Hej
<3
Jeg vil gerne bede om nogle gode råd, for jeg står lidt på bar bund med hvad jeg skal stille op med mig selv.!
Min kæreste startede på nyt job for godt et års tid siden, hvor han skulle jobbe om natten, Hvilke gjorde vi ikke længer så hinanden så tit som førhen. ( Og han arbejder der stadig,. ) Jeg var dengang meget jaloux mere end den dag idag,. Og jeg spurgte ham om han jobbede med nogle piger/damer der over,. Han fortalte at det gjorde han ikke, godt 2 mdr efter var jeg ude og gå med vores hund vi lige havde fået anskaffet os,. Og gik hen omkring hans job, og så så 4 kvinder der over, og alle sammen nogle der arbejdede der. Jeg blev skide sur og enormt ked af han ikke var ærlig overfor mig,. Men jeg vendte den engang og tænkte så at det nok var fordi han vidste jeg ville være nervøs hver gang han gik på job for han skulle være sammen med en af dem, men mente stadig at sandheden ville havde gjort det bedst..!
Efterfølgende spurgte jeg ind til en af pigerne der henne, en på daværende tidspunkt blåhåret og han sagde der ikke var en der havde den farve, troede jeg havde set forkert den aften så lå ikke mere i det, indtil den dag jeg skal over og hente brød til at tage med på job (fordi jeg kommer for sent op) Og ser hende der igen og ikke i mørke og i en forbifart. Bliver skide skuffet og ked af det for nu havde han løjet igen..!
Har stukket lidt til ham mht, hende, fordi jeg har følt jalousi omkring hende blandt andet fordi jeg har følt han har prøvet at (skjule hende) lidt på den måde som er beskrævet ovenfor.! Har tit spurgt ind til om han syntes hun er lækker eller om hun er sød, og hvor meget de snakker sammen og om hvad de snakker om..! Simpelthen fordi jeg har været nervøs for om han kunne finde på at vende mig rykken frem for hende.!
Den har lagt lidt på standbye i noget tid nu da vores sexliv og vores generale sammenliv er blevet bedre og bedre og efter jeg blev gravid fordi jeg gerne vil kunne stole på ham 100% nu vi skal have barn sammen. (så godt og vel 6 mdr uden nogen form for jalousi)
Men så igår var vi blevet inviteret til grill'aften hos en af hans kolegaer, hvor det var for kolegaerne med påhæng, så der fik jeg mulighed for at møde dem alle sammen, hvilke jeg syntes var kanont, for det er jo rart at se hvilke mennesker de er, og jeg ville få mulighed for at se om jeg skulle ligge noget i den jalousi jeg havde haft. Så vi tog afsted og hold op en hyggelig aften.!
Men hende her som jeg så har været jalous på før, ville ikke engang hilse på mig, første gang hun sagde noget til mig var en måske 3 timer efter vi var kommet, og hun spurgte mig, hvor mødte i hinanden og spurgte hvordan vi fandt sammen. det var så det. Resten af aftenen fik jeg øjne af hende som jeg ikke kan forklare men øjne der fik mig til at føle mig aldeles uønsket. Hun går så ind på wc sener hvor manden min og en af hans arbejdskammerater går bag huset for at tisse, hvor hun så kigger ud af vinduet for at se deres JA ... og de kommer og fortæller det, jeg kan godt se på manden han ser lidt nervøs ud, så jeg vælger at være den der griner højest og kommer med en spidig kommentar. Som alle griner af og manden ser lettet ud. <-- syntes det var mærkeligt, men tænkte nårh ja men de er alle fulde, og det kunne havde været for at drille dem lidt, for havde jeg måske også selv havde kunne finde på (hvis jeg var fuld nok). Men da manden fik så hatten passede begyndte han at holde godt øje med hvor hun var henne og bestirede hende enormt meget..! Valgte at inorerer det da jeg kunne se alle hyggede sig og vil jo ikke være en lysseslukker..! Og så ville jeg desuden se om det bare havde været tilfeldigt indtil da, men det fortsatte og de sendte hinanden blikke. Han kiggede på hende lidenskabligt og som han kiggede på mig da vi var forelsket nogle gange,. Det gjorde så ondt jeg gik på wc og græd nogle tåre,. Sener sidder vi omkring bålet og hygger hvor der kommer bodeytiquela (staves) i alles tanker, og det bliver udført på en af drengene,. Derfra hvr vi sad kunne vi ikke rigtigt se noget så manden rejste sig og gik hen for at se, han holdt så hånden på en kolega mens han gik så den røg hen over rykken og vider til hende bagefter fordi de stod tæt, hvor hans hånd så ender på hendes røv, som et strejf nærmest, for hånden bliver flyttet meget hurtigt, hun virker ikke til at bemærke det (reagerer ikke på det) men det gør jeg, fik en klump i halsen men tænker så igen ja det kunne også havde været et uheld, for i starten tror jeg bare det var for at støtte sig op af dem fordi han var lidt skæv på benene,.
Han bliver ved med at følge hende med øjnene selv når han snakker med de andre så kigger han lige op, og på hende hver gang (- når hun har stået i klump med andre for der har jeg ikke unne se det direkte).
Vi kommer hjem ca. 04.00 og jeg vil entelig ikke sige noget,. Men han siger så at han er glad for jeg har mødt dem alle nu så jeg kan se der intet er mellem ham og nogle af dem andet end god kammerater eller gode veninder, hvor jeg dum som jeg er og uden at tænke over det får sagt at jeg blot syntes jalousien til hende er blevet meget værre. Han vil så snakke om det og få den overstået så vi kunne få en hyggelig dag sammen idag, så vi snakker om det. Men han siger bare jeg er blind og åbentbart dum og har misforstået alt..! Spørger ham så inde i sengen om han er forelsket i hende og han svarer ikke..!
^ Lå vågen til kl 07.00 imorges og græd, til jeg til sidst fik overbevist migselv om han sikkert var faldet i søvn..! Til morgen kunne han intet huske, og derfor tog vi den igen idag, har nu grædt rigtig meget, og været meget ked af det, fortalt ham at jeg er bange for de er forelsket i hinanden men han siger det skal jeg bestem ikke tro for jeg er jo den han elsker og vil leve sit liv sammen med, at det jo er mig han har valgt at skulle have barn med og starte familie med, og desuden at det er mig han vil leve resten af sit liv med. kysser mig trøster mig holder om mig. Og overbeviser mig om det er mig og ingen anden.. (til en hvis grad) For ville jo gerne kunne stole på ham 100%
Hvad siger i piger ..? Ville i også havde været blevet jalous som mig eller hvordan ? i det tilfælde efter alt det i starten af hans ansættelse ? ^
Han er min første kærlighed, den første mand jeg har elsket, desv er han en del ældre og har derfor oplevet det før,. Jeg har altid blevet mobbet da jeg gik i folkeskole og har rigtig dårlig selvtelid, jeg hader min krop og jeg føler der intet er at elske i forhold til mange andre kvinder. Så jeg er godt klar over hvorfor jeg er jalous,. Men bliver sku nervøs for om der er grund til det her..! Han har hjulpet mig meget op fra bunden af siden vi for 4 år siden fandt sammen, pga en svær barndom,. Og dengang vil jeg lige sige at han ikke engang kunne gå på gaden uden jeg blev sur fordi han (kiggede) på den ene og den anden eller se tv hvor der var for meget hud vist..! Så jeg syntes jeg har obbet mig meget mht, det jalous. Men vil gerne helt ud af det. Så hvis i mener at episoden her som har fået jalousien frem i mig igen ikke har noget i sig kan i så komme med nogle gode råd så jeg ikke skal være bange når han går på job i aften osv,. ?
33+3 