Følelsen er der ikke - what to do.

Stjernestøv skriver:

Jeg står i samme situation - bare det er omvendt.
Det er ikke en rar følelse, men jeg synes du burde bestemme dig for hvad du vil. Måske I har brug for at flytte hver for sig, og bare ses som venner? Måske kærligheden blomstrer op igen..

..

Tina&Daniel skriver:

Netop - for jeg tænker sådan lidt. Er han så også bare sammen ed min fordi jeg er sød?
Og er vi så bare sammen fordi vi er mor og far og ikke kærester. For så synes jeg det er bedre at være bedste venner og forældre end kærester og forældre og ikke have noget sammen?

Håber også jeg finder en løsning. 

Det var også min tanke

Håber du/i finder en løsning

Tina&Daniel skriver:

Jeg kunne aldrig i mit liv drømme om at flytte mit barn 200 km væk fra hendes far.
Nogle kunne måske, men det kan jeg ikke.
Så den mulighed foreligger der slet slet ikke for mig. 

Så find en bolig hvor du er Der er da ingen grund til stadig at være sammen med en mand, du ikke har nogen følelser for. Selvom du har fortalt ham det, render han måske stadig rundt og tror det blir´ Jer igen, når du jo stadig blir´?

Jeg har oplevet det du oplever nu. Sådan havde jeg det med min x og gav det en chance et halvt år. Vi hverken kyssede andet en et lille tantekys. 2 gange sex på et halvt år. Jeg blev sur når han sagde noget. Var glad når jeg var alene hjemme lige indtil han kom. Og vi havde også tid fra hinanden men han var bare ikk manden i mit liv. Han var også sød og gjorde mange ting for mig. Man han var for sød og det gjorde ham kedelig og tøffe. Manglede modstand og blive sat lidt på plads. da jeg stoppe fprholdet var han enig ked af det men havde ikke lyst til at være i et forhold med en uden der var kærlighed og lyst til hinanden.

Men vi havde ikk et barn sammen så var lidt nemmere at stoppe forholdet. Du bliver nødt til at føle dig glad og hvis det er uden ham er det sådan.

Du skal finde ud af hvorfor du ser rødt? Hvad gør dig glad med ham og uden? 

Der er også nogen som bare ikke passer sammen som kærester/kone og mand. Men kun fungere som gode venner. 

Tina&Daniel skriver:

Hej allesammen.

Jeg har lige brug for nogle nye øjne på denne sag, håber i vil hjælpe.

Fik i september 2010 en datter sammen med min kæreste. Forholdet var nyt og vores datter var ikke planlagt - men meget velkommen.

Jeg er ikke forelsket mere, og det er virkelig fra bunden af hjertet at jeg siger det - det er jeg virkelig ikke.
Jeg har fortalt min kæreste at jeg ikke føler en døjt mere - men det er som om den ikke fiser ind.

Jeg flyttede knap 200 km da vi fandt ud af at jeg var gravid, så vi kunne være forældre sammen. Jeg flyttede ned til ham, fordi han var igang med en uddannelse og den ville jeg ikke hive ham ud af.
Han har fra starten fået at vide at det var absolut midlertidigt for mig at flytte så langt og at jeg tænkte at århus-området var et godt sted at slå sig ned sammen når uddannelsen var taget.

Nå, men mine følelser er der ikke længere og han reagerer ikke når jeg siger det. Andet end at: det er han da ked af at høre.

Vi har ikke kysset eller krammet i over 14 dage nu og ja - vi er bare samboende vil jeg kalde det.

Jeg aner ikke om jeg bare skal lade det være slut, måske vi kom til at savne hinanden og fandt sammen igen - eller om jeg bare skal lade tiden gå og se hvad der sker med følelserne.

Jeg er i syv sind.

Overvejede at være anonym, men tænker at der nok ikke er nogen der dømmer mig ligemeget om jeg er anonym eller ej.

Knus.

 

Synes du skal prøve at snakke med ham om, om I måske skulle prøve at bo hver for sig i noget tid og se hvorn det er .. Tænker bare at det hverken er sjovt for dig eller ham at leve i sån et forhold ,.