Hej allesammen.
Jeg har lige brug for nogle nye øjne på denne sag, håber i vil hjælpe.
Fik i september 2010 en datter sammen med min kæreste. Forholdet var nyt og vores datter var ikke planlagt - men meget velkommen.
Jeg er ikke forelsket mere, og det er virkelig fra bunden af hjertet at jeg siger det - det er jeg virkelig ikke.
Jeg har fortalt min kæreste at jeg ikke føler en døjt mere - men det er som om den ikke fiser ind.
Jeg flyttede knap 200 km da vi fandt ud af at jeg var gravid, så vi kunne være forældre sammen. Jeg flyttede ned til ham, fordi han var igang med en uddannelse og den ville jeg ikke hive ham ud af.
Han har fra starten fået at vide at det var absolut midlertidigt for mig at flytte så langt og at jeg tænkte at århus-området var et godt sted at slå sig ned sammen når uddannelsen var taget.
Nå, men mine følelser er der ikke længere og han reagerer ikke når jeg siger det. Andet end at: det er han da ked af at høre.
Vi har ikke kysset eller krammet i over 14 dage nu og ja - vi er bare samboende vil jeg kalde det.
Jeg aner ikke om jeg bare skal lade det være slut, måske vi kom til at savne hinanden og fandt sammen igen - eller om jeg bare skal lade tiden gå og se hvad der sker med følelserne.
Jeg er i syv sind.
Overvejede at være anonym, men tænker at der nok ikke er nogen der dømmer mig ligemeget om jeg er anonym eller ej.
Knus.
Anmeld
