bangkok . syns ikke om mænd der bruger kvinder på den måde og mister mere og mere respekten for ham..

 

hvordan kan mænd få sig selv til sådan noget ??! han siger gang på gang at han elsker mig, vi har stadig sex (dum som jeg er) kysser stadig holder stadig i hånden  . jeg er bare så forvirret over hans mange signaler om 1000 forskellige ting ! 

har lige fundet ud af det med luderene, og har mest lyst til at pakke alle hans ting ned og skifte låsen ud .. ! er så rasende, men samtigtig helt vild ked a det .. elsker jo stadig den idiot ! og det begynder at irretere mig .. hvorfor kan jeg ikke bare kommer videre. !? det må da kunne lade sig gøre at begynde at hade ham for at have været mig utro, forladt mig og kommende barn, lede efter ludere, osv. ! er rasende ! kan slet ikke beskrive det med ord.. ! 

er der ikke nogen der har nogen gode råd til hvordan jeg kan slippe ham helt ? det må da kunne lade sig gøre.. ? jeg hader mig selv for at blive i den her situation, men ved ikke hvad jeg ellers skal gøre ?!

Du kan gøre 2 ting: Enten skal du acceptere den måde han behandler dig på at I åbenbart lever i et åbent forhold, hvor han/I må have sex med andre mennesker. (det lyder dog ikke som om det overhovedet er noget du kan holde til/ leve med) Og ellers er du nødt til at gøre det eneste andet muligt. Du er nødt til at tage en "kold tyrker" og så gøre alvor af det du skriver, nemlig pakke hans ting og skifte låsen ud. Bliver du måske i håbet om at blive sammen med ham, fordi du gerne vil blive i din lille tryghedszone? Selvom man ikke er tilfreds med det man har og er ulykkelig kan man (taler af erfaring) godt blive i et usundt forhold alt for længe, fordi man er bange for det ukendte, -man ved trods alt hvad man har...

Sig til dig selv: hvordan vil JEG have det om fx. 5 år eller 10 år hvis jeg bliver hvor jeg er nu? Vil jeg være lykkelig? Vil jeg kigge tilbage og være tilfreds med at jeg blev og kæmpede/ accepterede tingenes tilstand? vil JEG være tilfreds med den måde mit barn vokser op? De holdninger/ værdier barnets far er med til at inpode (som at være utro og gå til ludere) er "god/ normal opførelse? Kan JEG byde MIT BARN en god og tryg opvækst hvis JEG bliver i dette forhold?

Jeg ved ikke om du kan bruge dette til noget, men det var sådan jeg gjorde overfor mig selv (havde dog ikke noget barn/ kommende barn skal det lige siges). Det var hvad der modnede mig til at tage springet ud af et langt forhold som igennem mange år var blevet dårligere og dårligere. Det var hvad der fik mig til at sige:

Jeg vil hellere stå om 5 eller 10 år og kunne kigge tilbage og sige; JEG tog et valg. Måske er jeg ikke lykkelig hvem ved, men jeg vil være tilfreds og vigtigst af alt, jeg vil ikke være bitter over at have levet et liv jeg ikke var tilfreds med, for jeg var sikker på at jeg i hvert fald IKKE ville være lykkelig 10 år senere hvis jeg var blevet.

Efter at have slikket mine sår og delvist/ helt have mistet troen på mænd, ja så dukkede prinsen på den hvide hest op og fejede benene væk under mig. I dag 2 år efter vi mødtes, har vi den dejligste dreng og vi elsker hinanden højt og fortæller hinanden det dagligt. Jeg har lært rigtig meget af det spring jeg tog. Fundet ud af hvilke værdier der betyder noget for mig og hvad jeg vil finde mig i. Og dette var noget som, da jeg mødte manden i mit liv, vi brugte meget tid på at snakke om. Hvad vi havde af værdier, hvordan man behandler hinanden og hvad der betyder noget for os hver især.

Det betyder selvfølgelig ikke at bølgerne ikke kan gå højt. Men det betyder at SELVOM de engang imellem går højt, ja så VED vi begge at der er grænser der ikke brydes og vi VED at vi ELSKER hinanden og aldrig vil gå fra hinanden. Og vi skilles aldrig som uvenner/ går i seng uden et kys eller et "jeg elsker dig" selvom vi måske ikke er nået helt til enighed.

Jeg forstår at du står i en rigtig svær situation FORDI I venter et barn sammen, men du er nødt til at gøre op med dig selv om du selv mener du kan byde dig selv OG dit barn at blive sammen med manden.

Vil du gerne blive i forholdet/ siger du til dig selv at du stadig elsker ham, fordi du lever i illusionen hvilken mand du ønsker ham til at være, eller elsker du ham virkelig for den han er?

Håber du finder en løsning og ro i dig selv til at træffe et valg.

Stort knus herfra....

Kærligst, Maria

Mette+Mathias skriver:

Hvordan kan du elske en som behandler sig sådan? Elsker du mon ham eller elsker du tanken om en kæreste?

Respekter dig selv! Gør som du havde tænkt med lås osv., skift mobilnummer, slet hans nummer og luk ham UD af dit liv!! Han ændrer sig ikke alligevel, og hvorfor skulle han, når du stadig vil have ham?

at få en anden kæreste er ikke noget problem, hvis bare jeg ville.. men jeg har siden jeg var 14 været underlagt en eller anden magt han har haft over mig.. vil ikke have andre end ham  

men ja, du har jo ret.. det er heller ikke ligefrem noget nyt at folk reagere sådan når jeg fortæller om min situation. er bare blind af kærlighed .. og det irretere mig ! kan slet ikke modstå ham, han ved lige hvad han skal sige for at få mig til at gøre som han vil have mig til.. 

Anonym skriver:

at få en anden kæreste er ikke noget problem, hvis bare jeg ville.. men jeg har siden jeg var 14 været underlagt en eller anden magt han har haft over mig.. vil ikke have andre end ham  

men ja, du har jo ret.. det er heller ikke ligefrem noget nyt at folk reagere sådan når jeg fortæller om min situation. er bare blind af kærlighed .. og det irretere mig ! kan slet ikke modstå ham, han ved lige hvad han skal sige for at få mig til at gøre som han vil have mig til.. 

der er kun en til at komme ud af det og det er dig så drop undskyldningerne og gør noget ved det eller lær at leve med det der er ikke nogle nemme løsninger. tænk på dit barn skal det opleve en ulykkelig mor

Maria-s skriver:

Du kan gøre 2 ting: Enten skal du acceptere den måde han behandler dig på at I åbenbart lever i et åbent forhold, hvor han/I må have sex med andre mennesker. (det lyder dog ikke som om det overhovedet er noget du kan holde til/ leve med) Og ellers er du nødt til at gøre det eneste andet muligt. Du er nødt til at tage en "kold tyrker" og så gøre alvor af det du skriver, nemlig pakke hans ting og skifte låsen ud. Bliver du måske i håbet om at blive sammen med ham, fordi du gerne vil blive i din lille tryghedszone? Selvom man ikke er tilfreds med det man har og er ulykkelig kan man (taler af erfaring) godt blive i et usundt forhold alt for længe, fordi man er bange for det ukendte, -man ved trods alt hvad man har...

Sig til dig selv: hvordan vil JEG have det om fx. 5 år eller 10 år hvis jeg bliver hvor jeg er nu? Vil jeg være lykkelig? Vil jeg kigge tilbage og være tilfreds med at jeg blev og kæmpede/ accepterede tingenes tilstand? vil JEG være tilfreds med den måde mit barn vokser op? De holdninger/ værdier barnets far er med til at inpode (som at være utro og gå til ludere) er "god/ normal opførelse? Kan JEG byde MIT BARN en god og tryg opvækst hvis JEG bliver i dette forhold?

Jeg ved ikke om du kan bruge dette til noget, men det var sådan jeg gjorde overfor mig selv (havde dog ikke noget barn/ kommende barn skal det lige siges). Det var hvad der modnede mig til at tage springet ud af et langt forhold som igennem mange år var blevet dårligere og dårligere. Det var hvad der fik mig til at sige:

Jeg vil hellere stå om 5 eller 10 år og kunne kigge tilbage og sige; JEG tog et valg. Måske er jeg ikke lykkelig hvem ved, men jeg vil være tilfreds og vigtigst af alt, jeg vil ikke være bitter over at have levet et liv jeg ikke var tilfreds med, for jeg var sikker på at jeg i hvert fald IKKE ville være lykkelig 10 år senere hvis jeg var blevet.

Efter at have slikket mine sår og delvist/ helt have mistet troen på mænd, ja så dukkede prinsen på den hvide hest op og fejede benene væk under mig. I dag 2 år efter vi mødtes, har vi den dejligste dreng og vi elsker hinanden højt og fortæller hinanden det dagligt. Jeg har lært rigtig meget af det spring jeg tog. Fundet ud af hvilke værdier der betyder noget for mig og hvad jeg vil finde mig i. Og dette var noget som, da jeg mødte manden i mit liv, vi brugte meget tid på at snakke om. Hvad vi havde af værdier, hvordan man behandler hinanden og hvad der betyder noget for os hver især.

Det betyder selvfølgelig ikke at bølgerne ikke kan gå højt. Men det betyder at SELVOM de engang imellem går højt, ja så VED vi begge at der er grænser der ikke brydes og vi VED at vi ELSKER hinanden og aldrig vil gå fra hinanden. Og vi skilles aldrig som uvenner/ går i seng uden et kys eller et "jeg elsker dig" selvom vi måske ikke er nået helt til enighed.

Jeg forstår at du står i en rigtig svær situation FORDI I venter et barn sammen, men du er nødt til at gøre op med dig selv om du selv mener du kan byde dig selv OG dit barn at blive sammen med manden.

Vil du gerne blive i forholdet/ siger du til dig selv at du stadig elsker ham, fordi du lever i illusionen hvilken mand du ønsker ham til at være, eller elsker du ham virkelig for den han er?

Håber du finder en løsning og ro i dig selv til at træffe et valg.

Stort knus herfra....

Kærligst, Maria

problemet er, jag ville sagtens kunne se mig selv som lykkelig hvis bare han ville vise mig at han var det værd.. føler ikke rigtig at jeg kan give slip.. after 6 år's forelskelse, er det meget svært at give slip og kan slet ikke se mig selv sammen med en anden, men ja, jeg er vel bare naiv . håber bare en dag at jeg kan se det han er, og ikke den han var .. 

Anonym skriver:

problemet er, jag ville sagtens kunne se mig selv som lykkelig hvis bare han ville vise mig at han var det værd.. føler ikke rigtig at jeg kan give slip.. after 6 år's forelskelse, er det meget svært at give slip og kan slet ikke se mig selv sammen med en anden, men ja, jeg er vel bare naiv . håber bare en dag at jeg kan se det han er, og ikke den han var .. 

Søde pigebarn, du skriver det jo lige selv...... HVIS BARE HAN KUNNE VÆRE EN ANDEN END DEN HAN EGENTLIG ER...... (Måske han VAR anderledes da i mødtes for 6 år siden, men du siger jo selv at det ikke er den han er mere..)

Du er nødt til at forholde dig til virkeligheden.

Jeg håber du får modet til at slå øjene op og give slip, for du elsker ikke den han ER, men den han VAR.

Ingen andre kan hjælpe dig end dig selv. Først når du indser hvad du lever i og med er du klar til at komme videre.

Hvis du virkelig ønsker at blive i forholdet og kæmpe for det, så virkelig alt held og lykke og jeg håber virkelig det lykkes for dig/ jer. (For jeg mener IKKE at man bare skal gå fra hinanden fordi det er det nemmeste, man SKAL kæmpe, til en VIS GRAD). MEN husk på DU kan IKKE ændre ham.

Han er den han er og det hjælper ikke noget at sidde om 10 år og græde og sige: Det er også HANS skyld at jeg ikke er lykkelig/ er blevet smittet med eks. H.I.V. fordi du kendte til virkeligheden og den valgte du at acceptere.

Jeg synes det ser ud som om du rent faktisk SKRIVER det rationelle; jeg skal gå fra ham. Men dit hjerte siger: Ej han ændre sig nok, bliv hos ham!.. Men søde, hvis DU ikke er til åbne forhold hvor man har sex med andre mennesker, så forstår jeg virklig ikke hvordan du kan se en fremtid med manden.... Jeg forstår ikke du skriver hvordan du kan se dig/ jer lykkelige om 10 år?...

HVORDAN skal han vise at han "er det" værd? beskriv. Hvad er det du er forelsket i ved ham? helt konkret? Hvad er det der gør at du ser dig selv lykkelig hvis du bliver sammen med ham?

Åhh jeg bliver helt ked når jeg læser dit indlæg.

Du har elsker den mand, og håber på en rigtig familie, men altså nogle gange skal man altså prøve at tænke klart. Man ( de fleste) kan ikke bare ændre sig, hvis man ikke virkelig vil.

Din x har en helt forkert forhold til kvinder, han må have en anderledes lyst til sex, måske en lyst han er så flov over at han bliver "nød" til at bruge luder.

Du skal være sej, få ham ud at dit liv, tænk på at du skal give dit barn det bedste i verden, og det kan man altså ikke hvis du skal gå og være ked hele tiden. Jeg mener ikke at du kan finde en bedre undskyldning for at holde dig væk fra ham DIT BARN.

Han ved at han har dig, lige meget hvad han gør, det er da at skide på folk. Selvom at du får et skønt barn, kan du sagtens får et dejligt liv med en anden mand, som vil kysse, kramme og kun elske med dig.

Mange kæmpe knus her fra.

Puha.. Den "mand" fortjener ikke NOGEN kvindes kærlighed.

Det lader til, at for ham er der ikke noget der hedder respekt, kærlighed og loyalitet overfor andre end ham selv.

Kvinder er en vare man køber sig til. Kæresten er den man kan få gratis sex hos, som gider lave hans mad og gøre rent efter ham. En slags stuepige med sexydelser inkluderet.

Han er ikke engang dine tårer værd.

Alene det at han er utro og har sex med dig, velvidende at han måske smitter jeres barn med noget der kan ende fatalt!

Han har dig i sin magt og det unytter ham.

Det er muligt du elsker ham nu, men spild ikke din tid med at elske en, der ikke elsker dig.