Ved ikke om jeg fortryder...

Selvom det måske var det bedste at han fik fred, så er det altid forfærdeligt at miste en elsket...
Jeg synes det var godt du fik ham set...

Jeg var inde og se min lillesøster da hun døde, og det er jeg virkelig glad for, tror ellers at jeg meget længe kunne have bildt mig selv ind at detbare var en ond drøm.

De næste mange nætter drømte jeg om hende, drømte om hvordan hun så ud da hun var død og drømte også nogle meget slemme mareridt om forrådnelse m.v. Det var absolut ikke sjovt!!!
Men jeg føler stadig at det var det rigtige at se hende og er ret sikker på jeg ville have fortrudt hvis jeg ikke havde gjort det.

Jeg var ikke med til at putte hende i kisten og det fortryder jeg idag, tror det ville have været godt for mig at se hende ligge der...

En masse tanker til dig!

Mileva skriver:

Min morfar døde lørdag morgen, og hele familien var selvfølgelig samlet ude ved min mormor for at sige det sidste farvel.. Det var en utrolig smuk dag - selvom det jo var en følelseladt dag..

Han døde hjemme efter en meget lang kamp med kræft, kol osv. Så vi er lettet over han endelig har fået fred.. Men.. Min mor spurgte mig om jeg ville se min morfar død, jeg havde aldrig før set et dødt menneske, og egentlig vidste jeg ikke om jeg kunne.. Men jeg gjorde det..

Det var rart at se ham fredfyldt og fri for smerter, men alligevel utrolig hårdt..

Der blev holdt en cermoni i kælderen, hvor han blev lagt i kiste og vi fik sagt det sidste farvel, vi fulgte ham til landevejen da bedemanden kørte med ham - hvilket var så smukt.. Der blev vindstille og solen stod frem..

Men nu ved jeg ikke om jeg fortryder jeg så ham død? Jeg har virkelig svært ved at falde i søvn, og bliver ved med at se ham ligge foran mig.. Når jeg endelig falder i søvn, vågner jeg gerne 5-8gange om natten fordi jeg ser ham..

Ser hans ansigt for mig og det slår mig helt ud..

Er der andre der har set en person tæt på dem død? Som måske kan fortælle ud om jeres oplevelse med det?

Vi skal bisætte ham på lørdag, og frygter lidt for min reaktion, for ikke har rigtig kunne græde det ud.. Mit humør har været lidt påvirket søndag og mandag, hvor jeg har snappet lidt af kæresten og den mindste ting har kunne været voldsomt træls!

Bare rolig, det skal nok gå væk igen med at du ser ham for dig.
Havde også en dejligt gammel dame jeg passede og hun lå ikke særlig fredfylds da vi fandt hende Og så hende for mig maaange gange, men det er heldigvis kommet på afstand nu.

Godt han fik fred, men trist for de efterladte ;( Min fætter blev skudt på øvelse i Oksbøl tilbage i 2007. Han blev 21 år. Det var 14 dage inden han skulle have været udsendt og det kom jo som et chok for os. Der var en masse undersøgelser, så der gik lang tid, inden han kom hjem. Jeg valgte også at se ham og det fortryder jeg ik. Det var skræmmende da jeg stod der, men er glad for jeg gjorde det den dag idag! Min far døde, for et år siden nu og ham så jeg også. Han havde boet hos min mand og jeg i 14 dage inden og endte så på sygehuset i en uge. Han var rigtig dårlig da han blev indlagt og efter et par dage blev han så helt sig selv igen og troede alt var godt. Men nej ;( jeg var og besøge ham hver dag og en dag jeg kom derop, lå han ik hvor han plejede. Jeg spurgte efter ham og de sagde han var røget på intensiv og lå i koma. Chok! Allerede dér så han død ud, han lå jo bare og var helt væk.. Jeg sad og snakkede til ham og sagde han snart kom med hjem igen, for sygeplejerskene sagde han godt kunne klare det.. Men nej. De ringede en morgen kl. Lort og sagde de ikke kunne måle hans blodtryk mere og min søster og svoger kom og hentede mig, da vi ikke ville have vores lille datter med.. Vi nåede ligenøjagtig ikke derind han var død! De havde gjort ham fin og vi kom ind og sagde farvel til ham.. Sygeplejersken havde heldigvis siddet ved hans side og holdt ham i hånden. Det var en trust, selvom det jo burde have været mig der gjorde det! Jeg havde jo været der alt den anden tid! Han blev 56 år og døde af leverkoma.. Jeg er helt sikker på du bliver glad for dit valg, når først du har fået det hele lidt på afstand..

Da min mormor døde for et år siden var jeg ikke hjemme og kunne derfor ikke nå at sige farvel på sygehuset.

Derfor var det meget vigtig for mig at få lov til at se hende inden hendes bisættelse.

Det var en rigtig god oplevelse og jeg er meget glad for at jeg fik set hende den sidste gang og sagt farvel.

Hun så faktisk meget bedre ud der, end lige da hun var død (kan jeg se ud fra de billeder min søster tog)

Hun så så normal ud og ligende virkelig at hun sov at min store dreng selv kom ind for at se og for ham var det faktisk også godt.

JEg ser stadig min mormor som hun lå der...men for mig er det et billede at fred, ro og endelig smertefri jeg ser for mig. JEg ser min elskede mormor som jeg kan huske hende da hun var frisk - for sådan så hun ud. 

Jeg er sikker på, at når sorgen kommer lidt mere på afstand, så vil du være glad for det.

 Sisse

Mileva skriver:

Min morfar døde lørdag morgen, og hele familien var selvfølgelig samlet ude ved min mormor for at sige det sidste farvel.. Det var en utrolig smuk dag - selvom det jo var en følelseladt dag..

Han døde hjemme efter en meget lang kamp med kræft, kol osv. Så vi er lettet over han endelig har fået fred.. Men.. Min mor spurgte mig om jeg ville se min morfar død, jeg havde aldrig før set et dødt menneske, og egentlig vidste jeg ikke om jeg kunne.. Men jeg gjorde det..

Det var rart at se ham fredfyldt og fri for smerter, men alligevel utrolig hårdt..

Der blev holdt en cermoni i kælderen, hvor han blev lagt i kiste og vi fik sagt det sidste farvel, vi fulgte ham til landevejen da bedemanden kørte med ham - hvilket var så smukt.. Der blev vindstille og solen stod frem..

Men nu ved jeg ikke om jeg fortryder jeg så ham død? Jeg har virkelig svært ved at falde i søvn, og bliver ved med at se ham ligge foran mig.. Når jeg endelig falder i søvn, vågner jeg gerne 5-8gange om natten fordi jeg ser ham..

Ser hans ansigt for mig og det slår mig helt ud..

Er der andre der har set en person tæt på dem død? Som måske kan fortælle ud om jeres oplevelse med det?

Vi skal bisætte ham på lørdag, og frygter lidt for min reaktion, for ikke har rigtig kunne græde det ud.. Mit humør har været lidt påvirket søndag og mandag, hvor jeg har snappet lidt af kæresten og den mindste ting har kunne været voldsomt træls!

Jeg var meget tæt på min mormor, som jeg også boede hos i de første år af mit liv (hun adopterede mig).

Da hun blev alvorligt syg for nogle år siden vidste jeg med mig selv, at jeg var nødt til at være ved hende til det sidste.

Jeg holdt hende i hånden og sang for hende, da hun tog sit sidste åndedrag. Det er det hårdeste jeg nogensinde har været med til, men det er samtidig også noget af det bedste jeg har gjort

Synes det gav mig en fin afslutning, men der gik lang tid inden jeg kunne slippe synet af min mormor, der hev efter det sidste vejr og bagefter hvor hun bare lå kold i sengen.

Giv dig selv lov til at sørge og på den måde slippe billedet af din døde morfar og i stedet huske alle de andre dejlige minder du har om ham. Det skal nok komme

Mileva skriver:

Min morfar døde lørdag morgen, og hele familien var selvfølgelig samlet ude ved min mormor for at sige det sidste farvel.. Det var en utrolig smuk dag - selvom det jo var en følelseladt dag..

Han døde hjemme efter en meget lang kamp med kræft, kol osv. Så vi er lettet over han endelig har fået fred.. Men.. Min mor spurgte mig om jeg ville se min morfar død, jeg havde aldrig før set et dødt menneske, og egentlig vidste jeg ikke om jeg kunne.. Men jeg gjorde det..

Det var rart at se ham fredfyldt og fri for smerter, men alligevel utrolig hårdt..

Der blev holdt en cermoni i kælderen, hvor han blev lagt i kiste og vi fik sagt det sidste farvel, vi fulgte ham til landevejen da bedemanden kørte med ham - hvilket var så smukt.. Der blev vindstille og solen stod frem..

Men nu ved jeg ikke om jeg fortryder jeg så ham død? Jeg har virkelig svært ved at falde i søvn, og bliver ved med at se ham ligge foran mig.. Når jeg endelig falder i søvn, vågner jeg gerne 5-8gange om natten fordi jeg ser ham..

Ser hans ansigt for mig og det slår mig helt ud..

Er der andre der har set en person tæt på dem død? Som måske kan fortælle ud om jeres oplevelse med det?

Vi skal bisætte ham på lørdag, og frygter lidt for min reaktion, for ikke har rigtig kunne græde det ud.. Mit humør har været lidt påvirket søndag og mandag, hvor jeg har snappet lidt af kæresten og den mindste ting har kunne været voldsomt træls!

Jeg har set alle mine bedsteforældre døde - og min far. Jeg kan huske, at jeg havde meget ubehagelige drømme, da jeg så min morfar død. 

Mileva skriver:

Min morfar døde lørdag morgen, og hele familien var selvfølgelig samlet ude ved min mormor for at sige det sidste farvel.. Det var en utrolig smuk dag - selvom det jo var en følelseladt dag..

Han døde hjemme efter en meget lang kamp med kræft, kol osv. Så vi er lettet over han endelig har fået fred.. Men.. Min mor spurgte mig om jeg ville se min morfar død, jeg havde aldrig før set et dødt menneske, og egentlig vidste jeg ikke om jeg kunne.. Men jeg gjorde det..

Det var rart at se ham fredfyldt og fri for smerter, men alligevel utrolig hårdt..

Der blev holdt en cermoni i kælderen, hvor han blev lagt i kiste og vi fik sagt det sidste farvel, vi fulgte ham til landevejen da bedemanden kørte med ham - hvilket var så smukt.. Der blev vindstille og solen stod frem..

Men nu ved jeg ikke om jeg fortryder jeg så ham død? Jeg har virkelig svært ved at falde i søvn, og bliver ved med at se ham ligge foran mig.. Når jeg endelig falder i søvn, vågner jeg gerne 5-8gange om natten fordi jeg ser ham..

Ser hans ansigt for mig og det slår mig helt ud..

Er der andre der har set en person tæt på dem død? Som måske kan fortælle ud om jeres oplevelse med det?

Vi skal bisætte ham på lørdag, og frygter lidt for min reaktion, for ikke har rigtig kunne græde det ud.. Mit humør har været lidt påvirket søndag og mandag, hvor jeg har snappet lidt af kæresten og den mindste ting har kunne været voldsomt træls!

Først en ordentlig til dig! Det er aldrig rart at miste nogen, uanset hvor længe det har været under optakt!

Jeg mistede min højtelskede morfar i september 2001. Han døde af kræft, som havde været længe undervejs. Vi var klar over at tiden var inde! Han døde hjemme i sin seng med hele familien samlet! Jeg holdte ham i hånden, da han gik bort! Selvom at bedemændene havde gjort ham "pæn" var det alligevel ikke et rart syn, at se et menneske, som man har meget kært, ligge der - død! Han så så fredsfyldt ud, men alligevel så kold og uhyggelig!

I starten havde jeg det som dig, men meget hurtigt fandt jeg løsningen på mine billeder i hovedet! Jeg fandt et gammelt billede af min morfar, satte det i ramme og stillede det i mit hjem, så jeg altid kunne se det! Pludselig vender billederne fra min døde morfar sig til billederne af min morfar på fotografiet!

Det er nu 10 år siden, at han døde, men billedet følger mig endnu!

Jeg ved lige præcis hvordan du har det. Jeg så min morfar lige da han var død og så igen nogle dage senere, da han skulle bisættes. Jeg synes det var ok at se ham lige efter han var død, han så så fredfyldt ud, men fik desværre også set ham i kisten og det var ikke rart. Jeg kan stadig blive ramt af "maridt" over det, men det er aftaget meget med tiden (det er 10 år siden nu, men husker det som var det i går).
Mit råd til dig vil være at du skal finde nogle billeder frem af ham fra hans "gode år", som du kan kigge på og mindes ham ved.

Bisættelsen er hård og man skal bare give frit spil for tårer og sorg.
Jeg græd i 14 dage efter! - Men jeg var også meget tæt på min morfar og jeg savner ham stadigvæk.

Kæmpe krammer fra mig

Lunae skriver:

Først en ordentlig til dig! Det er aldrig rart at miste nogen, uanset hvor længe det har været under optakt!

Jeg mistede min højtelskede morfar i september 2001. Han døde af kræft, som havde været længe undervejs. Vi var klar over at tiden var inde! Han døde hjemme i sin seng med hele familien samlet! Jeg holdte ham i hånden, da han gik bort! Selvom at bedemændene havde gjort ham "pæn" var det alligevel ikke et rart syn, at se et menneske, som man har meget kært, ligge der - død! Han så så fredsfyldt ud, men alligevel så kold og uhyggelig!

I starten havde jeg det som dig, men meget hurtigt fandt jeg løsningen på mine billeder i hovedet! Jeg fandt et gammelt billede af min morfar, satte det i ramme og stillede det i mit hjem, så jeg altid kunne se det! Pludselig vender billederne fra min døde morfar sig til billederne af min morfar på fotografiet!

Det er nu 10 år siden, at han døde, men billedet følger mig endnu!

Jeg har/havde det på fuldstændig samme måde. Det var alligevel meget rammende, at læse en "beretning" der mindede SÅ meget om min egen.

Min lille spæde niece, Stella døde for snart 7 år siden. Det var mig der gjorde hende i stand, klædte hende på, og lagde hende i kisten, forældrene magtede det ikke.

Jeg græder stadig når jeg tænker på det................og især i månederne efter, drømte jeg om hende. Hvert år, d. 3 aug. er en forfærdentlig dag for mig....................jeg græder meget, og er på kirkegården. Jeg glemmer hende aldrig.................