Skal man bare leve med det? Eller hvad gør i andre?

smølfine skriver:

Min historie:

Jeg boede for små tre år siden sammen med mine to store børns far, vi var begge ulykkelige i forholdet, men havde kæmpet for det i flere år. Vi hakkede hele tiden på hinanden og så kun hinandens fejl. En dag holdt vi op med at skændes og det var den dag det gik op for os, at vi ikke længere havde nogen grund til at blive sammen. Vi skulle være gået fra hinanden noget før dette tidspunkt, da der var blevet sagt alt for mange sårende ting, der gjorde bruddet sværere end nødvendigt.

I dag er vi begge kommet videre med vores liv og har fået nye partnere, som vi hver især venter barn med og vi kan tale civiliseret sammen om vores fælles børn. Jeg har ikke et sekund fortrudt at vi gik fra hianden. Og det med at du frygter at blive alene resten af livet, selvfølgelig gør du ikke det, men her og nu drejer det sig om, at du gør op med dig selv, hvor meget du vil finde dig i, vil du blive ved med at lege mor for din kæreste eller vil du nøjes med at være det for jeres barn, jeg ved godt hvad jeg ville vælge.

Held og lykke med beslutningen.

Det lyder ret meget som om det kunne være her hjemme du skrev om.

Synes bare det er en meget svær beslutning at tage, at nu er det slut. Der er ikke mere mellem os

Hvor er det dejligt for jer, at i er kommet så godt i gennem det, og har det godt med hinanden til trods.

Sådan håber og ønsker jeg også vi skal skilles hvis det er der det ender.

Anonym skriver:

Ja, det gør han. Og jeg ved ikke helt hvor han har det fra, for hverken hans far eller brødre er sådan. Alle siger til ham, at han er klam.

Det er som om, han synes det er fedt når vi synes det er klamt

Jeg har aldrig sagt det sådan direkte tilæ ham. Ved egentlig ikke hvorfor. Er kun kommet med små stil piller som, kunne du ikke lige være gået ud på toilettet, det gør vi andre da. Og fy for pokker du stinker, kunne du ikke gøre det et sted vi andre ikke skulle opholde os osv.

Ønsker på ingen måder, at min søn skal arve denne adfærd!

Jeg synes du skal ligge alle kortene på bordet i et sidste forsøg på, at få ham til at forstå, at hvis det skal være jer to skal der ændres nogle ting i forholdet.

Og ellers ville jeg forlade ham. Det er hårdt når du elsker hans familie, men hvis I skilles ordentligt behøver det ikke være et farvel til dem. Dit liv er dog for kort til at du skal leve resten af livet uden sommerfugle i maven.

Anonym skriver:

Håber din eksamen gik godt

 

Ja, jeg har haft det i laang tid, men i større og mindre grad i perioder. Og hele tiden med tanken, at det bliver nok snart bedre, jeg elsker ham jo. Så tid hjælper nok desværre ikke.

Jeg tror jeg er kommet frem til, at jeg må tage en snak med ham, og der i fortælle ham hvordan jeg har det, selv om jeg ved det bliver rigtig svært for mig, for jeg har det virkeligt dårligt med at gøre ham kad af det. Og så Vil jeg sige at vi skal i noget terapi, og hvis han ikke kan gå med til det, må jeg desværre afbryde forholdet.

Håber inderligt han går med til terapien, når han forstår alvoren af det hele!

Håber han forstår alvoren og går med til parterapi

Anonym skriver:

Hejsa Baby damer.

Jeg står i den situation, at jeg er i tvivl om hvor jeg er i mit forhold til min kæreste.

Vi har været kærester i snart 7 år og har en dreng på 8 måneder. Jeg er 26 og han er 24 år.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg elsker ham. Men jeg er i tvivl om, om det mere er på et vende plan end et kæreste plan jeg elsker ham. Altså jeg er ikke FORelsket i ham mere. Men er man det efter 7 år? Er i andre det?

Det har i lang tid gået skidt med vores sexliv. Vi har meget sjældent sex. måske 1 gang om måneden oh det er endda højt sat i nogle perioder. Sådan var det også inden jeg blev gravid og fødte! Men jeg har simpelthen ikke lyst til ham. Jeg tror ikke jeg tænder på ham. Får jeg kan godt se en fyr på gaden og så synes han er lækker på den der frække måde Men sådan ser jeg aldrig på ham

Jeg får det tit dårligt når han ligger op til noget, sådan fysisk. Og har på ingen måde lyst til at lave noget med ham!

Jeg tror noget af det bunder i, at han bøvser og prutter når det passer ham. Han har tit dårlig ånde da han ryger og det gør jeg ikke. Hvilket gør, at jeg ikke har lyst til at kysse ham(skal lige siges, at han børster tænder mange gange om dagen) Han lugter af sved og "glemmer" at bruge deo og parfume selv om hef tit køber nye til ham og prøvet at minde ham om det.

Jeg ved godt at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i glas hus. Og det er langt fra hver dag jeg kommer i bad, jeg jeg bare ikke kan finde tiden til det. Men det er jo fordi jeg også lave 95 % af de ting der skal laves her hjemme. Selv når jeg få snget mig i bad og han skal passe den bette i de 15 min råber han gennem døren 5 gang omkring ting han ikke kan tage stilling til selv.'

Ihh jeg er træt af at være hans mor. Men det er jeg blevet. Han var jo kun 17 da vi blev kærester og han flyttede direkte hjem til mig, hvilket vil sige han aldrig har prøvet at klare sig selv!! Så jeg har bare taget over hvor hans mor slap!

Jeg har prøvet at foreslå, at vi skulle melde os til noget par terapi, men det afviste han blankt. Tror heller ikke han er klar over hvor langt ude jeg er i forhold til vores forhold.

Jeg synes det er svært bare at sige, at det ikke skal være os, men nogle gang drømmer jeg om hvordan det ville være hvis jeg boede alene. Der ville ikke hele tiden være en at gå og være iriteret på, nogle ting ville være så meget nemmere.

Jeg er også tit små sur og træt af ham. Jeg hakke af ham og han af mig.

Vi småskændes hver dag, men vi bliver begge gode igen hurtigt.

Hvad synes i? Er det bare sådan livet er? Ikke altid så rosen rødt? eller skal jeg komme videre?

Havde lige brug for at få luftet ud, måske blev det lidt forvirrende!?

Hvis i mangle noget info må i endelig spørge!

 

 

 

Hej TS

Jeg vil sige at I skal få talt om hvordan du har det, så han ikke får en pludselig opvågning når du en dag står med kufferterne.

Vil fortælle dig at jeg kan fejre 6års dag med min mand om en måned, og glææææder mig hver dag til han kommer hjem fra arbejde. Hans smil gør mig så glad og elsker når vi krammer, kysser og har sex.

Dit forhold skal IKKE ligne et venskab, men man får heller ikke et godt forhold serveret på sofaen. Lige så meget som du går op i dit barn lige så meget skal du da gå op i din kæreste.

Alle har perioder hvor det er død kedelig-hverdags agtigt, men det vender, og så gælder det jo bare om at holde fast i alt det gode man har sammen. Hvis man vil forblive sammen,

har ikke læst de andre svar men; tror du ikke det er fordi han bare overhoved ikke opfører sig som en Mand, en mand der viser ansvar, selvtillid, arrangement og som er tilfreds med sig selv. Jeg ville dælme også blive tændt helt af hvis det var min mand der var sådan. Der er gået alt for meget dovenskab i ham og der er ingen mystik i jeres forhold.
Det gad jeg ærligt ikke leve med, så mm han vil gøre noget drastisk ved det ja så hellere være lykkelig alene end man skal gå på listefødder for at håbe han ikke vil kysse kramme og sexe..

sarahb skriver:

har ikke læst de andre svar men; tror du ikke det er fordi han bare overhoved ikke opfører sig som en Mand, en mand der viser ansvar, selvtillid, arrangement og som er tilfreds med sig selv. Jeg ville dælme også blive tændt helt af hvis det var min mand der var sådan. Der er gået alt for meget dovenskab i ham og der er ingen mystik i jeres forhold.
Det gad jeg ærligt ikke leve med, så mm han vil gøre noget drastisk ved det ja så hellere være lykkelig alene end man skal gå på listefødder for at håbe han ikke vil kysse kramme og sexe..

Jeg tror du har helt ret. Det er præcis det at han ingen meninger har, ikke kan tage ansvar, ikke tror på sig selv ol. det er med til at han ikke virker tiltrækkende på mig.

Det er som om han er stagneret på det modenheds niveau han var på da vi mødtes(som godt nok var over gennemsnittet for drenge på 17) Men det er bare ikke godt nok mere.

Måske har han også brug for at prøve at klare sig selv for at udvikle sig.

Jeg har det præcis som du skriver, at jeg virkelig går rundt og tænker, bare han nu ikke vil mere end det kys og bare han nu ikke røre ved mig osv. Jeg har det faktisk som dig, at det gider jeg ikke leve med......det er bare så svært at sige slut

Anonym skriver:

Jeg tror du har helt ret. Det er præcis det at han ingen meninger har, ikke kan tage ansvar, ikke tror på sig selv ol. det er med til at han ikke virker tiltrækkende på mig.

Det er som om han er stagneret på det modenheds niveau han var på da vi mødtes(som godt nok var over gennemsnittet for drenge på 17) Men det er bare ikke godt nok mere.

Måske har han også brug for at prøve at klare sig selv for at udvikle sig.

Jeg har det præcis som du skriver, at jeg virkelig går rundt og tænker, bare han nu ikke vil mere end det kys og bare han nu ikke røre ved mig osv. Jeg har det faktisk som dig, at det gider jeg ikke leve med......det er bare så svært at sige slut

ja det er jo en kømpe beslutning, men det er så vigtigt at du har det godt og kan fungere for at dit barn også har det godt. Og man skal fandme ikke nøjes. Man skal føle sig elsket og elske og have det dejligt i sit forhold, ellers giver det ikke nogen mening. Alt den tid man spilder på at være ulykkelig, kunne man bruge på at søge efter lykken.

Jeg håber du snart får det bedre, med eller uden. Men en ting er sikkert, han skal forstå alvoren i det.

sarahb skriver:

ja det er jo en kømpe beslutning, men det er så vigtigt at du har det godt og kan fungere for at dit barn også har det godt. Og man skal fandme ikke nøjes. Man skal føle sig elsket og elske og have det dejligt i sit forhold, ellers giver det ikke nogen mening. Alt den tid man spilder på at være ulykkelig, kunne man bruge på at søge efter lykken.

Jeg håber du snart får det bedre, med eller uden. Men en ting er sikkert, han skal forstå alvoren i det.

Du har så evigt ret.

Tusind tak for dit svar, det fik mig lige i lidt bedre humør.

Anonym skriver:

Du har så evigt ret.

Tusind tak for dit svar, det fik mig lige i lidt bedre humør.

det var så lidt, håber virkelig du får det godt SNART med eller uden.
Bare husk at hold ved hvad du forventer og vil elske og du må ikke gå ned i standart bare fordi man har været sammen så og så længe.

Ej hvor lyder det bare som min x

Han bøvsede og pruttede også bare når han have lyst han var 29år og ja spille på computeren var han et og alt og vi fik snakket så mange gange om alle de ting han gjorde feks. ryde op vaske op i mens jeg var i skole og han var heller ikke særlig flink til at gå i bad desværre så vi havde stort set aldrig sex heller og til sidste faldt min kærlighed til ham så meget og var slet ikke forelsket i ham jeg begynde at tænke på andre fyre og i mens vi var sammen tror jeg vi næsten snakke om problemet konstant til sidst  men han var sååå ligeglad, en dag tog jeg springet og sagde direkte til ham jeg er ikke forelsket i dig mere og jeg gider ikke lege din mor også gik vi fra hinanden men han forstod stadig ikke hvorfor, på trods af jeg havde sagt det så mange gange øv øv....

men jeg forstår dig virkelig og håber i får snakket sammen og mærk inde i dig selv om det her er noget der kan laves om og noget du vil leve med